Verdens første musiklov

Verdens første musiklov

Redigering: Jørgen Falck

De sidste måneder har Kulturministeriet været præget af ihærdige kraftanstrengelser for at presse forslaget til Musikloven igennem den almindelige politiske uvilje mod nye, udgiftkrævende love. Men ministeriet har anslået, at vedtagelsen af Musikloven i begyndelsen kun vil kræve en merudgift på i alt 4 mill, kr., hvilket er penge Kulturministeriet har til rådighed i forvejen. Yderligere har ønsket om en mere målbevidst og effektiv styring af dansk musikliv øget behovet for en musiklov - i særdeleshed nu, da flere markante fornyelser i al almindelighed kan ventes rundt om i musikkens institutioner.

Kulturminister Niels Matthiasen håber at loven kan vedtages ved anden behandling inden Folketingets sommerferie, så »verdens første musiklov« kan træde i kraft 1. oktober i år.

Musikpolitisk anskuet kan man sige vi befinder os i »helhedsløsningernes« tid. Samtidig med Musikloven søges loven om Den kulturelle Fond ændret for »at opnå en samlet lovgivning« om støtte til musikalske formål - navnlig af musikfor-midlende karakter - der ikke er omfattet af anden lovgivning. - Og for at gennemføre dette formål udvides Statens Musikråds beføjelser, så Musikrådet også i dette tilfælde er kulturministerens rådgivende forsamling.

»Kun ved at være 'bevidstgjort i forholdet til musik som menneskelig udtryksform kan man vægre sig imod supermarkedets soft-music, vælgermødernes 'kunstneriske underholdning' eller arbejdspladsernes Muzak. Kun ved at være 'bevidstgjort og aktiv musikalsk (lyttende eller udøvende) kan man vælge sig vej ud af de tonemyriader, som TV, radio, kassetter, plader, bånd og koncerter af alle arter udspyr, og opnå beskyttelse imod den forbrødning af bevidsthedsindu-striens fordummelse og forbrugersamfundets udnyttelse, som Billy Jack allerede sang om i 'Teenager-love' for 10 år siden.

Og kun hvis landets politikere, i regering, amt og kommuner, accepterer denne problemstilling, vil Statens Musikråd få de penge, der skal føre musikloven ud i dens fulde perspektiv.

Så vil dansk musikpolitik være trådt ind i forureningsbekæmpelsens æra.«

Således skrev Jens Brincker, da Statens Musikråd i juni 1973 havde offentliggjort det oprindelige, første forslag til Musikloven eller Lov om Musik, som den rettelig hedder. Og med det altfavnende indhold og de radikale konsekvenser loven kunne få for dansk
musikliv, foranledigede lovudkastet da også en større polemik og en række debatter rundt om i landet, hvor Musikrådet måtte tage stilling til ofte skarp kritik.

Musiklivets folk ytrede overvejende tilfredshed med at loven ifølge forslagets tekst kunne enten tilgodese eller fremtvinge stillingtagen til i hovedsagen alt der har med musik at gøre i dette land. Men netop derfor samlede musiklivets største anke imod lovforslaget sig også om de politiske og administrative aspekter: nemlig at den måde hvorpå Musikloven var tænkt administreret ville centralisere den afgørende politiske stillingtagen til nogle få kontorer i København, og at Statens Musikråd som kulturministerens rådgivende forum ville placere sig for enevældigt i 'toppen af dansk musiklivs magtpyramide'.

Kritikken blev imødekommet med det, der i dag er lovforslagets § 2: de 14 amts-musikudvalg, der skal sikre det lokale musiklivs interesser. Også på andre punkter er lovforslaget og tekstens formuleringer revideret i løbet af tiden fra sommeren 1973. Her gengiver Dmt i fotokopi teksten i forslaget som folketingsmedlemmerne nu skal tage stilling til:

Forslag til Lov om musik.

Kapitel 1.

Statens Musikråd og amtsmusikudvalg.

§ 1. Statens Musikråd har til opgave at virke til fremme af musiklivet i Danmark. Musikrådet skal rådgive og bistå offentlige myndigheder og institutioner i sager angående musikforhold. Ministeren for kulturelle anliggender skal indhente indstilling fra Statens Musikråd om anvendelse af midler efter §§ 3 og 7.

Stk. 2. Rådet kan på eget initiativ behandle spørgsmål vedrørende dansk musikliv og fremsætte erklæringer herom.

§ 2. Hvert amtsråd nedsætter et musikudvalg, der skal repræsentere alle former for musikvirksomhed i amtet.

Stk. 2. Amtsmusikudvalget har til opgave at virke til fremme af musiklivet i amtet. Udvalget skal medvirke til at samordne den musikalske virksomhed i amtet og skal afgive indstilling til amtsrådene og til Statens Musikråd om støtte efter §§ 3 og 7.

Kapitel 2. Støtteområder.

§ 3. Ministeren for kulturelle anliggender kan yde støtte til musikformål, herunder særligt til:

1) driften af musikskoler og sammenslut-ninger af sådanne,

2) kunstnerisk arbejdende amatørkor, a-matørorkestre og -ehsembler og til deres organisationer,

3) musikforeninger og de for sådanne gældende abonnementsordninger samt til organisationer af publikum,

4) orkestre, som nævnt i §§ 4 og 7,

5) orkestre, der ikke omfattes af §§ 4 og 7, samt kor og ensembler,

6) koncertvirksomhed, og i særlige tilfælde musikdramatisk virksomhed,

7) videreuddannelse af musikere og andre med tilknytning til musikkens område,

8) udgivelse og udbredelse af noder, fonogrammer og publikationer om musik,

9) arkivering af dansk musik samt til dokumentations- og informationsvirksomhed,

10) indretning og forbedring af lokaler til koncertvirksomhed m. m., herunder til anskaffelse af teknisk udstyr og instrumenter samt i særlige tilfælde tu driften af sådanne lokaler.

Stk. 2. Støtten kan ydes som tilskud, garanti eller lån.

Kapitel 3.

Landsdelsorkestre m.v. § 4. Århus Byorkester, Ålborg Byorkester, Odense Byorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester og Sjællands Symfoniorkester skal som landsdelsorkestre medvirke til fremme af musiklivet i landsdelen.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå støtte efter § 5:

1) at det er orkestrets hovedopgave at afholde orkesterkoncerter omfattende et alsidigt repertoire af såvel ældre som nyere musikalske værker med særlig hensyntagen til værker af danske komponister,

2) at orkestret består af fast engagerede helårsbeskæftigede musikere og har en sådan størrelse og sammensætning, at grundlaget for fremførelse af det i 1) nævnte repertoire på kunstnerisk forsvarlig måde er til stede,

3) at orkestret i et rimeligt og kunstnerisk forsvarligt omfang er til rådighed for ballet- og musikdramatiske forestillinger og for det stedlige musikkonservatorium som professionelt studieorkester, og

4) at orkestret søger sine opgaver løst i samarbejde med de øvrige landsdelsorkestre og med andre musikinstitutioner.

§ 5. Underskuddet ved driften af landsdelsorkestrene dækkes med 50 pct. af staten under forudsætning af, at resten dækkes fra kommunal eller amtskommunal side. For så vidt angår Sønderjyllands Symfoniorkester udgør statens andel 75 pct. For Sjællands Symfoniorkesters vedkommende dækkes den kommunale andel forholdsmæssigt af amtskommunerne øst for Storebælt og Københavns og Frederiksberg kommuner.

St Jc. 2. Forskud til dækning af driftsudgifterne kan udbetales i henhold til det af vedkommende kommuner og amtskommuner godkendte budget for orkestrets virksomhed i løbet af det regnskabsår, for hvilket det er beregnet. Endelig regulering finder sted efter regnskabsårets udløb på grundlag af det af kommunerne og amtskommunerne godkendte regnskab.

§ 6. Landsdelsorkestrene drives som selvejende institutioner med vedtægter som foruden af ministeriet for kulturelle anliggender skal være godkendt af de tilskudsydende kommuner og amtskommuner. Ministeriet kan dog godkende andre ordninger.

Stk. 2. Ved hvert landsdelsorkester nedsættes et samarbejdsudvalg efter statens almindelige regler herom.

§ 7. Til andre orkestre, som i rimeligt omfang består af stedlige fagmusikere, kan ministeren for kulturelle anliggender yde tilskud til koncertvirksomhed af passende omfang, udøvet på alsidig, kunstnerisk forsvarlig måde.

Kapitel 4.

Musikrådets og amtsmusikudvalgenes organisation.

§ 8. Statens Musikråd består af 9 alment sagkyndige medlemmer, der beskikkes af ministeren for kulturelle anliggender for en periode af 3 år.

Stk. 2. Repræsentantskabet som nævnt i § 9 udpeger 5 af medlemmerne. Et af disse medlemmer skal være udøvende eller skabende kunstner med særlig indsigt i samtidens musik og må ved beskikkelsen ikke være fyldt 35 år. 4 medlemmer, hvoraf et skal være repræsentant for publikum, udpeges af ministeren for kulturelle anliggender, der ligeledes udpeger rådets formand blandt dets medlemmer.

Stk. 3. Umiddelbar genbeskikkelse kan kun ske for en periode.

Stk. 4. Til musikrådet knyttes et sekretariat, hvis leder ansættes af ministeren for kulturelle anliggender efter indstilling fra rådet.

§ 9. Til at følge musikrådets virksomhed nedsætter ministeren for kulturelle anliggender et repræsentantskab, hvori betydende institutioner, organisationer og interessegrupper inden for dansk musikliv skal være repræsenteret. Medlemmerne beskikkes for 4 år ad gangen.

§ 10. Ministeren for kulturelle anliggender fastsætter efter indstilling fra henholdsvis repræsentantskabet og Statens Musikråd en forretningsorden for de pågældende organer.

§ 11. De nærmere regler for amtsmusikudvalgenes sammensætning og virksomhed fastsættes af amtsrådene og godkendes af ministeren for kulturelle anliggender.

§ 12. Ingen kan samtidig være medlem af Statens Musikråd, repræsentantskabet eller et amtsmusikudvalg.

Kapitel 5.

Ikrafttrædelsesbestemmelser. § 13.

Stk. 2. Lov nr. 136 af 17. maj 1961 om statstilskud til orkestre uden for hovedstadsområdet samt lov nr. 169 af 27. maj 1964 om statstilskud til et landsdelsorkester for Sjælland ophæves med virkning fra den 1. januar 1977.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft i Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

§ 15. Forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 1980-81.

Lovforslag. Folketingsåret 1975-76.

Min. f. kult. anligg. 3. kt. j. nr. 100-1-76.