Rapporter

Af
| DMT Årgang 50 (1975-1976) nr. 04 - side 188-191

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Rapporter

Musikpædagogisk forskning

Af Elsebeth Brodersen

I weekend'en d. 12.-14. marts 1976 afholdtes på Musikinstituttet på Danmarks Lærerhøjskole det første nordiske seminar om musikpædagogisk forskning, arrangeret af Nordisk Musikpædagogisk Union. Tanken om at skabe et nordisk samarbejde på dette område blev fremsat på NMPU-kongressen i Trondhjem i sommeren 1974, og i løbet af 1975 har der i de enkelte lande været udsendt opfordring til en lang række institutioner og enkeltpersoner om at fremkomme med oplysninger om afsluttede og igangværende musikpædagogiske forsknings- og forsøgsarbejder.

Det indsamlede materiale, som sikkert langt fra er dækkende for, hvad der foregår rundt omkring i Norden på dette område, er nu samlet i en lille oversigt og vidner om betydningen af, at der på bred basis skabes kontakt og samarbejde imellem musikundervisere og forskere, der interesserer sig for at få større viden og indsigt i hele det grundlag, som den moderne musikundervisning hviler på.

Det første skridt på vejen var det nyligt afholdte nordiske seminar. Der er efter min mening noget rigtigt i den kendsgerning, at det er NMPU, altså en sammenslutning af musikpædagoger, der opfordrer forskere til at gå ind i en fælles problemformulering og udforskning af det musikpædagogiske område. Blandt de 30 indbudte seminardeltagere var da også en stor del aktive musikundervisere.

Hovedemnet for seminaret var »Musikpædagogik som forsknings- og forsøgsvirksomheds-område«. Dette hovedemner blev belyst i de to eneste egentlige foredrag på seminaret - først af lektor Frede V. Nielsen, Danmarks Lærerhøjskoles Musikinstitut, og senere af dr. Arnold Bentley, Reading University, England, begge aktive forskere inden for det musikpædagogiske område. Frede V. Nielsens foredrag er gengivet andetsteds i bladet in extenso, og jeg vil derfor her nøjes med at referere Arnold Bentleys oplæg om samme hovedemne:

I udtrykket musikpædagogisk forskning er det vigtigste ord 'pædagogisk'. Det har først og fremmest noget at gøre med mennesker - musik set i forhold til den menneskelige oplevelse og opfattelse. Hvad er forskning? Ved det første internationale seminar om
musikpædagogisk forskning i 1968 opsummerede deltagerne deres diskussion om dette emne i følgende konklusion:

Ved at udøve forskning, håber vi på at løse problemer, at finde bedre måder at gøre tingene på, at finde sandheden, selv om den modbeviser, hvad vi tidligere har troet. Vi søger efter kendsgerninger, ordner dem så logisk som muligt og betragter dem ærligt.

Vi må undgå den slags såkaldte pædagogiske forskning, der tager udgangspunkt i at bevise, at »- min stilling til dette problem har været den rigtige hele tiden«. Vi må tværtimod være forberedt på at acceptere modbevis af egne forudfattede og længe anvendte meninger.

Der er forskellige former for forskningsmetoder. Der er den filosofiske metode, som udpeger mål og ideer, der kan angive i hvad retning, forskningen skal gå. Der er den empiriske forskningsmetode, der bygger på det erfaringsmæssige. Der er den historiske metode, som i langt højere grad end tilfældet er, burde inddrages i den musikpædagogiske forskning.

Endelig er den videnskabelige metode anvendt i eksperimentel forskning. På dette felt må man være opmærksom på den fare, at de, der beskæftiger sig med videnskabelige undersøgelser, kan være mennesker, der ikke har den tilstrækkelige erfaringsmæssige baggrund i undervisning.

Musikpædagogisk forskning kræver mennesker med megen erfaring inden for praktisk undervisning. De fleste musikere og musiklærere nærer et naturligt ønske om først og fremmest at beskæftige sig med musik og være med til at skabe musik, og den specielle analyserende, spørgende og søgende holdning og trangen til at systematisere sine erfaringer, synes ofte at ligge musikeren og musiklæreren fjernt.

Den forskede musikunderviser er umådelig sjælden, og når han/hun endelig findes, må det forskningsmæssige arbejde oftest puttes imellem så mange andre gøremål, at opgaven næsten er håbløs.

Al pædagogisk forskning må være tværfaglig og må være forberedt på at slå bro over nogle af de kløfter, der findes imellem forskellige akademiske discipliner. Det er således nødvendigt, at den musikpædagogiske forsker er bekendt med relevante grundprincipper inden for f. eks. psykologi, statistik, historie, sociologi osv. Det er også nødvendigt, at en række barrierer imellem etablerede fagområder nedbrydes. Som Frede V. Nielsen provokerende spurgte i sit indlæg: Hvem interesserer sig for musik på en musikpædagogisk kongres? Hvem interesserer sig for pædagogik på en musikforskerkongres? Osv.

Hvis musikunderviseren skal have nogen som helst glæde af den musikpædagogiske forskning, må resultaterne af forskningsprojekterne være tilgængelige. De egentlige forskningsrapporter vil ofte være skrevet i et litterært utilgængeligt sprog og med indviklet statistisk materiale, som vil afholde den travle lærer ude i skoleklassernes praktiske problemer fra at få noget håndgribeligt ud af dem. Der må derfor foruden de fyldige og udtømmende rapporter udarbejdes korte, letlæselige sammendrag af det essentielle i projektet.

Arnold Bentley kom også senere ind på betydningen af kommunikation og samarbejde imellem de enkelte forskere og imellem forskere og musikpædagoger. At få taget hul på disse spørgsmål var netop i høj grad formålet med seminaret, og seminaret formede sig i øvrigt som et arbejdsseminar med vægt på gruppearbejde og deltagernes egne problemformuleringer og konklusioner.

Følgende spørgsmål var opstillet til grupperne som værende af almen interesse:

a) Hvordan forestiller deltagerne sig en strategi på længere sigt inden for det musikpædagogiske forskningsområde med hensyn til problemstillinger - arbejdsmetoder - organisation - kommunikation.

b) Hvordan kan man opbygge et intimt samarbejde mellem forskeren/teoretikeren og musikpædagogen/praktikeren set ud fra henholdsvis forskeres og musikpædagogs synsvinkel.

c) Mulighed for formulering af fælles nordiske projekter og eventuelle forslag til konkrete forsøg og projekter.

4 arbejdsgrupper behandlede ud fra deres specielle interesseområde følgende områder:

1) Musikundervisning af børn - musik i skolen.

2) Musikundervisning af unge.

3) Uddannelse af musikundervisere.

4) Instrumentalundervisning.

Uden at ville gå i detaljer med de mange interessante og meget vedkommende diskussioner og tanker, der kom frem i de forskellige grupper, vil jeg kort referere de vigtigste konklusioner.

Emne l - Musikundervisning i skolen

Gruppens diskussion mundede ud i følgende forslag til forskningsprojekter:

a) Hvordan forholder børn sig til musik i forskellige sociale sammenhænge - herunder børn i forskellige udviklingsperioder og fra forskellige socio-økonomiske samfundslag og - klasser?

b) Undersøgelse af børns aktiviteter i klassesituationen med anvendelse af forskellige musikpædagogiske metoder.

c) Et tværvidenskabeligt seminar om »musikalitetsbegrebet«.

Emne 2 - Musikundervisning af unge

Man må gøre sig klart, at musiktimerne for denne aldersgruppe kun er en lille del af det totale musiktilbud, som eleverne udsættes for. Spørgsmålet må derfor være, hvordan man kan tilrettelægge musiktimer, så de giver eleverne så mange bevidste valgmuligheder som muligt i deres forhold til musik, dels gennem musikudøvelse, dels gennem aktiv musikoplevelse. Mange spørgsmål trænger til besvarelse, hvis man skal kunne gå ud fra elevernes musikalske virkelighed. Hvilken musikalsk referenceramme har eleverne, og hvordan formidles den? Hvilke faktorer bestemmer elevernes oplevelse af musik, deres skaben af musik og deres øvrige kontakt med musik? Hvordan er forholdet mellem det at udøve og det at lytte? Gruppen foreslog helt konkrete undersøgelser af:

- Sammenligning af udviklingen af instrumental-teknik hos elever, der studerer et instrument ud fra deres »egen« slags musik og elever, der studerer samme instrument ud fra den traditionelle lærebog.

- Undersøgelse af 13-18 åriges musikalske referenceramme.

- Undersøgelse af de formidlingsstrukturer, som etablerer de 13-18 åriges musikalske referenceramme (massemedier, musikundervisning, gruppenormer osv.).

- Udarbejdelse af studiemateriale for denne aldersgruppe.

Emne 3 - Uddannelse af musikundervisere

Gruppen samlede deres diskussion i opstilling af følgende punkter:

a) Behov for undersøgelse af hvilke faktorer, der styrer udformning og indhold af læreruddannelser.

b) Behov for dokumentation af lærerplansudvikling i historisk perspektiv inden for alle nordiske lande, både inden for musikundervisning og læreruddannelse.

c) Behov for en evaluering på nordisk basis af resultaterne af kreativitetspsykologisk forskning og dets musikpædagogiske konsekvenser.

d) Behov for en forskning omkring spørgsmål om, hvilke faktorer der bestemmer elevernes holdning til musikundervisning på forskellige alderstrin.

e) Behov for undersøgelser om betydningen af kontinuitet i musikundervisning.

Emne 4 - Instrumentalundervisning

De problemstillinger, som gruppe 4 pegede på, vil tilsammen udgøre et så omfattende projekt af forskningsmæssig karakter, at det må deles op i flere delprojekter, som ville være meget aktuelle opgaver for forsknings- og forsøgsinstitutioner i Skandinavien at tage op.

Der blev gennemarbejdet følgende aktuelle emner:

Enkelt-undervisning/Gruppeundervisning - herunder den væsentlige problemstilling) Er motivation lettere at skabe hos eleven i grupper end gennem enkelt-undervisning, og hvordan kan man kontrollere de ændringsfaktorer (variabler), der påvirker undervisningens resultat?

Nodespil/Gehørspil - f. eks. i hvilken grad kan man lægge vægt på andre metoder end den helt sædvanlige, som går ud på nodelæsning og reproducerende aktiviteter? Her tænkes bl. a. på gehørspil, becifringsspil, kreativt spil osv. Kan man tænke sig, at beskæftigelse med nyere notationsformer i begynderundervisning kan øge interessen og forståelse for vor tids musik og være med til at give et kreativt forhold til musik?

Forskellige spørgsmål udkrystalliseredes efter gruppearbejdet vedrørende teknik - f. eks.: På hvilket stadium skal tekniktræning introduceres på de forskellige instrumenter for at give den ønskede virkning, og hvordan skal den tilrettelægges? Hvordan kan man mest effektivt træne teknik i nodelæsning og prima-vi-staspil? Som et særligt aspekt under instrumentalundervisning er forbindelsen mellem rytmikundervisning og dens påvirkning af en undervisning på et instrument.

Det er klart, at et seminar på 2 dage må ende i en masse spørgsmålstegn - ønsker om viden - formulering af behov. Men da det også var det tilsigtede første mål, bliver det næste skridt, at der etableres en permanent central for kommunikation og information på det musikpædagogiske forskningsområde.

Deltagerne ved seminaret vedtog at nedsætte et 4-mands-råd, som i NMPU's regi skal gå videre med koordination og kontakt og følge de ideer op, som her kom frem. Det bliver lektor Frede V. Nielsen, Danmarks Lærerhøjskole, musikforlægger Lennart Reimers, Sverige, lektor Harald Jørgensen, Musikhøjskolen i Oslo og en endnu ikke udpeget finsk repræsentant.

Elsebeth Brodersen

Tidsskriftnyt fra Sovjet

Af Erik Stahl

Muzykaljnaja Zjizn: Mens nr. 17 (sept.) bringer meddelelsen om Dmitrij Sjostakovitsj' død, har nr. 19 (nov.) en samtale med Fjodor Druzjinin, Beethovenkvartettens bratschist, om Sjostakovitsj sidste værk, op. 147, sonaten for bratsch og klaver. Sonaten er tilegnet Druzjinin og skrevet i juni og juli 1975, og Sjostakovitsj nåede lige at læse korrektur på den i de første dage af august, mens han lå på hospitalet umiddelbart før sin død.

Nr. 18 omtaler Stockholmoperaens gæstespil med Ringen på Bolsjoj Teatr. Vi citerer: »Af sangerne fremkaldte Leif Roar almindelig Begejstring for sin udførelse af Wotans overordentlig svære basparti. Valhals overhoved, den øverste gud, elementernes besværger og de ulydiges frygtelige betvinger ... En sådan rolle kræver konstant kappestrid mellem sangeren og det brusende Wagnerorkester. Man må erkende, at Leif Roar med sin vældige stemme kom fra denne tvekamp med æren i behold.« Samtidig roses Roar for sin kunstnerisk overbevisende fremstilling af Wotans sjælekvaler i scenen med Fricka. I nr. 24 (dec.) findes en interessant samtale med Maja Plisetskaja om hendes seneste balletskikkelser »Carmen« og »Anna Karenina«. Hendes mand Rodion Sjtsjedrin har skrevet musikken til disse forestillinger.

Nr. 23 (dec.) bringer et portræt af Darius Milhaud.

Sovetskaja Muzyka: 1975 nr. 11 optrykker en tale af Sjostakovitsj fra 1944 om sovjetmusikken under krigen. I tilknytning hertil er en omtale af 15. kvartet, Michel Angelo-suiten for bas og klaver, »4 digte af kaptajn Lebjadkin« (en person fra Dostojevskijs roman De besatte) for bas og klaver og bratschsonaten. Den ledende artikel skrevet med henblik på 25. partikongres indeholder et hvast udfald af Tikhon Khrennikov, Sovjetkomponistforbundets generalsekretær siden 1948, rette mod de komponister, der har søgt inspiration hos den vestlige avantgarde og som uden om komponistforbundet søger at få deres værker opført i Vesten (A. Schnitke, N. Karetnikov oa.).

Nr 12 har artikler i anledning af korkomponisten G. Sviridovs 60-årsdag. Desuden findes der mindeartikler om David Ojstrakh.

1976 nr. l bringer en stor artikel af D. Kabalevskij. Den er skrevet som indledning til de ny programmer for faget musik i almenskolen, som er sammentsillet af komponistforbundets udvalg for musikalsk-æstetisk opdragelse af børn og unge. Hovedformålet bliver ikke at give eleverne elementære musikkundskaber, men at lære dem at opleve det, som musikken udtrykker.

Nr. 2 bringer en brevveksling mellem N. Rimskij Korsakov og hans librettist V. Beljskij. Desuden en reportage fra en sangfestival »Den røde nellike -75« med deltagelse af portugisiske og chilensiske grupper.

Erik Stahl.

Tidsskriftrevyen har desværre denne gang måttet udgå.

Årgang 50/1975-1976, nr. 04