Debat

Af
| DMT Årgang 50 (1975-1976) nr. 01 - side 32-33

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Debat

Sådan myrder man den seriøse musik

Åbent brev til generaldirektør Hans Sølvhøj, Danmarks Radio.

Der sendes stadig megen god musik i Danmarks Radio, sendetiden for klassisk musik er endda blevet udvidet. Men hvad nytter det alt sammen, når det allermeste sendes på tider, hvor ingen (næsten ingen) har mulighed for at lytte! Med den nye programstruktur har DR på det skammeligste svigtet alle de mange, som gerne vil lytte til seriøs musik -en musik, som for mange af os endda er et livsbehov. Hvem kan lytte til de klassiske morgenudsendelser mellem kl. 6.05 og 8.25? Enten sover man, eller man har travlt med morgentoilette og morgenmad, eller man er taget på arbejde. Bevares, man kan da nok lade en del af musikken passere gennem øret som underholdning og lydkulisse ligesom supermarkedets musak, og det er da nok også denne bevidst-løse labben i sig, som - trods de populære kommentarer -er formålet med disse udsendelser, idet man intetsteds forud kan få oplyst, hvad det er man sender før kl. 8. Men jeg (og her mener jeg at repræsentere alle bevidste lyttere) vil virkelig gerne vide, hvad der bliver spillet, og hvem der spiller, så jeg kan lukke op for det, jeg ønsker at høre, og blive fri for det, jeg ikke er interesseret i. Musik i tide og utide gør døv for musik.

Aftenudsendelserne fra kl. 22 til 24 er en anden uforskammethed mod den seriøse musik og dens mange lyttere (»opuslytterne«, som jeg husker de blev kaldt ved den forudgående præsentation af strukturen, som om de udgjorde en sekt). Dér er programmerne godt nok offentliggjort forud, og der sendes også adskillig både gammel og ny musik, som bestemt er værd at lytte til - så afgjort DRs bedste musikprogrammer. Men hvem har man egentlig tænkt sig skulle aflytte dem? Som bekendt er det nødvendigt for de fleste af os at passe vores nattesøvn, hvis vi skal du' til noget den følgende dag.

Kun torsdag aften kan man i den gode sendetid mellem kl. 20 og 22 høre seriøs musik på højde med de sene programmer. Og så er der da også et par korte, let fordøjelige musikudsendelser på P3 i dagtimerne -f en udsendelse søndag eftermiddag. Er de tænkt som en lille nødtørftig indrømmelse til kravet om alsidighed på de tider, hvor folk i almindelighed har lejlighed til at lytte? Hvor er det lidt og fattigt i sammenligning med, hvad vi fik under den tidligere programstruktur!

Også i TV så det en tid ud til, at den seriøse musik skulle trænges ud i en krog med yderst få udsendelser og et Musikhjørne så forpoppet, at seriøs musik var en undtagelse. Det må dog indrømmes, at TV efter sommerferien i musikalsk henseende vist hverken er værre eller bedre end før strukturændringen.

Helt i bunden er børne- og ungdomsudsendelserne i både radio og fjernsyn. Her ensrettes den opvoksende ungdom for fuld udblæsning med en uudtømmelig strøm af overvejende kommerciel eller/og dilettantisk musik af nogenlunde samme

skuffe (det er ikke seriøse eller engagerende jazz- og beatudsendelse, jeg er ude efter), mens den seriøse musik (hvortil hører blandt meget, meget andet den af nogle så foragtede danske sangskat) er trængt op i så lille en krog, at der er mindre end lidt til et alibi for kravet om alsidighed. Man fristes til at forlange den pågældende programchefs hoved på et fad!

Min konklusion må blive: Danmarks Radio har foretaget et - overlagt eller uoverlagt - mord på den seriøse musik, såvel den klassiske som den moderne. Lytterne svigtes på det skammeligste, og dermed også musikken selv og dens komponister - for hvad er musik, hvis den ikke bliver hørt? At mange ty'r til det vesttyske program 3, kan på ingen måde frikende Danmarks Radio. For det første skulle det ikke være nødvendigt, og for det andet har den danske radio sin egen specielle forpligtigelse overfor dansk og nordisk musik, gammel så vel som ny. Og Danmarks Radio kan bestemt heller ikke tillade sig totalt at forsømme at opdrage en ny generation til seriøse og engagerede musiklyttere og musikelskere. Fidusen ved den nuværende struktur skulle vel ikke være, at når man har fået afskaffet lytterne, kan man også afskaffe både udsendelserne og radioens orkester og kor (som det allerede er sket for børne- og ungdomsafdel ingens vedkommende, bortset fra det udmærkede men sjældent hørte pigekor)? Det ville da give en anselig økonomisk besparelse - og give penge til en masse mere underlødigt møg. Men det kan da ikke være meningen, at det nemmeste og ringeste skal sejre totalt!

Hvor store pressionsgrupper skal der mon til for at få ændret denne musikfjendtlige og kulturødelæggcnde programstruktur? Jeg vægrer mig ved at tro, at det er DRs bevidste hensigt at myrde den seriøse musik.

Derfor, kære hr. generaldirektør: uden at kende Deres rolle i programstrukturen tillader jeg mig (og også her taler jeg på manges vegne) at anmode Dem om som DRs højeste chef snarest at fortage Dem noget alvorligt imod dette skandaløse musikmord ad de kanaler, som står til Deres rådighed. Og hvis De synes, jeg bør komme med et konkret forslag, så dette nemme og billige: afskaf bare størstedelen af de tidlige og sene udsendelser, og giv os i stedet for lejlighed til at høre seriøs musik i de gode sendetider som under den tidligere struktur. Og hvis der på de samme tider absolut også skal være plads til alt det andet, så kan jo alligevel det ene af radioens tre programmer frigøres dér, hvor to af programmerne nu har fælles udsendelser.

Med venlig hilsen, H. C. AIbjerg, seminarielektor, Svendborg.

Radiosymfoniorkestret og Poul Borum

Fra Foreningen Danmarks Radio-Symfoniorkester, formanden, har vi modtaget nedenstående med anmodning om optagelse:

Kære herr Poul Borum!

I anledning af et klip i DMT's maj-nr. d. å. af en samtale, De har haft med Extrabladet, finder vi anledning til at gøre Dem opmærksom på, at det er urigtigt, når De udtaler, at Radiosymfoniorkestret modarbejder musik fra dette århundrede.

Medfølgende lister vil vise, at vi og delvis Radiounderhold-ningsorkestret i tidsrummet 1. april 74 til februar 75 har opført 49 værker af nulevende danske og udenlandske komponister. Dette til Deres underretning.

Med venlig hilsen

p. b. v.

Waldemar Wolsing

Ib Nørholm: Skyggens vals (1.4.1974) / Hermann D. Koppel: Koncert for klaver og kammerorkester opus 35 (1945) (3.4.1974) / Ib Nørholm: Skyggen (28.5.

1974) / David Ellis: Elegi for orkester (1967) (8.5.1974) / Uuno Klami: Suo-menlinna Alkusoitto. Ouverture (1940) (11.6.1974) / Maurice Weddington: When the Sunset (14.6.1974) / Niels Christian Rasmussen: Nocturne for sopran-solo og lille Orkester (1973) (1.12.1974) / Pelle Gudmundsen-Holmgren: Kanon (1967) (1.12.1974) / Svend Nielsen: Romancer (1972) (1.12.1974) / Hans Gefors: Tidbrud (1974) (1.12.1974) / Georges Delerue: Musik til balletten »Enetime« (23.10.1974) / Jens Wilhelm Pedersen: Dr. Lemmas problem (U-ork.) (3.12.1974) / Svend Westergård: Variant Sinfoniche opus 31, per 20 stru-menti a fiato e percussione (6.12.1974) / Heinz Holliger: Pneuma for blæsere, slagtøj, el. orgel og 4 radioer (1970) (2.2.1975) / Heinz Holliger: Siebengesang for obo, orkester, sangstemmer og højttaler (1967) (2.2.1975) / Vinko Globokar: Ausstrahlungen for obo og 20 musikere (1971) (2.2.1975) / Svend Erik Werner: Der er blevet skabt så meget (TV-opera) (9.5.1974) / Per Nørgård: Gilgamesh (TV-opera) (24.2.1975) / H. D. Koppel: Koncert for klarinet og kammerorkester (4.4.1974) / Arne Nordheim: Greening for orkester (1973) (25.4.1974) / Alti Heimir Sveinsson: Tengsl (forklaringer) (1971) (3.10.1974) / Tomasz Sikor-ski: Holzwege (1972) (3.10.1974) / Terje Rypdal: Koncert for kontrabas og or-•kester (1973) (3.10.1974) / Per Nørgård: Singe die Gärten, mein Hertz, die du nicht .. (1974) (3.10.1974) / Jan W. Morthenson: Labor (1971) (6.10.1974) / Edvard Hagerup Bull: Air solennel (1972) (6.10.1974) / Aulis Sallinen: Symfonisk dialog for slagtøj og orkester (1972) (6.10.1974) / Zygmunt Krause: Aus aller Welt stammende ... (6.10.1974) / Haf lidi Hallgrimsson: Elegi (1971) (6. 10.1974) / Henryk Gorecki: Ad matrem for sopran, kor og orkester (1971) (6.10.1974) / Åke Hermanson: Ultima (1972) (8.10.1974) / Wiltold Szalonek: Mutazioni (1966) (8.10.1974) / Per Henrik Nordgreen: The Turning point (1972) (8.10.1974) / Svend Nielsen: Nuages (1972) (8.10.1974) / Svatopluk Havelka: Hyldest til Hieronymus Bosch (1974) (17.10.1974) / Lars Erik Larsson: Musik for orkester, opus 40 (12.12.1974) / Alfred Sjnitke: Dobbeltkoncert for obo, harpe og strygere (1971) (9.1.1975) / Vagn Holmboe: Symfoni nr 4, »Sin-fonia Sacra«, Opus 29 (24.1.1975) / Gyo'rgy Ligeti: Cellokoncert (1966) (27.2.

1975) / Robert Simpson: Canzona for messingblæsere (1958) (U-ork.) (4.3.1975) / Finn Høffing: Det er ganske vist (3.4.1975)

Årgang 50/1975-1976, nr. 01