Radioana

RADIOIANA

AF KNUDAGE RIISAGER

DERSOM det var så heldigt, at der sad en repræsentant for musiken i radiorådet - og for resten skulde man tro, det måtte være en selvfølge, da musiken jo udgør en væsentlig procentdel af udsendelserne - vilde det sikkert være til stor gavn både for musikens almindelige trivsel og for de ydende. Naturligvis skulde det være en initiativrig og alsidig kraft. Men sådan er det nu ikke, og derfor er det vel rimeligt, at de særlige musikønsker kommer frem her i vort eneste musikblad. Richard Hove har allerede fremsat forskellige vigtige forslag. Jeg vil gerne, yderligere komme frem med nogle bemærkninger om spørgsmålet i den forventning, at radioledelsen vil tage dem under overvejelse. Ikke bare forstå dem som en kritik, men som indlæg i en diskussion, der kan være til nytte for alle parter.

»Nationaltidende« har fornylig spurgt, om radioen tømmer vore koncertsale. Som om de nogensinde havde været fyldte! Lad os blot indrømme, at i hvert fald danske komponister har al mulig grund til at være himmelglade for radioen, for hvordan i alverden skulde vi dog, have fået det publikum i tale som nu tager klapperne på, uden gennem radioen, især når man tænker på vort hele koncertlivs forkrøblede struktur? Radioen har vitterligt draget nye lag ind under musikens virkeområde og det er der al grund til at hilse med tilfredshed.

For et par år siden fremsatte jeg i »Radiolytteren« et forslag om, at statsradiofonien skulde foranledige at der blev skrevet særlig musik til brug ved dens opførelser. Enten ved at der i første omgang blev udskrevet en konkurrence - (og skidt med prærnierne) - eller ved at radioarbejder ligefrem blev bestilt hos de komponister, som radioledelsen nu måtte anse for egnede. Tanken må have ligget i luften, for ikke længe efter blev den sat i værk i tyskland og snart efter også andre steder. Idéen viste sig at være rigtig. I den svenske radiofoni -for at tage et nærliggende tilfælde - benyttes selvstændig radiomnusik i vidt omfang. For nylig udsendtes der fra fransk side et rundspørge til de forskellige landes radioledelser om, hvilken speciel radiomusik (og -literatur) der var opstået omkring radioforetagenderne. Herhjemme fra måtte man altså svare: ingen musik. 0g det er så meget mere beklageligt, som den danske radiofoni står meget højt anskrevet i det internationale omdømme.

Sådan som vore koncertforhold nu er, bliver det for hvert år mere og mere ørkesløst at skrive koncertsalsmusik, som kan ligge i skuffen i lange tider, enten det nu er fordi man ikke kan få arbejderne frem under vilkår, som kan give et blot nogenlunde rimeligt og tilfredsstillende indtryk af, hvorledes de er tænkte, eller det er fordi koncerternes begrænsede antal og det stærkt svindende publikum gør nytten af en enkelt opførelse højst tvivlsom.

Der er intet, der fremmer den skabende evne så meget, som selve det at få arbejderne anvendt. I det hele taget falder begrebet anvendt musik sammen med en trang i tiden til rationel udnyttelse af det arbejde, der er nedlagt deri. Den i luften frit svævende musik har i virkeligheden ingen rigtig mulighed for existens. Dette er ikke, som nogle måske vil paastå, udslag af svigtende idealisme. Det er tværtimod en naturlig og sund ting.

Så længe vi ikke har et rigtigt musikliv - og det har vi ikke før musikopførslerne kommer ud over stadiet "præsentation i koncertsalen" og i under former, hvor varig tilegnelse bliver mulig - så længe er radioen det eneste sted, hvor musiken kan finde plads for praktisk anvemdelse.

Jeg er vis på, at det vil vise sig meget gavnligt for vor musik, dersom radiofonien vilde forsøge at give os nogle opgaver. Den anledning, der herved vil blive til at gå i lag med sagen på et reelt grundlag, vil fremme dygtigheden. Ude omkring har det netop vist sig, al der er skabt grøde i det musikalske arbejde på den måde.

Selv om fjernsynet vel ikke lader vente synderligt længe på sig, vil der dog gå et stykke tid, inden det bliver fuldkomment og indtil da vil musiken uden tvivl spille en betydningsfuld rolle ved alle radioudsendelser, også som middel. til at underbygge skuespiludsendelser - til at udfylde det, der nægtes synet. Det ligger i radioens særlige kunstneriske vilkår. Og det vil i adskillige tilfælde vise sig, at musik, der er skrevet for sceniske opførelser af skuespil, slet ikke opfylder de krav radioen stiller. Ganske på samme måde, som selve skuespillene må lægges om under hensyn til udsendelsernes specielle teknik. Desuden er det sandsynligt, at et helt nyt hørespil, kunde skabes. Et nyt samvirke af ordet og tonerne, tænkt udtrykkeligt for radioen og bragt ud i livet af denne. At der også hvad den rene niusik angår, vil være nye opgaver at Iøse, siger sig selv. - - -

Et andet af de spørgsmål, som har betydning for dansk musik, er statsradiofoniens mulighed for og vilje til at propagandere for dansk livetonekunst ude i verden.Det sker allerede i nogen grad, men man har en tydelig forestilling om, at det navnlig er den ældre danske musik, der bringes til udlandet. Når man ser, hvor stor en plads samtidens musik indtager paa de udenlandske radioprogrammer, synes det ikke absolut nødvendigt, at nære ængstelse for at lade omverdenen høre hvad dansk musik af idag har på. hjerte.

I denne forbindelse vil jeg også gerne pege på, at det vil være af stor betydning, om retransmissionerne fra fremmede stationer nu og da i stedet for at bringe et tilfældigt rundskue over vilkårlige udsnit af ligegyldige koncerter etc. blev concentrerede omkring en enkelt musikalsk begivenhed, såsom opførelsen af en nutidig opera, som vi ellers i heldigste tilfælde kan gå og vente i femogtyve år på at høre herhjemme. Hvis man er i besiddelse af et topmoderne lampeapparat, kan det naturligvis være det samme, men de mere beskedne krystallyttere skal vel også, bare engang miellem, måske kun få gange om året, nyde godt af det, der bydes på den vis.