Rapport om integrationsfaget

Rapport om INTEGRATIONSFAGET

Århus musikvidenskabelige institut indledte 1974 en forsøgsundervisning med den hensigt at nedbryde de kunstige skel, der er mellem en række discipliner. Man ville opbygge et nyt, omfattende fag, hvor enkeltdiscipliner blev integreret. - Forsøget kører nu på andet år, og her skitseres indholdet af og erfaringerne fra første års arbejde.

1. Projektets forhistorie og ydre ramme

Arbejdet med at udvikle en integreret undervisning i musikpraktik er en af udløberne af det såkaldte studenteroprør, som i Aarhus tog fart og omfang i 1968/69. Men uanset at »studenteroprørets« store politiske sag var studentermedbestemmelse, det der herhjemme blev til »kampen mod Styrelsesloven«, så var og er studenteroprørets vigtigste indhold og funktion at kritisere universitetstraditionen og stille krav om forsøg på at udvikle nye, mere samfundsrelevante former for undervisning.

Alt afhængigt af de faglige miljøer havde de nye tanker forskellige gennemslagsmuligheder. Ved musikinstituttet havde de fagkritiske nyorienteringer således mulighed for at komme ind i en produktiv vekselvirkning med fagets tradition, lærere, osv. Der blev således de følgende år holdt seminarer bl. a. om gym-nasiemusiknudervisningens problemer, hvor man diskuterede mulighederne for at komme fagets »forstening« til livs. Der blev holdt debatuger, hvor instituttets undervisning og fagets hele målsætning blev diskuteret. I 1972/73 blev der oprettet et såkaldt »studieordnings-revisions-seminar« med såvel lærere og studerende, hvor man drøftede muligheder for og forslag til en grundigere omlægning af hele faget. En studieordningsrevision blev det imidlertid ikke til! Faktisk er musikfaget kun undergået mindre ændringer siden 1968. Men man fik i seminaret formuleret nogle problemstillinger og løsningsmuligheder, som siden har virket styrende for en del af de faglige aktiviteter, herunder arbejdet med at udvikle en undervisning, som kunne integrere og omforme de studiefunktioner, som traditionelt varetages indenfor disciplinerne harmonilære, kontrapunkt, prima-vista-spil, hørelære og musikanalyse.

I seminaret opererede man med en konception af faget som en 3-delt struktur. De to »yderpunkter« var fagets teoretisk-historiske og praktiske aspekter. - musikteorien hhv. musikpraktikken. Formidlingen mellem disse to aspekter så man i den intellektuelle tilegnelse af konkrete musikalske fænomener, nemlig musikanalysen.

Ideelt skulle disse tre aspekter knyttes ganske tæt sammen i studieforløbene. Musikstudiet skulle være en proces, som konkret forenede det teoretiske, analytiske og praktiske aspekt. Realiseringen af denne ide ville kræve enorme ressourcer, ligesom det tydeligvis ville kræve en omfattende omlægning af fagets struktur, eksamensformer, osv.

Dette ideal blev da også lagt på hylden for en tid (det er ikke opnået endnu, heller ikke på forsøgsplan). I stedet ville man koncentrere sig om to ting: Dels at udvikle undervisningsformer og -indhold, som kunne skabe sammenhæng mellem aktiviteterne indenfor de hidtil fuldstændig atomiserede praktiske (enkelt)discipliner. Dels på lidt længere sigt opnå større sammenhæng mellem de forskellige elementer i studiets teoretiske aspekt. Forbindelsesleddet mellem disse to faglige udviklinger skulle så være musikanalysen som indre moment i begge former for aktivitet.

I efteråret 1973 ansatte instituttet en hørelærepædagog (C. C. Møller), med særlig henblik på hørelæredisciplinens integration med de øvrige praktiske discipliner på studiets 1. del. Planlægningen af integrationsprojektet foregik i en arbejdsgruppe under studienævnet i det følgende forår og sommer, og projektet startede efteråret 1974 med 3 hold å 6 deltagere, hver med sin lærer (foruden C. C. Møller: Jesper Jacobsen og Henning Nielsen). Time- og skemateknisk bygger projektet på fagene harmonilære, hørelære, musikanalyse/musiklære, prima-vista og kontrapunkt. Disse timer erstattes af integrationstimer i et omfang af to ugentlige dobbelttimer, samt en såkaldt »arbejdsdag« på 5 timer. Projektet er to-årigt og skal løbe inden for den gældende studieordnings (l.dels) rammer, med visse dispensationer. De studerende, som påbegyndte studiet i 1974, kunne selv vælge, hvorvidt de ville følge normalundervisningen eller deltage i integrationsprojektet; en mindre overtilmelding til sidstnævnte nødvendiggjorde dog en lodtrækning om de 18 pladser på integrationsholdene.

2. Projektets struktur, indhold og arbejdsformer

Projektets Lår var opbygget således: En indledende fase (frem til efterårsferien) 4- 3 hovedforløb (hver på ca. 2 måneder).

Indledningsfasen formede sig som et dobbeltforløb: Dels skulle der på de nu etablerede hold ske en over-sigtsmæssig gennemgang af mange forskellige musikalske fænomener, dels skulle der gives »særundervisning« til de holdmedlemmer, som i særlig grad manglede bestemte elementære musikalske forudsætninger. Formålet med det sidste skulle være at sikre en nogenlunde niveaumæssig lighed, når selve indlæringsforløbet startede efter efterårsferien.

Formålet med det første var mere differentieret:

(1) den oversigtsmæssige og relativt uforpligtende gennemgang (i form af spil, lytning og diskussion) af mange forskellige musikalske fænomener skulle forløbsteknisk kunne give et motiveret udgangspunkt for det videre arbejde. Det ville være muligt at indkredse grundlæggende musikalske begreber (specielt harmonik, rytme, melodik og form), ligesom det ville være muligt at skyde sig ind på problemer i forbindelse med opdeling af musik i genrer, stilarter, osv.

(2) I samme proces ville der blive mulighed for at få formuleret og »afprøvet« de enkelte holdmedlemmers forudsætninger og kunnen.

(3)Holdene ville lære hinanden at kende, begynde at fungere sammen uden alt for voldsomt arbejdspres. (4) Den arbejdsmæssigt ikke særligt belastende introduktionsmåned ville sikre ro og arbejdstid til dem der deltog i »særundervisningen«.

Erfaringerne fra denne indledningsfase, som de blev formuleret på evaluerende fællesmøder ved årets slutning (der afholdtes i øvrigt ugentligt et fællesmøde for alle projektdeltagere) kan sammenfattes således: Særundervisningens form fandt man uhensigtsmæssig, både fordi den med sin traditionelle indlæring af isolerede discipliner stod i et ufrugtbart modsætningsforhold til det øvrige, og fordi opsplitningen af »normalholdet« ud på særhold forekom unødvendig og belastende på normalholdets funktionsevne. Konklusionen var, at den funktion som særundervisningen skulle have (nemlig at hjælpe holddeltagere, som havde problemer indenfor elementære færdigheder) måtte fastholdes, men at dette bedre kunne ske på selve holdet. Herved ville man ydermere opnå fra starten at få etableret nogle værdifulde samarbejdsformer: studerende med bestemte forudsætninger hjælper andre, som mangler disse. Det følgende års inte-grationsundervisning (rusårgang 75), hvor der er startet 4 integrationshold) er på dette punkt ændret i overensstemmelse med disse erfaringer.

Efter indledningsfasen fulgte så de tre hovedforløb om harmonik, melodik og rytmik. Denne opdeling er meget grov, og arbejdet i de tre perioder har ikke været centreret alene om det pågældende emne. Indenfor hvert forløb har der været inddraget beskæftigelse med de to andre emner (samt yderligere en række andre aspekter), netop for at opnå en samlet - integreret - forståelse af musikken. Når det samlede forløb alligevel er disponeret i afsnit, har det været for indenfor hver periode at oparbejde viden om analysemetoder, indlære den anvendte terminologi og opnå færdighed i praktisk at anvende den nyerhvervede viden også i produktive øvelser. Arbejdet har formet sig omkring det valgte hovedaspekt (og med hensigtsmæssige progressioner i forhold hertil) under inddragelse af musikkens øvrige aspekter, men uden egentlig metodisk tilegnelse af disse. Beskæftigelsen med de - i forhold til det valgte hovedemne - sekundære elementer har haft en mere »uforpligtigende« karakter. I det følgende skal gives en kort beskrivelse af strukturen indenfor de tre forløb. Da det ikke har været intentionen, at de tre hold nødvendigvis skulle foretage sig det samme, er der ikke tale om en konkret forløbsbeskrivelse, men en art uddrag af de fællestræk, som karakteriserede arbejdet. Herudover er der af og til bemærkninger om beskæftigelser, som har været specielle for et enkelt af holdene.

Det harmoniske forløb. Da der traditionelt er oparbejdet progressioner indenfor harmonisk stof, var dette forløb langt det enkleste at strukturere hensigtsmæssigt, og en række svagheder i de to andre forløb blev undgået i arbejdet med de harmoniske begreber. Dette må betragtes som en af fordelene ved at begynde med et harmonisk forløb, idet både lærere og studerende på den måde kunne finde sig til rette med de nye arbejdsformer indenfor en klart opbygget struktur. Som hovedlinie i arbejdet valgte vi at begynde med grundigt at indarbejde de tre hovedfunktioner, T S D, såvel analytisk som praktisk produktivt. Efterhånden inddrog vi et større og større akkordforråd: bitreklange og deres funktioner, derefter bidominanter, fravigen og modulation. Længere intenderede vi ikke at nå. Fænomener som kvintalteration etc. blev principielt udskudt. Men side om side med denne funktionshar-moniske progression arbejdedes der fra den første uge også med modale strukturer, såvel kirketonale satser som modale fænomener indenfor nutidens populærmusik.

På samtlige stadier indenfor den harmoniske progression arbejdedes med alle aktiviteter: analyse såvel efter efter nodebillede som efter øret (båndindspilning/ gennemspilning på klaver), reproduktion på klaver af becifring (rent akkordspil såvel som melodi med akkorder), improvisation over opgivet akkordskema, og produktion af egne satser (såvel becifring til en opgi-ven melodi som arrangement i enkel sats for klaver eller de på holdet mulige musikinstrumentsammensætninger) osv. I de reproducerende og de produktive øvelser arbejdede vi mest med enklere klassisk sats og moderne populærmusik, medens der i det analytiske arbejde blev plads også til mere komplicerede satser (f. eks. barokke former og harmonisk enkle vokalpolyfonestser).

Det harmoniske forløb afsluttedes med en skriftlig gruppeopgave, hvori de harmoniske grundbegreber skulle opridses og eksemplificer es. Arbejdet foregik i tre-mandsgrupper etableret på tværs af holdene (en fra hvert hold i hver gruppe) og blev udført i den undervisningsfrie januar måned.

Det melodiske forløb var ikke i så høj grad som det harmoniske præget af koordination mellem de enkelte hold, og det var ikke muligt at opbygge så klare progressioner. Arbejdet blev i ret høj grad centreret omkring studiet af stilarter, kun indenfor bladsangs-øvelserne arbejdedes der med en konsekvent progression.

De reproducerende øvelser indeholdt et stort mål af prima vista-sang, dels som en ren indlæringsproces efter Claus Jørgensen »Noder, rytmer og toner« (mest som hjemmearbejde), dels som gennemsyngning af flerstemmige vokalsatser, hvor først enkeltstemmerne og derefter hele satsen blev sunget. Desuden dyrkedes prima vista-spil af nodeeksempler, mest som sammenspil i smågrupper i audiolaboratoriet (et keyboard-laboratorium med båndmaskiner og ubegrænsede sammenkoblingsmuligheder). Endelig arbejdede vi gennem hele forløbet med nedskrivning af melodier (og den tilhørende harmonik) fra bånd og plader.

Den melodiske analyse koncentreredes først omkring J. A. P. Schulz-stil og wienerklassik, senere studeredes fænomener som variationsteknik i barok og wienerklassik, melodikkens afhængighed af det harmoniske forløb til forskellige tider osv. På et af holdene undersøgte man Palestrina-melodik (set i forhold til Jeppesens regler). Og på alle hold beskæftigede man sig i nogen tid specielt med barok melodik og satsteknik. I de produktive øvelser arbejdede man med melodiskrivning i ovennævnte Schulz-stil samt med vokal improvisation som en art »rundesang«, idet en deltager sang et motiv, som blev gentaget og videreført af den næste osv. Instrumentalt improviserede man over et akkordskema, spillet af en anden af holdets deltagere (opdelt i tomandsgrupper i audiolaboratorit). Desuden komponerede man med stort held melodier til opgivne tekser i »fædrelandsstil« eller over opgivne metriske skemaer. En tid blev der arbejdet med forsøg på at tilkomponere en stemme i et opgivet barokforløb, hvor en af de oprindelige stemmer var fjernet (en violinstemme eller basstemme i en triosonate el. lign.). Problemerne viste sig dog at være for store for det pågældende tidspunkt i forløbet og blev opgivet igen. Gennem hele det melodiske forløb blev de harmoniske begreber anvendt og udbygget i den grad, det var muligt, ligesom naturligvis andre aspekter blev integreret i det omfang, der var brug for det.

Det rytmiske forløb blev det mindst udbyggede og dårligst koordinerede afsnit af årets arbejde. På det ene hold kom det slet ikke i gang som selvstændigt forløb, men problemerne blev i nogen grad taget op under det videre melodiske forløb. På de to andre hold blev det etableret i løbet af april måned som et naturligt videre forløb af det melodiske arbejde, og kom kun i mindre grad til at indeholde specielt analytisk aktivitet. Derimod fik det rytmiske aspekt stor betydning indenfor de reproducerende og de produktive øvelser. Især reproducerende øvelser viste sig at være velegnede til rytmiske stuider, og man arbejdede med udførelse af ret komplicerede satser i latinamerikanske rytmer, dels nedskrevne efter plader og bånd, dels i arrangementer af holdets egne deltagere. Herved opnåedes også en vis færdighed i at betjene det rytmiske instrumentarium (bongos, congas, claves, trommesæt, el-guitarer etc.). Interessen og aktivitetsniveauet i disse timer var måske på højeste plan i hele årets arbejde. Indenfor de produktive øvelser dyrkedes navnlig arrangementer i beat- og latinamerikansk stil. løvrigt arbejdedes indenfor denne sidste del af året analytisk med en høj grad af integration af de melodiske, harmoniske og rytmiske parametre.

Efter afslutningen af det første år har holdene hver for sig og i fællesskab ført lange diskussioner om, hvorvidt intentionerne med undervisningen var realiserede, og om hvilke ting der burde ændres i fremtidige forløb. Der var almindelighed enighed om, at det harmoniske forløb havde fungeret fuldt tilfredsstillende, hvorimod man stillede sig mere tvivlende overfor hensigtsmæssigheden af det melodiske og især det rytmiske forløb. Blandt forslagene til nystruktur var de vigtigste, at man enten bredte det harmoniske forløb ud over det meste af året og lod det afbryde af melodiske og rytmiske enklaver på passende steder, hvorved den integrerende ide også i højere grad ville kunne realiseres på et tidligt tidspunkt, eller man kunne bevare såvel et harmonisk som et melodisk forløb, og så direkte integrere det rytmiske og metriske stof i en selvstændig progression. Den sidstnævnte plan er lagt til grund for de næste forsøgshold, som er startet i indeværende semester.

Holdstrukturen, hvor en lærer og seks studerende arbejder snævert sammen et stort antal timer om ugen gennem fire semestre, har åbnet mulighed for, gennem fælles planlægning og diskussion at finde frem til de arbejdsformer og progressioner, som svarer til holdets behov. Det giver de studerende mulighed for aktivt at deltage i tilrettelæggelsen af deres studium, men vel at mærke i et kollektivt holdsamarbejde. Kravene til den enkelte, både lærer og studerende, bliver således større, idet der må eksistere et fælles ansvar overfor undervisningen. Disse intentioner må naturligvis fremstå som ideel krav og er kun til dels blevet indfriet. At undervisningen har været et forsøg har betydet, at det har været nødvendigt til stadighed at diskutere og planlægge arbejdet, og i denne proces har læreren og de studerende været stillet på lige fod. Selvfølgelig vil læreren sidde inde med viden og erfaringer fra tidligere undervisning, men den nye undervisningsform stiller andre og nye krav, som ikke umiddelbart kan løses, men må resultere i ændrede arbejdsmetoder. Lærerens forudsætninger sætter ham ikke uden videre i stand til at gennemføre en ændret undervisning, og her får de studerende mulighed for at komme med nye ideer og forslag.

Valget af materiale og hjemmeopgaver har stort set påhvilet læreren, dog således at alle til enhver tid kunne inddrage stof, hvis det syntes relevant. Vurderingen af det anvendte materiales brugbarhed er selvfølgelig foretaget af holdet i fællesskab. I den udstrækning der har været mulighed for det, er de studerendes forudsætninger blevet udnyttet i undervisningen, f. eks. i form af en gennemgang af en type musik, som vedkommende har beskæftiget sig meget med. Indenfor nyere musik (rytmisk musik, jazz/beat) vil det ofte være sådan, at de studerendes forudsætninger er større end lærerens. Og deres ressourcer er her blevet udnyttet i undervisningen.

Integratiansholdene