Debat

Debat

Musikchefens egen vurdering

I dmt's aprilnummer udæsker Tage Nielsen mig til at fortælle hvordan jeg ser på den klassiske musiks placering i radioprogrammerne, efter at der nu er gået et år siden indførelsen af den nye struktur. Her følger en vurdering af de tre hovedområder: morgenmusikken i program l, de klassiske indslag i program 3, og aftenmusikken i program 1.

1. Ifølge den seneste lytteroptælling fra november var der til den klassiske morgenmusik om mandagen kl. 6.05 ca. 80.000, kl. 7.20 ca. 100.000 og kl. 8.05 ca. 120.000 lyttere. Ligesom det er tilfældet for alle andre morgenudsendelser falder tallene jævnt ugen igennem til fredag og derpå stærkt til lørdag, hvor de tilsvarende tal er 15.000, 45.000 og 70.000.

De omkringliggende udsendelser ligger lidt højere end morgenmusikken, bortset fra radioaviserne, der har 3-4 gange så mange lyttere. For program 3 foreligger kun det samlede antal lyttere for hele morgenen, nemlig 1,3 mill, mandag-fredag og 0,7 mill, lørdag, så her er sammenligning ikke mulig. Vi har ikke mærket nogen større utilfredshed med den form morgenmusikken har fået. Naturligvis vil vi fortsat arbejde på at gøre den endnu bedre, gerne sådan at der kommer flere lyttere til, men uden at skuffe for mange af dem vi allerede har. Det er klart at morgenmusikken ikke skal erstatte de musikudsendelser der savnes f. eks. om aftenen, den er ikke indført på aftenmusikkens bekostning, og der er heller ikke mulighed for at flytte sendetiden. Hvis der opnås bedre placeringer af den klassiske musik om aftenen vil det til gengæld næppe gå ud over morgenmusikken. Utilfredsheden med den klassiske morgenmusik går mest på at den kun dækker knap halvanden time af tidsrummet mellem kl. 6 og kl. 8.30. Efter den seneste omlægning er der herudover 25 minutter til de tre radioaviser og 38 minutter til motion, andagt, børneprogram og programoversigt. Der er er nok enighed blandt den klassiske morgenmusiks lyttere om at en del af disse indslag burde vige til fordel for musik, men det kunne være interessant at vide hvor mange der alligevel ønsker at beholde nogle af dem.

2. De klassiske indslag i program 3 var tildels en overførsel af de tidligere formiddags- og eftermid-dagsudsendelser fra program 1. Selvom de i lyttertal ikke kan hamle op med P 3's topscorere, klarer de sig godt i forhold til de omkringliggende musikradioudsendelser, og de har betydelig flere lyttere end da de lå i program 1. Gennemsnitlig 250.000. De klassiske brevønsker i rubrikken »14.05« har heller ikke trods panikreaktioner i begyndelsen skræmt musikradioens ca. 700.000 eftermiddags-lyttere bort.

De klassiske morgenudsendelser i program 3 er under stadig udvikling, blandt andet ved indførelse af egenproducerede indslag i stedet for grammofon. Samarbejdet med underholdningsafdelingen om rubrikkerne »Musikmagasinet« og »Levende musik« har givet gode resultater. Derimod gav »Spillerum« ikke-det tilskud af klassisk musik i den centrale aftentid som jeg havde forestillet mig. Der er nu fremkommet et oplæg fra en medarbejdergruppe til omformning og videreudvikling af program 3's musikalske profil, og det fører formentlig til ændringer af den klassiske musiks placering såvel som til en bedre afstemning af de forskellige musikformer indbyrdes på dette program, der jo dækker en væsentlig del af musikbehovet for de fleste mennesker.

3. Hvad aftenmusiklytterne angår er det ikke mængden der gør det. Der registreres for torsdagskoncerter almindeligvis 40-50.000 lyttere, for mindre centrale og mindre centralt placerede udsendelser adskilligt færre, men med sådanne størrelsesordener er den statistiske usikkerhed så stor, at man ikke kan tillægge udsvingene afgørende betydning. Det gælder også når man i november spurgte 667 lyttere, der havde sagt at de var interesseret i klassiske musikudsendelser, inden for hvilke tidsrum det passede dem bedst at lytte. 30% opgav tidsrummet kl. 20-22 som en af deres bedste lytterperioder, 28% tidsrummet kl. 22-24. Et ikke oplyst antal af disse lyttere opgav begge disse tidspunkter som hørende til deres bedste, og når dertil kommer at der ikke blev spurgt om ugedage (mange kan jo være længere oppe på ugens sidste dage) giver det ikke megen vejledning.

Vi skal endnu mindre lade os narre af de mange protester mod aftenmusikkens sene placering, for tilfredse lyttere lader erfaringsmæssigt langt sjældnere høre fra sig end utilfredse. De der alligevel har mulighed for at lytte efter kl. 22 vil ofte foretrække det, for så er der måske mere ro, og man behøver ikke som tidligere på aftenen sætte andre ting der interesserer en til side, som for eksempel fjernsynsudsendelser.

Afgørende for aftenmusikken er imidlertid at udsendelserne repræsenterer en betydelig musikkulturel indsats, der må sikres den bedst mulige udnyttelse. De må derfor placeres på tidspunkter hvor de fleste af de interesserede har mulighed for at lytte, uanset at nogle af dem måske ville foretrække andre tidspunkter. Efter alt at dømme er kl. 20-22 det tidsdum der sikrer udsendelserne den optimale udnyttelse. Men det gælder desværre også de ud-sendelseskategorier der står den klassiske musik i vejen. I det nuværende programmønster er det i program l Teater- og litteraturafdelingens og Kultur- og samfundsafdelingens udsendelser, i program 2 voksenundervisnings- og regionaludsendelser og i program 3 musikradio og timenyheder der er blevet prioriteret højere end den klassiske musik. Foreløbig har dog tirsdagens aftenmusik fået en tidligere placering, og jeg forhandler fortsat med programdirektøren om andre løsninger.

Mogens Andersen Musikchef