EXIT musikundervisning

Af
| Årgang 51 (1976-1977) nr. 02 - side 43-44

EXIT

musikundervisning

Af Bo Holten

Almindeligvis ønsker DMT ikke at give sig af med at lave tema-numre, men vi har besluttet denne gang at gøre en undtagelse. Grunden er den, at der som bekendt er vedtaget en ny lov for Folkeskolen, og at den mere eller mindre eliminerer faget musik. Det er hårdt sagt, og ser man direkte på lovens bogstav ser det da heller ikke sådan ud. Men: ser man imidlertid på de to bidrag til dette nummer, som er for-fatet af folkeskolelærere, må man nødvendigvis se med den største skepsis på den nye ordning.

Faget musik er nedskåret til kun at omfatte de første 5 skoleår. Af disse vil undervisningen på 1. og 2. klassetrin kunne integreres i eventuel dansk- og matematikundervisning og vil i så tilfælde blive varetaget af en lærer, som ikke er faguddannet i musik. Dette vil i stor udstrækning komme til at ske, da der i øjeblikket er mangel på musiklærere, og man vil da være nået til et punkt, hvis lighed med den klassiske situation, hvor dansklæreren akkompagnerer nogle fædrelandssange på violin, er ganske nær. Blot med den forskel, at de fleste dansk- og matematiklærere i vore dage ikke kan spille på violin.

Den faguddannede musikundervisning vil så være begrænset til ca. 2 timer i 3. klasse, 2 timer i 4. Klasse og l time i 5. om ugen. Man kan forestille sig, at eleverne i de to første år med den ukvalificerede undervisning allerede har fået den manglende respekt for faget, at undervisningen bagefter vil være meget handicappet på grund af det. Enhver der har prøvet at undervise en skoleklasse i et fag én time om ugen, vil vide, at det er umuligt at lave kontinuerlig og meningsfuld undervisning på det grundlag: eleverne er jo på 5. klassetrin ikke mere end ca. 12 år gamle. Som det fremgår af en af artiklerne her i bladet, er også folkeskolens læseplan for faget musik fuldstændig urelisabel med det forhåndenværende timetal. Alene bevidstheden om dette faktum er jo nok til at få mange lærere til at opgive. Ydermere rummer læseplanen ikke rigtig nogen målsætning, og der er ikke nogen ting som eleverne skal lære. Alt flyder med andre ord på dette felt, og antallet af frustrerede og nervenedbrudte musiklærere taler da også sit utvetydige sprog herom.

Hvis man forestiller sig den situation, at de elever som har afsluttet deres musikundervisning med én time om ugen i 5. klasse engang kommer til at gå i gymnasiet, vil de naturligvis have glemt den smule, de måske havde lært da de var mindre. Gymnasiesanglæreren vil da stå over for det meget utaknemmelige job at skulle starte sin musikundervisning ved Adam og Eva i 1. g. Tænk hvad disse elever ville sige til i dansk at blive undervist i alfabetet og i regning at lære tallene. De er dog trods alt vænnet til at tænke på et lidt mere reflekteret plan i den andre farg, og undervisningen i musik, der nødvendigvis må starte med at være meget primitiv, vil stå i et grelt misforhold til den øvrige undervisnings niveau.

Alt i alt er der altså tale om, at musikundervisningen (og i øvrigt også undervisningen i formning!) er nedskåret til det næsten værdiløse. Næste skridt vil naturligvis være, at man konstaterer, at musikundervisningen går rigtig dårligt og at man derfor anser den for overflødig og udsletter den helt. At undervisning i de musiske fag kan virke ansporerende og modnende på de andre fag (som det fx har vist sig i Ungarn) synes lovgiverne ikke at være klar over, og endnu værre er det, at de ikke forekommer at være klar over værdien af åndelig og musisk bevægelse i det hele taget. Selv i en tid som vor, hvor dette understreges atter og atter fra næsten alle sider, vedtager Folketinget en lov, der i praxis så godt som nedlægger formning og musik i folkeskolen. I skrigende kontrast hertil står vedtagelsen af den udmærkede musiklov, som alle tænkende partier i Folketinget dog gik ind for. Det virker helt målsætningsløst, at staten på den ene side vedtager en lov som støtter musiklivets hoved og skuldre, og næsten samtidig vedtager en lov, som hugger benene af det. Taler Kulturministeren og Undervisningsministeren aldrig sammen?

Bo Holten

§ 4. Undervisningen i den 9-årige grundskole omfatter for alle elever:

1) dansk, regning/matematik og idræt på alle klassetrin,

2) kristendomskundskab på alle klassetrin undtagen 7. eller 8. klassetrin,

3) .formning og musik på 1.-5. klassetrin,

4) historie, geografi og biologi på 3.-7. klassetrin og samtidsorientering på 8. og 9. klassetrin,

5) håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på henholdsvis 4., 5. og 6. klassetrin,

6) engelsk på 5.-9. klassetrin og

7) fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.

Sik. 2. Der skal tilbydes eleverne undervisning i tysk på 7.-9. klassetrin og i latin på 9. klassetrin.

Sik. 3. Undervisningen i dansk, regning/ matematik, idræt, formning og musik kan tilrettelægges som ikke-fagdelt undervisning på 1. og 2. klassetrin. Det samme gælder undervisningen i historie, geografi og biologi på 3.-5. klassetrin.

Stk. 4. Undervisningen i formning, musik, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab kan gives i videre omfang end fastsat i stk. l, nr. 3 og 5. Undervisningen kan da tilrettelægges således, at eleverne kan vælge mellem de fag, der ikke er obligatoriske efter stk. 1.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med undervisningen i de enkelte fag eller faggrupper og udsender vejledende timefordelingsplaner og læseplaner, jfr. § 16, stk. 1.

Stk. 6. Til elever, der har været uden undervisning gennem længere tid, eller som har skiftet skole, kan der gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Undervisningsministeren fastsætter regler herom og kan endvidere bestemme, at der skal tilbydes fremmedsprogede elever undervisning i deres modersmål.