Bøger

Bøger

H.-L. de la Grange: Mahler, vol. 1.

Gollancz, London 1974 (opr. Doubleday & Co.,

New York 1973). XXIH + 987 pp.

D. Mitchell

Gustav Mahler. The Wunderhorn Years.

Faber & Faber, London 1975. 461 pp.

Mahler-begejstringen i 1960erne var ingen modesag; den er kommet for at blive - foreløbig i hvert fald. Om dette fænomens årsag må vi nok erkende, at den fulde og dækkende forklaring endnu er skjult for os. (Blaukopfs forklaring om, at Mahlers symfonier er som skræddersyede til LP stereo-pladen, virker ikke ganske fyldestgørende.)

Det har heller ikke skortet på bøger om Mahler i det sidste tiår, af blandt andre N.G. Cardus (London 1965), M. Vignal (Paris 1966), H. Kralik (Wien 1968), N.G. Loeser (Haarlem 1968), K.G. Blaukopf (Wien 1969) og K. Martner (Hamburg 1974). Under disse omstændigheder kan det ikke undre, at nogen har været beskæftiget med den større entreprise at skrive »bogen om Mahler«. Siden 1958 har man vidst, ai Donald Mitchell var engageret i et sådant projekt; men som årene gik, svandt håbet om nogen sinde at få den lovede fortsættelse af bogen om »The Early Years«, og ønskeligheden af en fortsættelse ad de her afstukne baner mindskedes også. Med sin nye bog har Mitchell imidlertid både indfriet ca. halvdelen af sit gamle løfte og omdisponeret sit stof på en måde, der i flere henseender bedre svarer til såvel emne som 70ernes forventninger til en bog af denne art.

Samtidig har Henri-Louis de la Grange arbejdet på sin mammutbiografi, en så vidt muligt dag-til-dag beskrivelse af komponistens liv, hvoraf den første halvdel -indtil januar 1902 (ægteskabet med Alma) - her foreligger. De to fremstillinger er så forskellige, som bøger om det samme emne vel kan være. De la Grange har sin ubestridelige force i det utrættelige arkivarbejdes nøjagtighed. Intet dokument, der kan tænkes at belyse hans emne, synes at have unddraget sig hans sporsans. Det hele er endevendt og stillet sammen i et kronologisk mønster, der tegner et enestående nuanceret billede af Mahlers færden og hans relationer til omverdenen. Selv om man ved om endnu utilgængelige kilder, er der ingen grund til at tro, at disse vil føje meget væsentligt tit det her fremlagte. Det, som man efter læsningen kan have sine tvivl om, er dybden af det perspektiv, som denne vældige nuan-cerigdom stilles ind i. Mahler var dog i første række et kunstnerisk individ. Hans liv handlede om musik; -men det gør de la Granges bog ikke så meget. Naturligvis omtales musikken; bl. a. redegør han i et appendiks detaljeret for de enkelte værker, deres kilder og tilblivelseshistorie og kommer her også ind på musikalsk

analyse; men der levnes ikke plads for en nærmere diskussion af det analytiske aspekt, - og i hovedteksten spiller musikalske overvejelser en ganske underordnet rolle. Når man nu imidlertid ved, hvor intenst Mahler levede for, med og i både sin egen musik og den musik, han opførte, forstår man, at det billede, der fremkommer uden stærk bestråling fra dette aspekt, må få en vis slagside - således forstået, at der er mere i historien end det, der fortælles her.

Noget af dette mere udgør netop den vægtigste part af Mitchells bog. Den behandler tiden omkring de fire første symfonier, »Wunderhorn-tiden«. Den er ikke lagt systematisk an, men bringer en broget samling af tekster, »chronicles and commentaries« (beretninger og kommentarer), som bogens undertitel just siger. Nogle af dem er reviderede foredragsmanuskripter til BBC. Til disse tekster er så føjet ofte flere sider lange noter. Dette temmelig kaotiske fremtoningspræg gør det vanskeligt at arbejde med bogen; det er, trods et fyldigt indeks, for svært at finde de oplysninger man søger. Men i sin essayistiske, sprogligt fintslebne form frembyder den særdeles underholdende læsning; og hvad grundigheden angår med hensyn til de emner, der tages op, lades intet tilbage at ønske. Mitchell kan tillade sig den frihed at lade hånt om den systematiske dækning af hele emneområdet, fordi han i mangt og meget kan stille sig på skuldrene af de la Grange, hvis bog han bestandig henviser til. Han kan tage de aspekter op, der interesserer ham, og diskutere dem i bredden og i dybden og lade resten mere eller mindre uom-talt.

På disse områder leverer Mitchell ofte en væsentlig uddybning, lejlighedsvis også en korrektion, af de la Granges fremstilling - dette navnlig i kraft af, at bogen i første række handler om musikken (undtagelsen er et kapitel om Mahler og Freud, som man vel kunne have undværet).

Ikke blot er det musikken, der stadig endevendes og diskuteres; men også de aspekter, der ikke er specifikt musikalske - f. eks. den 2. symfonis indviklede kronologi - gennemlyses af musikalske overvejelser og af kunstnerisk indlevelse i Mahlers situation. Det ædleste og varigst værdifulde ved denne bog vil derfor nok være, at den, hvor den er bedst, formidler en indlevelse og indsigt, hvis dybde ikke kan måles ud i eksakte vurderinger.

Det er en lykke, at de to bøger er så forskellige, at de så langt fra at overfløddiggøre hinanden tværtimod på det bedste supplerer og til dels korrigerer hinanden. Begge forøger væsentligt vort kendskab til den store komponist, der hensætter os i stadig dybere undren, jo bedre vi lærer ham og hans musik at kende.

Jan Maegaard