Jørgen Bentzons ABC

Af
| DMT Årgang 5 (1930) nr. 01 - side 9-11

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

JØRGEN BENTZONS ABC

AF PROFESSOR, DR. PHIL. ERIK ABRAHAMSEN

ENDSKØNT Læserne vel efterhaanden er lidt smaatrætte af at læse om ABC, og endskønt jeg i de fleste Punkter er enig med Jørgen Bentzon, har jeg alligevel bedt Redaktionen om Plads til en lille Randbemærkning i Anledning af hans Betragtninger over den musikalske Bogstavanalyse - nærmest for at understrege denne Analyses oprindelige Stilling og Opgave.

Som bekendt drejer Diskussionen i sin sidste Fase sig om, hvad der er vundet ved at anvende en Bogstavanalyse, idet en Komposition betragtes med Hensyn til dens Arkitektonik (jeg bruger med Vilje dette Udtryk, for at undgaa de Uklarheder, der hæfter sig ved de filosofisk-æstetiske Udtryk: Form og Indhold). Det forekommer mig, at Bentzon i for ringe, Grad har understreget, at Bogstavanalysen, ved hvilken Motiver, Perioder etc. betegnes med Bogstaver (eller med Tal), oprindelig er et rent musikvidenskabeligt metodisk-teknisk Hjælpemiddel. Bentzons Artikler skulde nødig give det Resultat, at der kastes Vrag paa dette værdifulde Hjælperniddel, derfor fremkommer jeg med min Randbemærkning.

Musikvidenskabens Opgave er at ordne og beskrive vore Erfaringer m. H. t. de Lovmæssigheder, der kommer til Syne gennem den musikalske Kunsts Mangfoldigheder. Genstand for Undersøgelse er bl. a. Musikværkernes Arkitektonik paa givne Tidspunkter og ned gennem Tiderne (adskillige andre Fænomener tages selvsagt op til Prøvelse). Her kan Bogstavanalysen være en udmærket Hjælp. At den musikalske lynsnart opfatter det arkitektoniske Forhold, der jo mere eller mindre bevidst indgaar som Led i hans æstetiske Oplevens omfattende Kompleks, og ikke behøver Analyser, Forklaringer etc., ved enhver. Men det maa ikke glemmes, at den musikvidenskabeligt arbejdende ikke blot skal opfatte, men samtidig ogsaa saa nøje som muligt opbevare og beskrive det arkitektoniske Indtryk. Hans lagttagelser opbygges bl. a. paa en stadig Sammenligning af forskellige musikværker, deres Ligheder og Forskelle, ved hvilken Tankevirksomhed han naar frem til sine Resultater. I mange Tilfælde (især ved Undersøgelse af de seneste Aarhundreders Musik), er det derfor vigtigt for ham, at han skaffer sig paalidelige, let oversigtlige -og let opbevarlige Analyser (i Kartoteker f. Eks.) af de han i sin Forskning beskæftiger sig med, hvorved han desuden ogsaa indgaar en stadig gentagen og tidspildende Gennemspilning eller Gennemlæsning af sine Undersøgelsesobjekter. Han maa i denne Forbindelse ikke overse, at Undersøgelserne jo kan omfatte i hundredevis af Værker og strække sig over mange Aar i Videnskabsmandens Liv. Ogsaa ved Beskrivelsen (i videnskabelige Værker) kan Bogstavformlerne være nødvendige.

Som sagt, en Omsætning af den musikalske Arkitektur i Bogstavformler der kan findyrkes i højere Grad end udenforstaaende tænker har vist sig at være et praktisk Hjælpemiddel, som i stigende Grad benyttes overalt i Europa blandt Musikvidenskabsmænd. Alene af denne Grund er det nødvendigt at træne Universitetets studerende, som Bentzon jo har en lille Hilsen til i Slutningen af sin sidste Artikel, i Brugen af slig Analyse.

Noget helt andet er det, at denne Fremgangsmaade, som altsaa oprindelig er et rent og skært teknisk- videnskabeligt Hjælpemiddel, »siver ud« i videre Kredse og ogsaa benyttes paa praktiske og pædagogiske Omraader. Om denne Side af Sagen skal jeg ikke fremkomme med mange Ord, blot vilde jeg udtale som min Mening, at med Hensyn til Fortolkningen af ældre Værker (som jo var et af Kernepunkterne i den Bentzonske Diskussion, affødt, af Viderøs Artikel), inaa det vel staa enhver frit, hvorledes han vil fortolke et saadant Værk, ja det kan utvivlsomt have sin store Interesse at høre en betydelig Musiker gengive det netop i sin specielle Opfattelse. Men man kan paa den anden Side ikke fortænke Musikvidenskaben i, at den føler det som sin Pligt at lukke Munden op, saafremt denne Opfattelse eventuelt ikke falder sammen med den, som maa anses for den historisk korrekte (med de Forbehold, Hamburger saa udmærket formulerede dem i sin Artikel). Og hvad angaar Bogstavanalysens Anvendelse i det pædagogiske, da tror jeg ikke, at Bentzon har de rette Forudsætninger for at dømme. Bentzon er ikke Pædagog, ikke i videste Forstand, i al Fald træffer han i eventuel pædagogisk Virksomhed, saa vidt jeg kan skønne, kun paa de mere musikalsk trænede Folk, der ikke behøver Analyser af Musikværker. Men Musikpædagogiken, taget i videste Forstand, har jo netop at gøre med hundredevis af Individer, der i højeste Grad trænger til at faa den »intellektuelle« Side af Musikopfattelsen meget stærkt opdyrket, for at de kan komme i Kontakt med Tonekunsten, Her tror jeg, at Analysen i langt de fleste Tilfiælde gør mere Nytte, end den gør Skade. Alt forudsat, at det drejer sig om voksne Mennesker, som underviser, og ikke Mindreaarige, som blærer sig med deres Viden og skræmmer Eleverne dermed.

Kedeligt iøvrigt, at de unge Musikvidenskabsmænd og Musikere udæsker hinanden paa den Maade, det her er sket. Ingensinde før har de to Grupper staaet hinanden saa nær (i Kraft af den moderne Musik-videnskabs Metodekrav og Uddannelseskrav, - de fleste af de yngre Musikvidenskabsmænd. er jo Musikere). Man rnaatte dog nærmest have tænkt sig, at denne Udvikling skulde resultere i et frugtbart Samarbejde.