Hej du

Bøger

Hej du

Danske beatsange Red.: Peter Møller. Borgens Billigbogs Bibliotek 26 19,75 kr.

Dansk beatsang med tryk på sang er et relativt nyt fænomen, som først rigtigt manifesterer sig i sidste halvdel af 60'erne. Denne sangbog er da også dét første forsøg på en antologi over denne periodes frembringelser m. h. t. teksterne. Bogen indeholder 88 sange fra perioden 1966 -steppeulvenes lp »hip« - frem til 1973. De centrale grupper fra perioden er repræsenterede (Alrune Rod, Beefeaters & Povl Dissing, brødrende Sindssyg, Burnin' Red Ivanhoe, e-f gruppen, De fortabte Spillemænd, Den første Maj, Fujara, Furekåben, Gnags, Green Grass, Hutlihut, Jackie Boo Flight, Jan P., Kashmir, Mor Danmark, Musikpatruljen, Stig Møller, No Name, John Nørgård, Oktobergruppen, Røde Mor, Sebastian, Skousen & Ingemann, Skolesange, Slumstormerne, Spillemændene og Steppeulvene) og hvis man savner f. eks. gasolin eller Benny Holst skyldes det, at disse ikke har ønsket at medvirke.

Af sangene er 80 forsynet med becifringer - skrevet i teksten medens 21 - mindre end 25% er forsynet med noder. Formatet er handy, 9, x 12, så den er nem at have i baglommen, ligesom prisen næppe vil forhindre dens udbredelse. Udvælgelsen af teksterne er sket ud fra den væsentlige betragtning, at den danske beatmusik (ligesom rockmusikken i øvrigt) er et samfundsmæssigt fænomen i langt højere grad end et musikalsk.

I et bredt anlagt forord - en historisk/sociologisk oversigt - gør Peter Møller rede for musikkens/tekstens afhængighed af miljøet og påviser i hvor høj grad disse sange afspejler dags-aktuelle begivenheder og samfundets almindelige situation set fra »den anden side«. Derudover bogen forsynet med et personregister samt en discografi.

Man konstaterer, at begrebet »dansk beatsang« er et konglomerát af mange musikalske udtryksformer, jazz - rock ~ country & western - folk song osv. -således at man må sige, at det meste af den rytmiske musiks spektrum er dækket. Som fællessangbog er den problematisk af flere årsager. Ifølge udgiveren henvender den sig også til folk, der ikke er fortrolige med denne musik og som derfor heller ikke kender numrene. Når så mere end 75% af disse ikke er forsynet med noder, bliver problemet med at lære dem ikke mindre. Becifringer hjælper kun dem, der kan sangene i forvejen og kan dem godt, idet disses perioder ofte er af meget for-

skellig længde, så harmoniskiftene forekommer usymmetriske. To linier som:

Hm A

mod sønden der står en herlig mand G F Hm

Knud Hertug er hans navn

siger jo ikke et klap, hvis man ikke er bekendt med nummeret. Med hensyn til de manglende noder skal udgiveren citeres for bemærkningen: »Desuden tror jeg ikke, at ret mange alligevel ville have fornøjelse af noder. Becifringer opfylder det formål at kunne akkompagnere sig selv og andre, når man synger bogens sange,« ja, det må også siges at gælde for dem, der kender dem i forvejen - her er altså heller ingen hjælp at hente for de musikformidlere, for hvem stoffet er ukendt og det var jo i første omgang dem, der skulle hjælpe til med àt formidle sangene. En naturlig følge bliver vel, at man heller ikke behøver bogstaver, for »dem er der efterhånden ikke så mange, der kender alligevel,« hvorfor næste udgave blot behøver at være en billedbog. Det er stadigt langt det hurtigste at lære en melodi efter noder fremfor at skulle høre den om og om igen og hvis man konsekvent havde sat noder til alle melodierne, ville det sikkert tjene som et incitament for eleverne til at lære disse noder, idet de umiddelbart kunne se et formål med det. For mig at se ligger det alvorligste problem et helt andet sted. I modsætning til f. eks. højskolesangbogen, hvor sangene - der hovedsageligt er tænkt som fællessange med klaverledsagelse - har et mere uniformt præg, er der til beatsangen knyttet det specielle begreb, der hedder »sounden«, en blanding

af stemmekvalitet, arrangement/udførelse, stil samt rytmisk puls, som er karakteristisk for den enkelte gruppe og dermed for den enkelte sang. Disse ting kan ikke gengives med hverken noder eller becifringer, så her må man lytte sig frem eller søge vejledning hos dem, der er inde i sagerne. Nedenstående linie fra »Røde mors« født til velfærd, siger absolut intet om udførelsen.

Endvidere er mange af sangene så personligt prægede, at de næppe egner sig til fællessang, ligesom det for eleverne næppe vil føles tilfredsstillende, hvis man ikke får en del af det fra pladerne kendte arrangement og instrumentarium med ved udførelsen. Mange af sangene kan hverken melodisk eller tekstligt stå alene, de virker ved helheden - den før omtalte »sound« - og først derigennem forløses sangenes budskab tilfredsstillende. Denne sangbog løser således ingen problemer for de mange musikundervisere, der ikke er fortrolige med rytmisk musik - en fremstilling, der tager hul på den problematik, mangler stadig. Om end den i første omgang mere er at opfatte som en digtsamling til brug for danskundervisningen, ligger der en vældig udfordringfor alle musiklærere i en bog som denne, hvorfor det anbefales alle, der underviser i musik/sang straks at anskaffe sig den sammen med de plader, der refereres til (disse kan sikkert lånes på et musikbibliotek eller hos eleverne) og høre dem igen og igen, øve sig på at spille dem på klaver og mærke sig de karakteristiske træk i arrangement og udførelse. Når disse ting er gjort, er tiden inde til at forsøge sig med en præsentation for eleverne med henblik på sang og spil. Undgår man denne omvej, er der overvejende sandsynlighed for, at det hele tabes på gulvet, fordi resultatet kommer til at ligge for langt fra originalerne. Og må jeg så opfordre udgiveren til at få becifrede noder med i næste oplag til alle sangene.

Bent Haastrup