Undervisningsmusik for børn

Af
| DMT Årgang 5 (1930) nr. 09 - side 187-187

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

UNDERVISNINGSMUSIK FOR BØRN

I Tilslutning til cand. mag. Olaf Jacobsens udmærkede Artikel i Dansk Musiktidsskrift Nr. 5, hvor der Pag 89 tales om, at de »nyere Komponister skylder os Materialet, der kan formidle mellem de undervisningssøgende og den moderne Musik«, vilde jeg gerne tillade mig at henvise til Heinrich Neals Undervisningsmusik, som jeg indtrængende anbefaler. Først hans »25 kleine Klavier-Etüden« (Op. 81) og »24 Klavier-Etüden« (Op. 75). Formaalet med disse Værker er netop at skænke Klaverpædagogerne Hjælpemidler, der ligesaa godt som de gamle Etudeværker af Bertini, Clementi, Czerny o. a. bringer de tekniske Problemer til Behandling og samtidig indfører Eleven i vor Tids Musik. Heinrich Neal har løst denne vanskelige Opgave paa fremragende Maade, Værkerne er pædagogisk og musikalsk lige værdifulde og skaffer musikalske Børn (og ogsaa, Voksne) megen Musikglæde, opildner dem til Arbejde. De er indført paa mange udenlandske Konservatorier (f. Eks. Akad. f. Musik, Wien, Kons. i Wfirtzburg, Basel, Stuttgart, Frankf. a. M., meget anbefalet af Prof. W. Rehberg) og fortjener endnu mere Udbredelse; men hvor er, ogsaa, de højt ansete, Klaverpædagoger dog konservative! Mon Eleverne har godt af i aarevis, indtil Kedsommelighed, at spille de gammeldags Etuder, og fra den Kedsommelighed blive indført i den klassiske Klavermusik? Mon de ikke hellere bør føres fra vor Tid til de gamle Mestre? Erfaring viser i alt Fald, at Elever, der er opdraget med Neals Etuder (i St. f.Czerny f. Eks.) kommer paa en helt anden Maade f. Eks. til Mozarts Klaversonater, end det ellers sker; den klassiske Stil faar Lov at virke ny og frisk, og den bliver da til en stor Oplevelse for Eleven, mens han allerede har oplevet meget med Neals Etuder o. a., og er fri for den sædvanlige Modvilje eller Modløshed overfor Musik fra vor Tid. Af Neals mange Værker (jeg taler udtrykkelig om hans pædagogiske Værker, der ogsaa kompositorisk staar højt over
hans andre Kompositioner) vil jeg kun endnu nævne et Hefte, der hedder »Zwölf Ausdrucksspiele« (Op. 80), alle Værkerne faas, hos Hug & Co., Leipzig, det er ganske korte Stykker, hver med en barnlig Titel, men rigtig Musik fra vor Tid. Eleven forstaar denne moderne Musik og morer sig ved Arbejdet, og mærkeligt, som han bag efter er modtagelig og arbejdsivrig, naar han stilles over for f. Eks. Bachs Inventioner. Endelig nævner jeg Neals Kinder-Ouverture (Op. 36) for 2 Klaverer, 8 Hænder; det er noget for den aarlige Elevprøve,
og hans Op. 90 »Studien für das polyphone Klavierspiel«, men dette Værk er næppe for Børn.

J. L. Emborg, Vordingborg.

Årgang 5/1930, nr. 09