En ny musikuddannelse?

Søren Schmidt:

En ny musikuddannelse?

En og anden har måske hørt om, at det nye Ålborg Universitets-center planlægges med musikuddannelser. Måske har man også undret sig over at dette sker i en tid, hvor Glistrup og de øvrige borgerlige partier skærer løs i statens udgifter. Mens dette skrives, er det heller ikke 100% sikkert, at uddannelsen starter, men planerne er nu så langt fremme, at DM T vover en situationsrapport. Søren Schmidt er stud.mag. i musik og formand for undervisningsministeriets faglige udvalg for musik på AUC. Vi henviser i øvrigt til den ledende artikel.

Det musisk æstetiske område

Ålborg universitetscenter startede de nye 1-årige basisuddannelser d. 1-9-74. Forud for denne start gik en lang planlægningsfase, hvor basisuddannelserne og i mindre grad uddannelserne efter basisuddannelserne (kaldt: overbygningsuddannelserne) blev beskrevet. Denne planlægningsfase var fra starten lagt stort op. Centret skulle på det humanistiske område have såvel folkeskole-, gymnasielærer og pædagogiske uddannelser, som en fagrække omfattende film, drama, musik, medier, formning og socialpædagogik. Alle disse fag skulle være overbygninger på de to humanistiske basisuddannelser sammen med de traditionelle humanistiske fag, sprogfagene og dansk. Humaniora fik to basisuddannelser (i modsætning til Roskildes ene), en sproglig pædagogisk og musisk æstetisk. Den sproglig pædagogiske skulle danne basis for sprog, dansk og pædagogikoverbygningsuddannelserne. Den musisk-æstetiske skulle danne basis for musik, drama, film, dansk, medie og pædagogik.

Men sådan skulle det ikke gå. Tove Nielsen blev undervisningsminister, og som en af sine første gerninger skar hun uddannelsen af folkeskolelærere væk fra universitetscenteret. I oktober 74 altså mere end en måned efter at centeret modtog det første hold basisuddannelsesstudenter, meddelte Tove Nielsen centeret, at der indenfor humaniora kun kunne blive tale om at uddanne gymnasielærere i sprogfagene og dansk. Pædagogik, drama, film, medie og musik ville ikke blive oprettet. Efter lange og vanskelige forhandlinger lykkedes det at få et halvt tilsagn om en kandidatuddannelse i pædagogik og gymnasieuddannelse i musik. Centeret af leverede pr. 1. december 74 planer til overbygningsuddannelserne og de er siden blevet behandlet i faglige udvalg nedsat af undervisningsministeriet. Det faglige udvalg for musik består af to repræsentanter for centeret, to repræsentanter for gymnasiedirektoratet og en repræsentant for nordjysk musikkonservatorium. Det faglige udvalg skal afslutte sit arbejde med at opstille studieplaner for uddannelsen senest den 1. maj. 1. februar afleverede vi den første indstilling og det følgende bygger på denne.

Men inden jeg fortæller om overbygningsuddannelsen i musik er det nok værd lige at se på den musisk æstetiske basisuddannelse, der danner den naturlige indgang til musikstudiet. Basisuddannelsen er en bred uddannelse, som danner indgang til overbygningsuddannelserne indenfor det musisk æstetiske område. Det var, før nedskæringerne, som nævnt folkeskole- og gymnasielæreruddannelser indenfor musik, drama, formning, film, pædagogik og dansk. Efter nedskæringerne er det musiskæstetiske område indskrænket til at omfatte gymnasielærerfagene: musik, dansk og pædagogik, hvor musik er det eneste tilbageværende af de såkaldte kreative fag.

Basisuddannelsen

Den musisk æstetiske basisuddannelse er som nævnt 1 årig. Arbejdsformen i uddannelsen er arbejde i projektgruppe. De studerende vælger et projekt indenfor en fælles temaramme. Temarammen gælder hele basisuddannelsen og under den formuleres de enkelte projektgruppers projekter. Temarammen for efteråret var »massemedierne, deres opkomst og funktion«, herunder formulerede lærere og studerende projekter om presse, musik, kultur-»ismer« mv. Lærerne fungerer som vejledere for grupperne, som normalt afslutter projektarbejdet med en skriftlig rapport, l løbet af basisuddannelsen udarbejdes tre projektrapporter, hvoraf den sidste fremlægges til bedømmelse af udefra-kommende censor ved afslutningen af basisuddannelsen. I projektarbejdet skal de studerende opnå indsigt i menneskelige udtryksmedier og deres indhold, og de skal opnå forudsætninger for at se det musisk æstetiske område i den samfundsmæssige helhed. I arbejdet med projektet skal der i basisuddannelsen anlægges tre dimensioner: en praktisk skabende, en teoretisk kritisk og en formidlende dimension. Den praktisk skabende dimension er blevet udfoldet i efterårets projekter ved bl.a. multimedieaktioner, forsøg på selv at lave blade, collageillustrationer, mv. Den teoretisk kritiske dimension er blevet udfyldt gennem fyldige rapporter fra projekterne. Formidlingsaktiviteten er i mange grupper sket ved kontakt med samfundsgrupper udenfor centeret, - i andre projekter gennem overvejelser over hvordan projektindholdet evt. kunne formidles ud over universitetscenteret, indgå i undervisningssituationer, - og hvilken funktion dette kunne have.

Overbygningsuddannelsen i musik

Nøgleordene i overbygningsuddannelsen i musik bliver tværfaglighed, integration af praktisk musikalsk færdighedsindlæring og teoretisk beskæftigelse med musik samt inddragelse af pædagogiske perspektiver i selve uddannelsen (integration af pædagogikum). Uddannelsen opbygges af et bifag og et hovedfag. Bifaget er af det faglige udvalg normeret til m indst 4 semestre (2 år) efter basisuddannelsen. Ministeriet har hidtil forlangt det nedskåret til 3 semestre, det endelige resultat er endnu uafklaret. Hovedfaget normeres til 6 semestre, hvoraf 1 går til pædagogikum.

Bifaget

Mange vil måske undre sig over, at vi beholder den traditionelle opdeling i hovedfag og bifag, på Roskilde universitetscenter har man netop opgivet den og opererer med to »ligefag«. Når vi beholder opdelingen skyldes det, at centerets uddannelser har indbygget mulighed for at integrere folkeskole og gymnasielæreruddannelserne. Inden Tove Nielsen forbød denne integration var det faktisk lykkedes for centeret at nå frem til et fælles forslag om integrerede læreruddannelser med Ålborg seminarium. Dette forslag byggede på en ligestilling af gymnasielæreruddannelsens bifag og læreruddannelsens ene liniefag. Basisuddannelsen + bifaget/1, liniefag blev derfor fælles uddannelsesforløb for både folkeskole og gymnasielærerstuderende. Håbet om senere at få samlet læreruddannelserne i centeret har fået os til at fastholde delingen mellem hovedfag og bifag. Uddannelsens opbygning kan illustreres på flg. måde: (Se skema 1)

Eksamen foregår på grundlag af projektarbejdet og de indlærte færdigheder. Eksamen er samlet til sidst i forløbet, således at bifagseksamen i den første søjle foregår efter 6. semester, hovedfagseksamen i den anden søjle efter 8. semester osv. Eksamen tager sit udgangspunkt i et projekt som en fremlæggelse af projektet. I forhold til den debat, der nu snart længe har kørt om læreruddannelsernes og specielt gymnasielæreruddannelsens relevans for skoleundervisningen, bryder den planlagte musikuddannelse på Ålborg universitetscenter med de traditionelle uddannelser på tre punkter: tværfaglighed, integration indenfor musikfaget af teoretiske og praktiske færdigheder og integration af det pædagogiske og det faglige.

Tværfaglighed

Det har været meget væsentlig i centerets planlægning at lægge vægt på at de studerende i overbygningsuddannelserne ikke graver sig ned i snævre faglige problemstillinger. Dette har centeret forsøgt at løse i uddannelsesplanlægningen ved at gøre de indledende trin også i overbygningsuddannelserne bredt definerede for projekternes vedkommende. Centeret foreslår, at dette sker både i overgangen efter basisuddannelsen og ved starten af et nyt hoved- eller bifag. På disse trin er det således meningen, at studerende med musik som fag arbejder sammen med studerende fra dansk, pædagogik og sprogfagene og fælles problemstillinger, fx. kultur og samfundsforhold, uddannelses- og pædagogiske problemer. Tværfagligheden kan illustreres forenklet med to pyramider sat oven på hinanden (Se skema 2):

Teori og praktisk udfoldelse

I musikuddannelsen på centeret forsøger vi at lave en tæt forbindelse mellem den teoretisk analytiske beskæftigelse med musik og den praktiske musikudfoldelse. Princippet bliver, at indlæringen af musikalske færdigheder forbindes med det teoretiske og det pædagogiske studiearbejde. Endelig vil færdighederne i høj grad blive bestemt ud fra de krav gymnasieundervisningen stiller. De studerende skal ligesom i basisuddannelsen arbejde i projektgrupper. Hvert projekt vil strække sig over 1 semester og kurser og seminarer relateres tæt til projekterne. Vælges et projekt om fx. 30'ernes amerikanske jazz vil der blive tilknyttet kurser lige fra de farvedes sociale situation i 30'er-nes USA over harmonisk og formal analyse til instrumental og vokalkurser i 30'er jazzen dens forudsætninger og afledninger. Med denne sammenhæng mellem det teoretiske og det praktiske vil man ikke blot sikre en bedre motivation for beskæftigelsen med det teoretiske og det praktiske. Analysefærdighederne, instrumentalfærdighederne, hørefærdigheder osv. bliver ikke isolerede mål i sig selv. Ideelt bliver de forskellige måder at belyse og forstå musikalske fænomener såvel æstetisk, historisk som samfundsmæssigt. Dette skulle igen give de kommende lærere muligheder for at bevidstgøre eleverne både om musikkens interne sammenhænge og om musikkens placering og funktion i samfundet. Problemet i at skabe denne sammenhæng bliver naturligvis, at lærerne på centeret må forventes at have traditionel baggrund, hvilket naturligvis gør integrationen af de teoretiske og de praktiske studieaktiviteter afhængig af den enkeltes personlige baggrund og udviklingsmuligheder.

Pædagogikum

Pædagogikum bliver lagt i hovedfagets næstsidste semester efter centerets forslag. Det betyder at det bliver muligt at sammenknytte det faglige studiearbejde på centeret med praktisk undervisning. Der kan herigennem opstå en vigtig vekselvirkning mellem de problemer kandidaten stilles i i gymnasiet og centerets uddannelse, i modsætning til nu, hvor pædagogikum er helt adskilt fra den faglige uddannelse.

Ingen optagelsesprøve

Af andre nydannelser må nævnes, at musikuddannelsen har erstattet optagelsesprøven med 2 rådgivende tests med et halvt års mellemrum. Endvidere er det et krav til uddannelsen, at hovedvægten lægges på musikformer og genrer med aktuel relevans. Endelig skal beskæftigelsen med musikfænomenerne inddrage såvel deres samfundsmæssige forbindelser som den måde de produceres på og de undervisningssammenhænge musikken indgår i. Sådan ser planerne for musikuddannelsen for gymnasielærere ved Ålborg universitetscenter ud i øjeblikket. Det er nok værd at understrege, at planerne på nuværende tidspunkt er udkast til regler for uddannelsen. Den konkrete udfyldning kan jeg ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Det vil i høj grad være op til de nye lærere og de studerende at udforme planerne helt detaljeret.

Samarbejdet med konservatoriet

Indtil nu har samarbejdet mellem centerets planlæggere og Nordjysk musikkonservatorium været godt. Konservatoriet har i alle faser af planlægningsarbejdet bidraget med såvel personer som ideer. Da centerets uddannelser endnu så ud til at skulle omfatte folkeskolelæreruddannelsen var interessen for et uddannelsesmæssigt fællesskab naturligvis større end nu, hvor centeret kun kan tilbyde gymnasielæreruddannelsen. I de gamle planer lå, at man kunne koble en almen musikpædagogisk uddannelse på bifaget/1, liniefag, hvor den studerende efter bifagseksamen uddannede sig færdig på konservatoriet. Denne almen musikpædagogiske uddannelse gav så naturligt nok undervisningskompetance i folkeskolens musikundervisning. Endelig skulle den musisk æstetiske basisuddannelse danne fælles grundlag for alle konservatoriets pædagogiske uddannelser.

Usikkerhed

Konklusionen på denne beretning er vanskelig at træffe. Musikuddannelsen hænger stadig i en tynd tråd - afhængig af ministerielle embedsmænd og lunefulde ministre. Et er sikkert: Får Ålborg universitetscenter ikke musikoverbygningen nu, er det musisk æstetiske område for altid tabt for centeret, og centeret vil være reduceret til et teknisk, erhvervsøkonomisk og sprogligt uddannelsescenter. Får Ålborg universitetscenter musikoverbygningen er der stadig en våge i isen, som måske kan vokse sig så stor, som det oprindeligt var tænkt.