Brev til den danske musikoffentlighed

AABENT BREV TIL DEN DANSKE' MU.SIKOFFENTLI('IHED

Situationen i (let danske Koncertlivs Centrum, eller det (ler burde være ""fyngdepunktet, Københavns filharmoniske Orkester, er naaet til en Krise. Tiden er nu inde for, at Sandheden nøgen og usminket, kommer frem.

Undertegnede har allerede d. 13de Februar i Musikforeningens Bestyrelsesmøde udtalt Umuligheden af et fortsat Samarbejde med det Orkester, som nu nægter at medvirke ved Musikforeningens Koncerter. Der er da Overensstemmelse mellem Parterne om Situationens Uholdbarhed, men dermed er ogsaa Enigheden forbi.

For at begynde med Enden: Musikforeningens Generalprøve, Tirsdag d. 12te Februar, af hvis Forløb Orkestret (saavelsom Dirigenten) følte sig ilde berørt. Der forefaldt følgende: Uvist af hvilken Grund undlod enkelte af Orkestret~; ,Musikere, i Heises »Samson«, at udføre deres Partier i Overensstemmelse med (let foreskrevne. Særlig -grov var en enkelt Musikers Forsømmelser. Efter nogen Tids Forløb saa Dirigenten, hvis Bestræbelser paa at hjælpe vedkommende Musiker havde -,,,æret frugtesløse, sig nødsaget til at afbryde. Dette skete i Ansvarsfølelse overfor Værket. Dirigenten spurgte Musikeren, hvorfor han ikke udførte, hvad (ler var hans Pligt, hvorpaa 'Musikeren svarede, at Taktslaget var uforstaaeligt. En anden Musiker, der slet ikke var impliceret, fandt sig straks beføjet til at forevise Dirillenten, hvorledes han skulde slaa. Takt. Som' udenforstaaende vilde Situationen have udløst min humoristiske Sans; men en evindelig Kritik af en Dirigents Teknik fra hans Orkestermusikere maa nødvendigvis hemme ham i hans Arbejde og virke pirrende paa ham, især naar han af personlig Erfaring andetstedsfra (Wien, Berlin, Antwerpen osv.) med Føje kunde anse Klagerne for uberettigede. Hertil kom, at medens en Dirigent, der vender Ryggen til Salen ' kun kan høres af Orkestret, opfanger Tilhørere enhver Bemærkning, som Orkestermedlemmer udtaler. Dette Forhold kan Musikerne ikke være uvidende om. Naar Orkestret ikke udviser den fornødne Selv-Disciplin ved en saadan Lejlighed, er det selv Skyld i skarpe Bemærkninger fra Dirigentens Side. Ordskiftet, der paafulgte den ovenfor nævnte Situation, -,,ar følgende: Dirigenten (til førnævnte. Musiker) : »Hvis De ikke kan forstaa mit Taktslag, maa Fejlen være Deres, og, vil De ikke indse det, kan De gaa«. Herpaa protesterede flere Musikere og raabte »Fy, fy« til Dirigenten. Orkestrets Formand udtalte derpaa: »Der har ikke været prøvet tilstrækkeligt«. Stadig ud fra sin Erfaring om et middelgodt Orkesters. Ydeevne, svarede Dirigenten: »De, tager Fejl, det er Dem, mine Herrer, der ikke. er dygtige nok«. Paa dette Tidspunkt tyssede Tilhørerne paa Orkestermedlern-. mernes Vredesudbrud og bragte derved omsider Diskussionen til Afslutning.

I »Politiken« fra den 28de Februar er bragt et fejlagtigt Referat af et Ordskifte, som fandt Sted Mandag den 11te Februar (ikke, som refereret, ved Generalprøven). En Gruppe af Orkestret var tilbøjelig til at fremskynde Tempoet i en given Passage af Gades Bdur Symphonie. Efter flere resultatløse Henstillingeisagde Dirigenten: »Det er kun 3.-4. Rangs Musikere, der ikke er i Stand til at fastholde et givet Tempo«, en Udtalelse, hvis generelle Rigtighed enhver god

.,NIusiker vil anerkende. Et Medlem af Orkestret replicerede noget om en »tredie I~angs Dirigent«, som kun halvvejs kunde opfattes.

Hvad jeg har sagt, staar jeg ved. Selv hvad jeg har sagt som Følge af den li-ritation, der efterhaanden er vokset op under-mit Samarbejde med Københavns filharmoniske Orkester. Selv en Taalmodighed (større end (len, jeg besidder) med (let mindste Gran af Agtelse for de Kompositioner, der skal udføres, vilde briste.

Et Eksempel iblandt mange til Belysnin11 af den manglende Orkesterdisciplin: Overalt, hvor Undertegnede har dirigeret, var det en Selvfølge, at Orkestret oi)

.1

hørte at spille i samme øjeblik, som Dirigenten afbrød. I Københavns filharmoniske Orkester er det derimod Skik og Brug, at Orkestret uanfægtet spiller videre, indtil Musikerne een efter een finder det fol- godt at ophøre. Skønt jeg, fra første Prøve gjorde Orkestret opmærksom paa, at (let var en Uskik, fremturede (let (log til det sidste i denne Forsyndelse, som kun er tids- og kraftspildende fol- (le Musikere, (ler vil udnytte Prøverne til Gavn fol Kompositionerne.

Et andet Eksempel paa den kunstnerisk svigtende Aand, (ler hersker i Ol»-

.1

kestret: Under Prøverne paa Ravels »Daplinis og (.',I-lloé« havde nogle af Sekund-

.1

violinerne Vanskelighed med tekniske Løb. Da jeg længe taalmodigt havde øvet Noderne, men Resultatet stadig var daarligt, bernærkede en af Musikerne (endda een af (len »gamle Skole«) i øvrigt meget elskværdigt til mig: »Men Hr. Hammerich, (let er jo unødvendigt at prøve videre herpaa; (ler er jo alligevel ingen, der kan liøre, om (let er rigtigt eller ikke«. Dengang svarede jeg ikke paa denne Bemærkning, (la jeg forventede efter denne kompromitterende Udtalelse et Dementi deraf fra (le andre Musikere, imellem hvilke jeg (log vidste, (ler sad Folk med Musilwrære. Undertegnede kunde fremdrage andre 1,1'ksernpler paa (let filharmoniske Orkesters svigtende Forstaaelse af dets kunstneriske 11ligtan%var, nien i

E,rkendelse af at Fremtiden er vigtigere end Fortiden, og at Personhensyn bør vige overfor (let ene vigtige: at Københann maa liane et bedre Koncertorkester, og at København kunde og burde have (let, vil jeg indstille yderligere Reprimander. Skønt det nuværende Koncertorkester ikl(e kan kritiseres skarpt nok, cl, (let (log givet, at der i dette Orkester findes Mu£ikere af fortræffelig Kvalitet og Idealisme. Men i Aarenes Løb er altfor mange tiegnede Elernenter kommet derind; g,,ennemgaaende opstaar alle Kontro-,,-erser fra sidstnæ,~""ntes Side. At dylltige Musikere tager udygtige Kolleprer i Forsvar cl- misforstaaet Kammeratskabs

.I

følelse, men menneskeligt forstaaeligt, og Uoverensstemmelser i denne Henseende

er (let altid let at udjævne imellem Folk, der har samme kunstneriske 'Maal.

Faktum er, at der rundtomkring, i Caféerne, Billedteatrene, Danseorkestrene, privat etc. sidder fagorganiserede Musikere, der cl- virkelig kvalificerede til at

. fuldstændiggøre et godt Orkester. Man vil spørge: Hvorfor spiller disse da ikke i Koncertorkestret? Svar: 1) Dels fordi Københa,-,,ns Koncertdirigenter, paa (,li enkelt Undtagelse nær, i (le sidste 25 Aar har været og cl- afskaaret fra al Indflydelse paa (let filharmoniske Orkesters Nvansættelser. 2) Dels fordi (let økomisk cl, ligefrem, ufordelagtigt for Musikerne at spille til Orkesterkoncerterne. -Elt Forslag til en effektiv 13e(Iring ,if den nuværende Tilstand! Allerede den

13de Februar gjorde jeg Musikforeningens Administration o-, Repræsentantskab, bekendt dermed i Form af følgende

Memorandum :

I. Stat, Kommune, alle Musikforeninger, Musikforlag, musikinteresserede In-. stitutioner og Personer i København slutter sig sammen om Dannelsen af en Symfoniinstitution, der paa tilfredsstillende Maade kan varetage de kunstneriske og musikopdragende Funktioner, som København som Storstad og Musikcentrum maa siges at have Krav paa og Pligt til at opretholde.

II. Den øverste ""Myndighed ligger hos et Raad: Plenarforsamlingen, sammensat af Repræsentanter for de under I) nævnte Institutioner, som supplerer sig med et Antal (10) af de mest fremragende Musikere ol, et tilsvarende Antal Mu-. sikelskere, hvorimellem bør være Jurister.

III. Plenarforsamlingen vælger den øverste Dirigent, der bør være den bedst kvalificerede, og paa hvem det fulde kunstneriske Ansvar for Koncerternes Kva-litet hviler. Dirigenten vælges for et Tidsrum af 2 Aar og kan genvælges ved almindeligt Flertal.

IV. Plenarforsamlingen vælger en Administration bestaaende af 3 Medlemmer: 2 Musikkyndige og 1 Jurist, der skal være Sekretær, og paa hvem det regnskabsmæssige Ansvar hviler.

V. Den øverste Dirigent vælger selv sine Meddirigenter (2). Til eventuel Afskedigelse af disse behøves dog Plenarforsamlingens Sanktion.

VI. Orkestret udvælges ved Konkurrence om alle Pladser af Dirigenterne. foruden en af Administrationen anerkendt Fagmand for hver af følgende Instrumentgrupper: 1) Strygere, 2) Træblæsere, 3) Messingblæsere.

VII. Den ansvarshavende Dirigent har i alle kunstneriske Anliggender og Tvivlstilfælde den afgørende Stemme.

VIII. Orkester og Dirigenter lønnes paa saadan Maade, at de ikke ser sig, tvunget til, som under den nuværende Ordning, at tilsidesætte kunstneriske Kravfor økonomiske.

_4(

Lad mig slutte med, en Opfordring til alle, der elsker Musik, interesserersig derfor eller indser dens etiske Betydning og sidst, men ikke mindst, til den danske Musikerstand, som Undertegnede hidtil har regnet det for en Ære at tilhøre:

Sæt alle personlige Hensyn til Side for den eneste Mulighed til at redde Københavns Koncertliv fra langsom Undergang, nemlig, en gennemgribende Omkalfatring, der resulterer i: Faste symfoniske Koncerter af kunstnerisk Kvalitet!'

Kan man ikke samles om nogen af vore unge, dygtige Dirigenter som Leder,. bør de nationale Hensyn ogsaa vige for Sagen, og en Udlænding hidkaldes.

Vedbæk, den 4. Marts 1930.

Ebbe Hammerich.