Jazzmusikens kompositionsteknik Del 2

JAZZMUSIKENS KOMPOSITIONSTEKNIK II

AF BERNHARD CHRISTENSEN,

EFTER AT HAVE OMTALT Jazzmelodikens, melodiske og rytmiske Ejendommeligheder vil nu den tekniske Udformning af en Jazzmelodi blive gjort til Genstand for en Undersøgelse.

Den tekniske Udformning bestaar i at gøre Jazzmelodien brugbar til Dans og at instrumentere den saaledes, at alle Orkestre uden Hensyn til Størrelse eller Art kan spille den. En Melodi paa 32 Takter er alt for kort til Dans. Dette bøder man paa ved at gentage Melodien 3 eller 4 Gange; men for at undgaa at Gentagelserne skal virke trættende, varierer man Melodien. Ved Hjælp af Gentagelse forbundet med Variation opstaar den Form for Musik, som almindeligvis bruges til Dans.

Man kan skelne mellem rytmisk og instrumental Variation. Den rytmiske Variation bestaar i, at man forandrer Melodiens Rytme og saaledes danner nye Modrytmer til Grundrytmen, idet man som Regel bevarer Melodiens Harmonik. At denne Variationsteknik afviger fra, hvad man i Almindelighed forstaar ved Variationsteknik, fremgaar tydeligt af Eksemplerne 15 I, II, III, som viser hvorledes en Jazzmelodi (se Eks. 1) varieres.

Den almindelige Variationsteknik, som for en stor Del anvender Figurationer og Forsiringer i 16.- og 32.-Delsnoder eller lignende, ses ikke i Jazzmelodier, fordi Spændingen mellem Melodiens Rytme og Grundrytmen vilde blive udvisket og uklar. Variationstekniken beror derimod paa en stadig Forandring af den oprindelige Polyrytmik. Den instrumentale eller klanglige Variation skabes ved at lade Melodien blive gentaget af forskellige Instrumenter med forskellig Karakter. Instrumentationen skal omtales nærmere her, da den paa Grund af Danseorkestrenes (Jazzbands) særegne Besætning og Dansemusikens nye Stilelementer afviger en Del fra almindelig Instrumentation (Symfoniork.). Det bliver derfor nødvendigt at beskrive et Jazzbands Besætning. Man har Jazzbands i mange Størrelser og med forskellig Besætning. Størrelsen kan variere fra 2-3 Mand til henimod 20, ja maaske endnu flere, og Instrumenternes Sammensætning for de forskellige Jazzbands er saa variabel, at det vil være umuligt at omtale alle Kombinationer. Imidlertid har der dannet sig et Normalband, d. v. s. et Band, hvis Størrelse og Besætning danner Grundlaget for Forlagenes Arrangører, naar de skal instrumentere en Jazzmelodi, og for Jazzbandlederen, naar han vil danne et Band. Man kan sige, at Normalbandet er opstaaet af ydre Nødvendighed, idet Forlaget, naar det udgiver en Melodi for Orkester, maa sørge for, at det instrumenterede Stykke kan spilles af alle Slags Orkestre. Instrumentationen maa altsaa være almengyldig, uden individuelle Hensyn. Man spørger ikke om, hvorledes den og den Jazzmelodi kunde instrumenteres, men instrumenterer dem alle efter nogle ganske bestemte Recepter, som overholder det ovenfor omtalte Krav. Normaljazzbandets Besætning ser saaledes ud: 1 Violin, 3 Saxophoner, 2 Trompeter, 1 'Trombone (Basun), 1 Piano, 1 Banjo, 1 Janitshar og 1 Bas (Kontrabas). Altsaa 11 Mands Besætning.

For at se hvorledes en Jazzmelodi instrumenteres og udformes til en større Instrumentalkomposition, vil der her blive vist Instrumentationen af en ganske bestemt Melodi, nemlig Melodien i Eks. 1. Den instrumenterede Komposition har følgende Form:

Introduction (8) - Chorus (32) - Verse (24) - Chorus (32) - Chorus (32) - Modulation (6) - Chorus (32) - Modulation (6) - Chorus (32) - Coda (4).

Chorus betyder Melodien. Tallene i Klamme angiver Taktantallet. De andre Betegnelser vil blive omtalt senere. Chorus eller Melodien forekommer altsaa 6 Gange. Det skal nu vises, hvorledes Chorus varieres enten af rytmisk-melodisk eller klanglig Vej.

1. Gang præsenteres Chorus (Melodien) i sin oprindelige Skikkelse. Arrangøren (Instrumentatoren) anvender hele Ensemblet, d. v. s. lader alle 11 Instrumenter spille. Man kan dele Instrumenterne i to Hovedgrupper: den melodigivende og den rytmegivende Gruppe bestaaende henholdsvis af Violin, Saxophoner, Brass (Trompeter og Trombone) og Piano, Banjo, Janitshar, Bas. De rytmegivende Instrumenter markerer Grundrytmen. Pianoet angiver Rytme og Harmoni, Banjo Rytme og Harmoni, Bas Rytme og dybeste Tone i Harmonien, Janitshar angiver blot Rytmen. Som Eksempel skal anføres de første 5 Takter af Chorus:

Denne Del af Instrumentationen er et rent mekanisk Arbejde, som kun kræver Rutine. Den melodigivende Gruppe kan atter deles i 2 Grupper (Saxophon-Chor og Brass-Chor), som anvendes selvstændig hver for sig. Har 1. Saxophon (Alt) Melodien, ledsages den i samme Rytme af 2. Saxophon (Tenor) og 3. Saxophon (Alt), der samtidig udfylder Melodiens Harmonier. Saxophon-Choret opfattes da som eet Instrument, der gengiver Melodien med en egen mættet Klang. Paa samme Maade behandles Brass-Choret (2 Trompeter og Trombone). Dette fremgaar ogsaa af det Instrumentationseksempel, som skal gennemgaas. 1. Chorus, som spilles af hele Orkestret (saakaldt Ensemble Chorus), ser saaledes ud:

I. Trompet spiller Melodien og danner sammen med 2. Trompet og Trombone, der slavisk følger Melodiens Rytme, et Brass-Chor. (I Reglen plejer dog Trombonen i et Ensemble-Chor at have selvstændigere rytmisk og melodisk Bevægelse end f. Eks. i Brass-Trio (-Chor)..

Saxo Phonernes Opgave i Ensemble-Choret er dels at mætte Klangen (udfylde Harmonien) og dels at holde den rytmiske Bevægelse i Gang. I første Takt har Brass-Choret Halvnoder. Saxophon-Choret underdeler da Nodeværdierne i Fjerdedele og Ottendedele. I anden Takt omvendt. Dette Vekselspil er meget almindeligt. Endvidere maa man lægge Mærke til, at ved Synkoper og lignende rytmiske Spændinger har begge Chor samme Rytme. Se sidste Halvdel af 2. og 4. Takt (Eks. 17). Saaledes er hele I. Chorus instrumenteret.

2. Chorus, som følger efter Verse (skal omtales senere), spilles ar de tre Saxophoner. Der dannes dermed et Saxophon-Chor (-Trio) :

Atter samme Rytme i alle tre Instrumenter. En anden Ting af' Interesse er Instrumenternes indbyrdes Beliggenhed. De føres i Ligebevægelse og ligger som Regel saa tæt sammen, at man kan spille dem med en Haand paa Klaveret. Denne saakaldte tætte Beliggenhed anvendes sikkert, fordi man derved fremhæver Melodiens Bevægelse. Brass-Choret pauserer. Melodien er ikke forandret; Variationen er altsaa af klanglig (instrumental) Art. 16 Takter inde i 2. Chorus (Eks.. 15 ved b) overtager Første-Trompeten Melodien. Herved er opnaaet endnu en Variation af klanglig Art:

Saxophonerne spiller kun for at udfylde Harmonierne. Takt 24--32 er atter Saxophontrio.

3. Chorus, som følger lige efter 2. Chorus, spilles af Brass-Choret (Trio). Men for at undgaa for megen Lighed med 1. Chorus giver man de tre Instrumenter Dæmpere paa, hvorved Instrumenterne faar en ganske anden Klang. Melodien varieres ogsaa rytmisk, men kun ganske lidt:

Ligesom i foregaaende Chorus (2) overtager et Soloinstrument i den 16. Takt Melodien; denne Gang Solosaxophon. Brass-Choret udfylder Harmonierne:

24-32 Takt spilles atter af Brass-Choret.

4. Chorus, som følger efter en kort Modulation, spilles i Es-Dur af et Klarinet-Chor (3 Klarinetter eller Sopransaxophoner). Ved at transponere Melodien til et andet Tonetrin opstaar en ny klanglig Variation. Melodien virker som fornyet. (Her maa straks indskydes, at ovenstaaende Eksempel ikke er særlig godt. Tonearten Es-Dur er for nær beslægtet med As-Dur. Modulationer til Over- og Undersekunderne og i det hele taget til fjernt beslægtede Tonearter virker langt bedre.) Dette Chorus kaldes ogsaa. Special-Chorus, og Melodien behandles gerne friere baade klangligt, rytmisk og melodisk.

Eks. 22 er de 5 første Takter af 4. Chorus eller Special-Chorus. Klarinet-Choret behandles ligesom Saxophon- og Brasschor og udføres gerne af Saxo Phonisterne, der som Regel ogsaa blæser Klarinet. Klarinet-Choret. ledsages somme Steder af Brass-Choret. Melodien varieres baade rytmisk og melodisk. (Se Eks. 15 III.)

Efter en Modulation tilbage til As-Dur, gentages hele 1. Chorus (Ensemble), og Stykket slutter med en Coda.

Introduction, Verse, Modulation og Coda, hvis Opgave er at forbinde Chorene til et organisk Hele, er af ganske kort Udstrækning. Introduktion og Coda, Indledning og Afslutning af Stykket er i Reglen højst 8 Takter. De henter gerne deres melodiske Stof fra selve Jazzmelodien (Chorus). Eks. 23 a og b viser Introduction og Coda til ovenstaaende Jazzmelodi i Klaverudtog:

Der kan selvfølgelig ikke skrives Love om, hvorledes Introduction -og Coda skal være. Der er ligesaa mange Muligheder, som der er Idéer og Paafund hos Arrangøren eller Komponisten. Modulationerne er derimod mere stereotype, hvilket Arrangementerne mange Gange lider under. Modulationernes Opgave er at forbinde 2 Chorus i forskellig 'Toneart. Modulationerne synes imidlertid ofte at være af unødvendig Størrelse og Udformning, naar man tænker paa, at Modsætningen mellem de to Chorus i forskellig Toneart bliver udvisket og uden Virkning ved lange Modulationer, hvilket jo ikke er tilsigtet. Der skal vises nogle Eksempler paa disse Uhyrligheder, som Arrangementerne næsten altid er overdekoreret med:

Der er dog mange Modulationer udformede paa denne Maade, som virker ganske fortræffeligt, men de har da mere Karakter af Mellemspil eller Introduction. Der skal senere vises Eksempler paa, hvor udmærket, Modulationer, der svarer til sin Opgave, kan lyde.

Verse er i Reglen Mellemspil. Det er af tjenende Stand, ganske ubernærket, kun til Frernhævelse af Chorus paa egen Bekostning enten ved at forberede eller kontrastere til Chorus. Melodien i Verse er uden udpræget, Melodik, gerne en Smule monoton baade rytmisk og melodisk. Verse spilles mest af hele Ensemblet.

Instrumentationen af hele Jazzkompositionen ser altsaa saaledes ud:

Introduction
I Chorus
Verse
II Chorus

III Chorus

IV Chorus (Special)

V Chorus (I Chor)
Coda

Ensemble

do.

Sax.-Trio og Brass-Trio

Sax.-Chor

Brass-Chor

Klarinet-Chor

Ensemble do.

Partituret udskrives i Stemmer, som trykkes af Forlaget. Det er imidlertid en ret vanskelig Opgave at udskrive Stemmerne. For at muliggøre, at alle Arter Jazzbands kan anvende Arrangementet, benytter man visse tekniske Hjælpemidler, hvilket det vil blive for udførligt at komme ind paa her. Arrangementet udkommer i Form af et Hefte indeholdende ca. 14-15 forskellige Stemmer, hvoraf hvert Jazzband udvælger, hvad det har Brug for.

De enkelte Jazzbands Arbejde vil blive omtalt i en følgende, sidste Artikel.