Tidsskrifter

Af
| DMT Årgang 49 (1974-1975) nr. 05 - side 115-116

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Pionerer & outsidere
  • Annonce

    Lyden af fremtidens rum
  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf

Tidsskrifter

Tidsskriftrevy

Musica 1974/5 Wulf Konoid Schönbergs Aktualität. Bemerkungen zu seinen Nachleben./ Henning Sieden-torp Das Motiv B-A-C-H und die Neue Musik. Dagestellt an Werken Regers, Schönbergs und Weberns./ Lada Stan-tschewa-Braschowanowa Folklorische Traditionen in neuer bulgarischer Musik.- Music & Letters 1974/3 David Bancroft Stravinsky and the NRF (N-ouvelle Revue Française) 1920-29./ Joscelyn Godwin Early Mendelssohn and late Beethoven./ R.B. Moberly The influence of French classical drama on Mozart's »La clemenza di Tito«./ Edward Garden Tchaikovsky and Tolstoy. - Neue Zeitschrift für Musik 1974/10 Friedhelm Krummacher Virtuosität und Komposition im Violinkonzert. / Carl Dahinaus Was ist eine musikalische Gattung? — Österreichische Musikzeitschrift 1974/10 Rudolf Flotzinger Lan-dlerisch Tanzen ... Anmerkungen zu einem noch zu schreibenden Kapitel Österreichischer Kulturgeschichte. — Melos 1974/5 jan Maegaard Schön berg hat Adorno nie leiden können. / Detlef Gajowy Spanien rückt ins Blickfeld (komponister som Xaver Benguerel, Jose Luis de Relas, Juan Guinjoan, Cristobal Halffter, Joaquin Homs, Tomas Marco etc.) Neue Musikzeitung 1974/5 Wolf-Eberhard von Lewinsky Mit dem Stiften allein ist es nicht getan (Finanzielle Hilfen für das Musikleben müssen gerechter verteilt werden). / Erich Naused Ästhetische Theorie und soziologische Ästhetik (zur Lage genwärtiger Kunstforschung in der Bundesrepublik). / Helmuth Hopf Die Musikwissenschaft als Schulfach (zu einem Plan des NRW-Kulturministeriums, den Lehrermangel zu beheben). / Peter Granzow Eine Syntese von Bild und Klang (Gedanken und Anregungen zu multimedialen Versuchen im Unterricht). / Werner Breckoff Wenn der Unterricht an den Kindern vorbeiläuft (Musikunterricht in der Primarstufe: Laufend verpasste Möglichkeiten). — The world of music 1974/3 Carlos Gomez Amat Some aspects of 20th century Spanish music. /Juan Orrego-Sa/as Today's Latin-American composers and their problems. / Tomas Marco Traditionalism in comtemporary Spanish music.

Nanna Schiødt.

Special-nummer om musikpædagogik

Tidsskriftet Bixen, 3. årgang nr. 4, 1974, har som hovedtema »musik og pædagogik« set i snæver sammenhæng med det, der er tidsskriftets foretrukne emneområde: miljøer og medier for børn og unge.

Jørgen Pauli Jensen fra RUC skriver en artikel med titlen »Børn og musik«, der først og fremmest prøver at se børns forhold til musik i et udviklingspsykologisk perspektiv. Her gøres der bl.a. opmærk-

som på, at børn i reglen ikke »synger, musicerer eller i det hele taget udtrykker sig med det formål at gøre det »nøjagtigt«, men for at meddele et indhold til nogen, hvortil kommer, at de ikke kan skelne mellem kritik af formelle aspekter og kritik af indhold og kommunikationsværdi«. På den baggrund opponerer Jørgen Pauli Jensen ikke mod, at børn kan (eller skal) lære musik rigtigt, korrekt og forbedre sin opfattelse deraf, men han fastslår, at dette »ikke bør gøres på en sådan måde, at deres musikalske aktivitet løsrives fra deres verden i øvrigt. Der er forskel på at synge renere, fordi det i sig selv er »rigtigere« eller »smukkere« eller fordi man derved kan meddele sig bedre til andre«. Og Roskilde-professoren slutter med bl.a. at konstatere: Man behøver ikke tolke førskolebarnets musikalske unøiagtigheder som blot mangler; men de kan ligeså vel — og mere hensigtsmæssigt — fortolkes som barnets særlige måde at skabe musikalske strukturer på. Børn benytter f.eks. ofte glizzandi (ygliden fra tone til tone) og synger høje toner for lavt og lave toner for højt; derved bliver en musikalsk struktur mere sammenhængende. Poul Milbjerg Petersen, overlærer i Kbh.området, skriver nummerets centrale bidrag: »Har massemedierne et medansvar for, at krisen i folkeskolens musikundervisning fortsætter?«. Artiklen starter med at beskrive musikundervisningens krise i folkeskolen. Og derefter stilles det spørgsmål, hvad man kan gøre. Milbjerg Petersen anker over, at de fleste af de begreber, som bruges i musikpædagogiske debatter, har savnet didaktisk indhold - har ofte »som kreativ, skabende, kun været følelsesladede«. Med konkret skitsering af en model for musikundervisning plæderer han for en sagrettet musikundervisning, der skal være »et bevidst forsøg på at gribe ind i elevens musikalske udvikling - henimod et stadig mere kompliceret/nuanceret musikalsk forhold«. M.a.o.: eleven skal opnå et artikuleret forhold til musik, rytmik, gestik o.s.v. Men hvordan reagerer eleverne selv på dette? Ofte negativt: Hos mange elever møder man via de musikpædagogiske kontaktflader et isolerende »rør-mig-ikke-lag - som læreren ikke mærker i andre fag, han har de samme elever i.

Det er vanskeligt at definere karakteren af dette isoleringslag - måske skal man i mange år have undervist i mange forskellig fag for overhovedet at mærke den for musiktimen helt specielle musikpædagogiske atmosfære.

l alle tilfælde hæmmer fænomenet flere elever i deres egen musikalske udvikling og begrænser deres muligheder for - og ofte udtalte ønsker om - at kunne spille eller synge netop den slags musik, som på et givet tidspunkt måtte interessere dem.

Milbjerg Petersen spørger, hvorfra denne isoleringsholdning stammer. Og han har en ganske bestemt mistanke: at massemedierne har skylden. Det er dem der formidler den musikpædagogiske referensramme, som læreren står overfor, Denne ramme er præget af, at musikkendskab består i kendskab til navne, idoler, titler, »der refereres ikke til musikalske karakteristika: intern struktur, rytmiske melodiske karakteristika«. Musik er primært en lydramme omkring alle slags aktiviteter. Medierne formidler desuden en negativ holdning til skolens musikundervisning som noget håbløst forældet noget, bare for at nævne nogle af Milbjerg Petersens anklagepunkter.

Hans konklusion er, at man bør bibeholde den obligatoriske, almene musikundervisning, thi »erstattes den obligatoriske musikundervisning med frivillige tilbud efter skoletid, må det frygtes, at ordningen får samme sociale slagside, som tilfældet er for en lignende ordning i England«. De politiske aspekter af sagen overses ikke: bl.a. at man må antaste de privatejede massemediers forhold og vilkår.

Nummeret rummer desuden et interview med Povl Kjøller, der i det sidste år har udsendt flere børneplader og som i øvrigt er kendt fra TVs »Legestue-udsendelser«. - »Bixen«s adresse er: Bal-torpvej 75 st. tv. 2750 Ballerup. Giro 211570, tlf. (01)975527.

P.N.

Årgang 49/1974-1975, nr. 05