Musikopdragelsen i Sovejunionen III

Erik Stahl:

MUSIKOPDRAGELSEN l SOVJETUNIONEN III

(Artiklens 1. og 2. del bragt i DMT's februar- og martsnumre)

Børnemusikskolerne.

For de børn, der har behov for en udvidet musikundervisning, som almenskolen ikke kan give dem, findes der et net af børnemusikskoler, som er bredt ud til de fjerneste egen af Sovjetunionen, l 1972 fandtes der mere end 4500 med over 780.000 elever. Det betyder, at der er ca. 10 almenskoler for hver børnemusikskole. (Hertil kommer yderligere 2000 aftenmusikskoler for voksne med ca. 225.000 elever.)

Det er børnemusikskolernes opgave at give eleverne en almen musikalsk udvikling, lære dem at spille et eller flere instrumenter, udvide deres musikalske horisont, udvikle deres musikalske gehør og æstetiske sans og bibringe dem praktiske færdigheder og kundskaber, som er uundværlige ved deltagelse i kollektiv kunstnerisk amatørvirksomhed, ved musikudøvelse i hjemmet o.s.v. Samtidigt med denne hovedopgave er det skolernes opgave at forberede de bedst egnede elever til optagelse ved en musikfagskole.

Undervisningen er 7-årig for klaver og strygere, 5-årig for alle andre instrumenter. For undervisningen betales et mindre beløb afhængigt af forældrernes indkomst. Da det kniber med tilgangen af strygere, har her sat taksten ned i mange musikskoler. (Se skema 1 næsteside)

Fra et besøg på en musikskole i Kirovdistriktet i Leningrad husker jeg det imponerende opbud af mødre og bedstemødre, der venter i vestibulen, mens børnene er til time. Undervisningsatmosfæren virkede børnevenlig og opgaverne så ud til at være godt afpasset til børnenes alderstrin. Jeg bemærkede det professionelle anstrøg undervisningen har. I de yngste klasser ser man børnene tage fat ved klaveret med korrekt håndstilling på tangenterne. Uden at genere sig giver de sig til at spille for helt fremmede mennesker og giver frejdigt udtryk for deres følelser gennem spillet.

Musikfagskoler.

De elever, der opnår gode resultater under arbejdet i børnemusikskolen og viser lyst og evner til at fortsætte, kan blive optaget på 4-årig musikfagskole

SKEMA 1

I I-III og V-VI klasse afholdes afslutningskoncerter med vurdering af præstationen. Ingen eksamen i a vistalæsning.

For egnede elever har musikskolerne en VI11 klasse. Klaverprogrammet for VII klasse omfatter bl.a.: Bach Wohltemp. klavier l præludium og fuga d-dur, c-moll, g-moll, fis-dur. Beethoven 1. sats af koncert nr. 1 i c-dur, Mozart 1. sats af koncert i a-dur, Haydn koncert i d-dur.

Cello: Vivaldis koncert, Martinis a-moll sonate, Bach »Siciliana«.

Violin: Bachs a-mollkoncert, Vivaldis do., Handels g-mollsonate, Mozarts b-durkoncert, Schuberts d-dursonatine.

(muzykal'noje ucilisce). Af dem fandtes der i 1972 233 med ialt ca. 100.000 elever, der får hvad man må kalde en mellemteknisk musikuddannelse. Folk med eksamen herfra kan få ansættelse i mindre orkesterensembler og kor. Men man kan også her få pædagogisk kompetence til at arbejde i børne-musikskoler eller som musiklærere i almenskolen.

Her gives undervisning i klaver, orkesterinstrumenter, folkemusikinstrumenter, sang, kordirektion og musikteori.

Ved siden heraf findes specialskoler for korsang (chorovye ucilisce), som modtager børn fra 7-8 års alderen og giver dem specialuddannelse. Disse skoler er organiseret i tilknytning til Sovjets store kororganisation. Her får eleverne 10-årig almen uddannelse + specialuddannelse til korledere. Undervisningen er kombineret med praktisk musikalsk virksomhed i forbindelse med optræden sammen med det kor, som skolen er tilknyttet.

For de vordende instrumentalister, som viser tidligere tegn på fremragende musikalsk begavelse, er der oprettet 36 specialmusikskoler for børn (almindeligvis som forskole til et af Sovjets 29 konservatorier.) Berømtest af dem alle er Den centrale Musikskole ved Moskvas konservatorium, som blev åbnet i 1932. Undervisningen er 11-årig og eleverne opnår her 10-årig almenuddannelse og en spillefær-dighed, der svarer til afgang fra et dansk konservatorium. I forbindelse med disse skoler for talenter er der som regel også en kostafdeling. F.eks. modtager Moskvas centrale musikskole en hvis procentdel af sine elever fra fjerne dele af unionen som Sibirien og Centralasien.

Det er en hård skole i kraft af de enorme krav, der stilles til eleverne. Foruden at tilegne sig virtuose færdigheder gennem et vældigt øveprogram skal de også igennem de almindelige skolefag i et omfang som en dansk studentereksamen på matematisk linie. Man kan synes, at træningen her tager for lidt hensyn til, hvad eleverne psykisk kan kapere til fordel for en perfektionistisk udvikling af det tekniske. Man lader f.eks. en 10 års pige spille Chopins Scherzo i h-moll med dens splittede desperate holdning uden at tage hensyn til om et barn i den alder psykisk kan leve sig ind i et sådant stykke musik. Resultatet blev da også et imponerende teknisk paradenummer.

Men man har også de virkelig store talenter her. En ranglet pige med lange fletninger ned ad nakken fra skolens VII klasse stiller sig op og spiller en sonate af Paganini med gnistrende rene kromatiske tertzer i hurtigt tempo og med en teknik i det hele taget, som kunne skaffe hende ansættelse i et hvilket som helst dansk orkester. Spørger man hende så, hvor mange timer hun øver sig om dagen, svarer hun med et stort smil, at det ved hun såmænd ikke. Men ved nærmere omtanke tilføjer hun: »jeg øver mig egentlig altid, for jeg kan så godt lide det.« Og det er vel til syvende og sidste svaret på spørgsmålet om sådanne skolers effektivitet. De allerfleste elever fra disse skoler fortsætter direkte i konservatoriet.

Musikpædagogernes uddannelse.

Denne foregår for en stor del i ovennævnte institutioner, som alle sorterer under SSSR's kulturministerium. Desuden kan man uddanne sig til musikpædagog ved de pædagogiske institutters musikfakulteter (universitetsniveau) og i de musikpædagogiske læreanstalter (seminarieniveau), som alle sorterer under SSSR's undervisningsministerium.

Det er især de sidstnævnte, som uddanner sang- og musiklærere til skolernes I-VII klasse og til børnehaven. Undervisningen er 4-årig, og eleven skal lære at beherske et instrument (klaver, harmonika, domra, violin eller lign.), de skal kunne lede korsang med børn og være i stand til at give dem de nødvendige musikteoretiske kundskaber.

Eleverne kan fra disse seminarier efter afgangseksamen indtræde på et af ovennævnte musikfakulteter med højere uddannelse og derved få adgang til at undervise i musikfagskoler eller i 10-års skoler som sang- og musiklærere (svarende til vore musik-cand.mag.er). Studenterne får også et kursus i praktisk og teoretisk pædagogik og psykologi og dertil hørende praktik ved en tilknyttet skole.

Den højeste kunstneriske og musikpædagogiske uddannelse give af 29 konservatorier og kunstinstitutter (som f.eks. Gnezininstituttet i Moskva) og 11 kulturinstitutter. Her gennemgår ca. 60.000 studenter i et 5-årigt kursus de sædvanlige instrumentale og vokale discipliner. Hertil kommer uddannelsen af opera- og symfoniorkester dirigenter, komponister og musikvidenskabsmænd samt lærere til musikfagskoler.

For de bedste studenter er der åbnet mulighed for yderligere 3 års studium af speciale (aspirantur). Ved alle højere musiklæreanstalter og musikfagskoler er uddannelsen gratis, men alle studenter må underkaste sig adgangsprøver. Her skal som en smagsprøve anføres Cnezininstituttets undervisningsplan: Se skema 2

For de bedste studenter er der åbnet mulighed for yderligere 3 års studium af hovedfag, det såkaldte aspirantur. Det skal tilføjes, at ved alle højere musiklæreanstalter og fagskoler er uddannelsen gratis, og studenter på dagkursus kan yderligere få stipendier.

Med dette løse rids af musikuddannelsessystemet har det været meningen at give et indblik i, hvad det er for vældige ressourcer, man sætter ind for at imødekommet for musikundervisning og dermed bekæmpe den forfladigelse af musikkulturen, som udviklingen af massemedierne har bevirket. Spørgsmålet er så, om det ad den vej vil lykkes at genskabe det frugtbare samvirke mellem alle musikkens genrer, som har være karakteristisk for de store epoker i verdensmusikhistorien og dermed skabe en samtidig musikkultur for de millioner af lyttere, som i vore dage har taget musikteater og koncertsal i besiddelse, men som kun med skepsis lytter til vort eget århundredes musik.

SKEMA 2

A. Fagkreds for studenter med klaver, orkesterspil, sang, kordirektion eller folkeinstrumenter som hovedfag.

Skema over musikopdragelsens og musikuddannelsens struktur i RSFSR (den russiske føderative republik)