Fra redaktionen. Musikspørgsmål.

FRA REDAKTIONEN

MUSIKSPøRGSMÅL. Bladet søger un-der aenne rubrik så vidt muligt at besvare ethvert praktisk, teoretisk eller historisk spørgsmål af almen interesse vedrørende musik.

NORDISKE KOMPONISTER anmodes om at tilsende redaktionen meddelelser angående nyligt stedfundne opførelser af deres værker i udlandet eller vedrørende fuldendelse af ny kompositioner.

REDAKTIONENS RUNDSPøRGE. Re-daktionen takker hjærteligt de af vore abonnenter, der har udfyldt og besvaret vort spørgeskema. Den direkte kontakt mellem et blad og dets læsere er et uvurderligt gode, og vi har modtaget talrige værdifulde impulser, som vi tror vil kunne bidrage sit til stadig at gøre bladet bedre. Vi modtager stadig meget ..gærne besvarelser på vore spørgsmål, såvelsom henvendelser i al almindelighed. Nedenfor tillader vi os at aftrykke et par af svarene, idet vi først anfører .spørgsmålene.

I. Hvilke emner ønsker De, bladet skal
behandle?

2. ønsker De musikkritik i bladet?

3. Hvilke er Deres væsentligste indvendinger mod bladet i dets nuv-wrende skikkelse?

4. Eventuelle andre bemærkninger?

A. 1. a) Analyse af ældre og ny mu:sik i lighed med J. P. Larsens om Weyses trestemmige sange og G. Heerups -om Béla Bartók. b) Artikler om musik som folkeopdragende middel, ikke blot -som nu set fra snævert musikalsk standpunkt, men set i forhold til værdier - som samfundsfølelse, kristendom, m.m. ,c) endvidere artikler om musikkens psykologiske og fysiologiske virkninger: 'Sievers' undersøgelser. Overblik over andre kunstarter og sammenligning med musikken. d) Artikler om musikpæda~gogisk arbejde i andre lande i lighed -med Finn Høffdings og Olaf Jacobsens -om tyskland (fx. York Trotter i england, 'Dalcroze).

2. J a.

3. Det er for tidligt at udtale kritik.

v

Hvert nummer af bladet har både fængslet og glædet mig ved den energi og -målbevidsthed, der føles bag foretagen,det.

4. Som mine ønsker under 1 b, c, d -viser, håber jeg på, at også ikke-musik

må få ordet i bladet,

så svælget mellem fagfolkene og det menige, men også arbejdende folk ikke må blive for stort. Det mærkes, at fagfolkene rækker hånden ud. Lad det da ikke ske nedladende, men ærligt. i erkendelsen af, at det kun er givet Y,, af hvert tusinde at være både teoretiker og praktiker.

- E. B., å rh u s.

B. 1. Samma som hittills. Gårna långre uppsatser behandlande ny musik och. deras komposit,5rer (art. om Béla Bartók!). Orienterande och kritiska litteraturanvisningar! (J. P. Larsens i n:r 10.1)

2. Ja, om de kunna stimulera det egna arbetet och ge nya synspunkter på problemen. Kritik af musikalier! (Nytt och. gammalt i ny upplaga).

3. Har inga indvåndningar. Xr bara glad når tidsskriften kommer.

4. Vore det inte af intresse med utbyte av erfarenlieter mellan de,ledande personligheterna bland danmarks, sveriges, norges och finlands unga musiker? Interskandinaviskt samarbete?!

stockholm.

C. 1. a) For mange amatører (det forudsættes, at vi er mange arnatørabonnenter) vil det sikkert have stor interesse, om dansk musiktidsskrift vil bringe nogle artikler i lighed med mag. art. J. P. Larsens i decemberhæftet, bl.a. om kammermusik (ældre og nyere), der kan egne sig for amatører. På grund af forlagenes forholdsvis ringe lager og på grund af ukendskab hænder det ofte, at man lader forskrive ting, som viser sig at være uegnede. b) Musikhistoriske artikler af enhver art.

2. Ja, såfremt WNIT kan ofre så meget på en sådan afdeling, at der kan præsteres en virkelig sagkyndig, upartisk og begrundet kritik såvel af koncerter som af nyudgivne. værker. En sådan kritik vil blive en velgørende modvægt mod den nu eneherskende dagbladskritik, der er så fortræffeligt karakteriseret i Richard Hoves. artikel i decemberhæftet.

3. Ingen.

4. Kan DMT oprette et kursus i harmonilære enten pr. korrespondance eller med aftentimer i lighed med manuduktionshold, selvfølgelig mod betaling,
det vil sikkert kunne gøres betydeligt
billigere end de ret kostbare enetimer.
V. H., københavn.