Nye linier for konservatorieuddannelsen

NYE LINIER FOR KONSERVATORIE-UDDANNELSEN

I Spørgsmaalet om vor nuværende Musik-Situation har der været mærkeligt stille om Konservatoriet -, og det maa. dog indrømmes, at Konservatoriet, med sit store Elevantal, gennem sin Uddannelse kunde faa, en afgørende Betydning for denne.

To Synsmaader kan anlægges, for en »højere« Uddannelse: dels kan Uddannelsen anlægges saaledes, at den gennem strenge Krav, vanskelige Eksaminer o. I., giver den, der har gennemgaaet Uddannelsen et værdifuldt Prædikat -, dels kan den formes efter det Behov, som de studerende skal dække, naar de forlader Læreanstalten.

Konservatoriets nuværende Bestræbelse er at give den enkelte Elev den højeste Udfoldelse -, Eleverne har nu, foruden de deciderede Konservatorie-Fag, ogsaa Adgang til at faa Verdens-Litteraturens Hovedværker gennemgaaede. Det er klart, at jo højere udviklet den enkelte Elev er, jo mere vil han ogsaa. kunde være for det Milieu, som han efter sin Uddannelse gaar ud i. Saaledes er Konservatoriets Stilling til Elevernes fremtidige Virkeplads indirekte, og da man nu tør gaa ud fra at langt de fleste af Eleverne (især de kvindelige) ikke, som tidligere, gaar paa Konservatoriet for at have en dannet Underholdning, men for at skabe sig en Eksistens, maa Konservatoriets Forhold til Virkeligheden følges med den størst mulige Interesse.

Konservatoriet producerer hvert Aar et halvthundrede Interpreter, men ikke een Pædagog - og det tør vel nok siges højt, at Behovet for Tiden er større for Pædagoger end for Interpreter. Det synes, som om der kan spores en Nedgang i Antallet af dem, der søger Musikundervisning - Begrebet har været Mode, og nu, da denne er i Aftagen, er der al Grund til at søge at gøre selve Undervisningen saa god, saa alene den kan fængsle »Forbrugeren«.

Hvis Eleven efter sin Uddannelse vender hjem til sin Fødeby, og der nedsætter sig som Lærer, kan han yde det lokale Musikliv sin Støtte som Solist og som Kammermusik-Spiller - eventuelt som Leder, eller i hvert Fald Deltager, i et Ensemble, der helt eller delvis præges af Amatører. Hertil kunde Konservatoriet, i sin Uddannelses-Plan, yde ham Hjælp i Form af Praksis som
Orkester- eller Kor-Leder (Elevernes Ensembler) og ved Gennemgang af
Ensemble-Litteratur med særligt Henblik paa Udøvere uden store tekniske. Forudsætninger. Især var det naturligt,. om Organister ved Siden af Instrument Uddannelsen fik et Kursus som Kor Ledere, da der jo ofte er knyttet et Kor til Kirkerne, som med en kyndig Dirigent kunde være af stor Betydning.

En Uddannelse, som den ovenfor antydede, vilde saaledes bevirke, at Eleven forlod Konservatoriet mere som en Fræsemaskine eller en Tractor end som et »pragtfuldt Tæppe«. Nu staar paa den ene Side »Conservatoriet« med Hartmann og Gade over Døren, og paa den anden Side tomme Koncertsale, Amatørorkestre med »Kalifen fra Bagdad«,mandskor med »Ja, vi elsker dette Landet«, Tonefilm, Jazz, Radio o. s. v., og herimellem sidder Eleven som en Lus mellem to Negle. A propos Tonefilm og Radio kunde det være interessant at konstatere, om teknisk Musik aftager konservatorie-uddannede Folk, og i bekræftende Fald: paa hvilke Poster? Som Ledere, Solister, Assistance ved Optagelse og Udsendelse? Og hvilke Krav vilde disse Erhverv stille til Uddannelsen?

Idet Uddannelsen ses i videre Sammenhæng, vil Konservatoriets Betydning for dansk Musik-Kultur og -Liv svinge fra at være kultiverende for den enkelte Elev til at være af almen-kulturel Betydning.

Otto Mortensen,
Svendborg.