Grammofon

Af
| DMT Årgang 50 (1975-1976) nr. 01 - side 40-40

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Man skal høre meget

Grammofon

Bergmans Tryllefløjte

Sydamerikansk folkemusik

Man må gang på gang undre sig over, at det stadig kan lade sig gøre at lave og især sælge nye indspilninger af kendte operaer. Mozarts Tryllefløjten optræder i snesevis af versioner, og nu er der en ny. Atter må denne populære opera opleve en radikal nytolkning; velsagtens fordi vi ikke mere kan acceptere originalens voldsomme frimureridealisme og den underlige mangel på konsekvens mellem 1. og 2. akt. Sveriges radio har udsendt en indspilning af lydsiden til Ingmar Bergmans TV-version af operaen. Det er utraditionelt og meget interessant. Det digre teksthefte rummer foruden skønne billeder fra TV hele scenegangens manuskript samt en hel del kommentarer fra Bergmans hånd, og det er med til at retfærdiggøre endnu en revision af Tryllefløjten. Der er virkelig mening og konsekvens bag ombytning af traditionelle arier og scenegange og den sine steder meget fri oversættelse. De nævnte kommentarer forklarer dog ikke, hvorfor vi pludselig befinder os på nordlige breddegrader med sne i bedste nissestil.

Ifølge kommentarerne er det centrale i operaen: »Kærligheden som gave, kærligheden som livets det bedste, kærligheden som skabningens mening.« »Det går som en rød tråd: Kærlighedens magt, fuldendelsen gennnem kærligheden.« Dette sidste er begrundelsen for at lade Sarastro så at sige abdicere til fordel for det fuldendte par. Sarastros abdikation og Bergmans opfattelse af forholdet mellem Sarastro og Nattens Dronning som et brudt ægteskab er pointer ved denne udgave.

Bergmans kredsen om ægteskab/skilsmisse er velkendt, og man må indrømme, at han derved forklarer forskellen i opfattelsen af Sarastro i 1. og 2. akt, og at Paminas hengivne følelser for ham får mening via datterforholdet. Endvidere udnytter han ægtefællernes hadefulde rivaliseren som ægteskabelig psykologi i praksis.

Bergman har dog sine mange ændringer til trods ikke fjernet alle absurditeter og gjort alt lysende klart. Han lægger stor vægt på drømmen i stykket. Mange steder bliver bevidst gjort utydelige og mærkelige. Fx er vandringen gennem ild og vand vel en slags oplevelse i underbevidstheden. Han skriver selv, at inkonsekvenserne er en del af charmen ved stykket, og at man var dum, hvis man fjernede denne frihed for snusfornuft.

Det er som altid med Bergman, ikke noget ligegyldigt, han har lavet, men hvor bliver Mozart af? Musikken og udførelsen bliver ligesom biprodukter til Bergmans nye kunststykke. Men netop derfor kan pladen sælges. Selv for den, der i forvejen ejer flere indspilninger, er dette noget særligt. Det skal dog ikke glemmes, at Mozart bliver respektfuldt og udmærket behandlet under Eric Ericsons præcise ledelse, og sangerne (deriblandt de to danskere Ulrik Cold og Kirsten Vaupel) leverer en virkelig kvalitetspræget indsats, som sikkert godt kunne konkurrere med de store berømte indspilninger; men det er alligevel Bergman, der sælger.

Cantos Costenos. Folksongs of the Atlantic Coastal Region of Columbia. (Ethnosound. Mono/Stereo. EST 8003)

Optagelserne på denne plade med folkesange fra Columbia skyldes den forsker, der indiskutabelt er eksperten på områdets musik: George List fra Indiana University. Pladepublikationen indgår i en serie, kommende fra dette universitets •center for primitiv musik og folkemusik. Den er helt åbenbart beregnet på forskeren, på studenten, på den i folkemusik specielt interesserede, ikke på det store publikum. Det er således karakteristisk, at flere numre gives i parallel-indspilninger efter hinanden, hvorved vi får mulighed for umiddelbar sammenligning af forskellige versioner af samme sang. Pladen, der indeholder sange fra Columbias kystområde, giver indtryk af spansk-inspireret musik med relation til 1) den spæde barndom, 2) arbejdet og 3) dødefester. Optagelserne er alle af interesse, især dog B-sidens tre optagelser med trommemusik fra en begravelseskult Optagelsernes tekniske kvalitet er upåklagelig. Men den abrupte afskæring af de enkelte numre er overraskende, og det kraftige præ-ekko er undertiden generende.

Når der er grund til at gøre opmærksom på denne pladeudgivelse, skyldes det de meget omhyggelige og omfattende kommentarer, der giver et væld af nyttige informationer om det columbianske liv bag sangene. Vi får 16 store engelske sider samt for de fleste sangteksters vedkommende tillige den originale spanske version. Oplysningerne gives med den klarhed, der altid karakteriserer George Lists publikationer. Kommentarerne udgør i sig selv en værdifuld afhandling. Og vi har i forvejen ikke for mange værdifulde afhandlinger at ty til, når vi søger viden om sydamerikansk folkemusik.

Poul Rovsing Olsen

Kirsten Maegaard