Hvad er musikterapi?

Hvad er musikterapi?

Af Søren Mühlhausen, skoleleder ved Frihedsvejens Skole i Køge, i artikel i Åndssvageforsorgens Lærerforenings tidsskrift S. Å. Pædagogen, september 1976

Da Platon indlemmede musik som fag i Akademiet, er beslutningen taget bl. a. ud fra et apollinsk synspunkt gående ud på at musik med sine egenskaber af harmoni og logisk form var i stand til at genoprette syge menneskers atomistiske ligevægt (homeostase). Ud fra den betragtning var et menneske opbygget som et system af atomer, der ved påvirkning udefra kunne forstyrres og bringes ud af balance (harmoni).

Der findes mange sådanne eksempler i vor kulturhistorie på at musikken er brugt og anvendt ud fra en psykologisk referenceramme. Stort set kan man i dag sige at musikterapi er anvendte former for musikpsykologi. Når vi går i supermarked, kan vi udsættes for såkaldt Muzak, baggrundsmusik, hvis opbygning og komposition benytter sig af musikalske forhold, der i forbindelse med mennesker har været genstand for psykologiske målemetoder: Der er en bestemt hensigt med musikken, der ud fra erfaringer og målinger justeres mod målet: at gøre folk købelystne/liderlige. Strengt taget kunne kan kalde dette for musikterapi, om end en meget primitiv form, med et sigte, der ikke er konstruktivt. Det er destruktivt, idet man mest interesserer sig for at nedbryde eller sløve kundens hensigt med at besøge forretningen. Det kunne være en musikterapiform, samfundet af etiske grunde ville afskaffe, måske endda ved hjælp af bestående love.

I det hele taget er musikken i dag i høj grad genstand for diskussion af etisk karakter. Nogle hævder at Dansktoppen er demoraliserende, den ny, såkaldte seriøse musik skaber kulturkløfter, beatmusikken høreskader osv. Tilsammen kunne man sige, at det er udtryk for interesse omkring musikkens virkninger og musikkens rolle i samfundet. Sådanne bølger har også kruset hen over det pædagogiske farvand de sidste 10-15 år. Og de har haft konsekvenser, i første omgang, da faget sang skulle hedde sang/musik på samme måde som tegning blev til formning. Næste skridt på vejen var fagintegration, der oftest praktiseredes ved at man tilnærmede elementer fra to fag til hinanden, f. eks. musik/dansk eller sang/historie. For mig at se er musikterapi, brugt i skolen, faggrænseeliminering, uanset hvilken skoleform, der er tale om. Musikterapi er en terapeutisk/pædagogisk metode, hvormed man kan strukturere behandlings- og undervisningssituationer. Metoden kan tages i brug i forbindelse med et hvilket som helst behandlings- eller undervisningsemne.

På baggrund af denne opfattelse, der er blevet til gennem 11 års praktisk pædagogisk arbejde med musik, vil jeg gerne rette en tak til de politiske myndigheder, der i tiden indtil nu ikke har haft mod og fantasi til at nedsætte læseplansudvalg og dermed retningslinier for hvor mange ugentlige timer, der skal være og hvad disse timer skal indeholde. Dette tror jeg, er en væsentlig baggrund for, at man i åndssvageforsorgens skolevæsen i forhold til folkeskolen har mange pædagoger, der i forbindelse med musik øjner muligheder for at arbejde med generelle pædagogiske mål og ikke kun mål, begrænset til sangteknik, poleret sammenspil og sangkor til gensidig beundring. Musikterapi er et alternativ til folkeskolens fag, sang/musik. Samtidig kan det være en metode med specielle fortrin. F. eks. i forbindelse med psykotiske børn har sproget som kommunikationsbane ofte vist sig utilstrækkeligt, hvorimod musikken har kunnet give oplevelse af struktur - som noget man følelsesmæssigt kunne have tillid til og dermed udfolde sig i forbindelse med. Handicappede børn kan under ét betegnes som værende i kommunikationshæmmet udvikling, mere eller mindre. Men i den forbindelse tænker vi først på sprogligt udtryk. Vor opfattelse af barnets udviklingstrin, og dermed de krav vi mener, der kan stilles til barnet, er oftest baseret på en vurdering af barnets sprog. Som pædagoger kræver vi at kunne se hvilke begreber, barnet har indlært og hvilken generalisering, det er i stand til. Vi er selv motivationelt bundne af situationen, vi vil kunne tolke et reaktionsmønster, se resultater. Her kan vi hjælpe hinanden ved at mestre forskellige metoder, der kan vise barnet i andre situationer og hvor dets handlemuligheder måske får bedre betingelser.

Begrebet musikterapi er, ofte med nogen berettigelse omgærdet af mystik og mistillid. Dels er en del udøvere på grund af begejstring og manglende faglig og professionel baggrund for kategoriske i beskrivelse af områdets muligheder. Dels hæftes musikterapi ofte sammen med diverse private ordblindekurer og himmelsk lyd på dåse. Faget må for at kunne konstituere sig i almindelig pædagogisk og terapeutisk sammenhæng tilpasse sine begreber i forhold til en basisvidenskabelig ramme. Denne etableringsproces er vidt fremskreden, så der er grund til at antage, musikterapi i de kommende år vil opnå den nødvendige identitet som relevant behandlings- og pædagogisk tilbud.

Søren Mühlhausen

(redaktør af tidsskriftet »Musik og Terapi«)

Søgemodel til anvendelse i didaktiske, diagnostiske materialemæssige overvejelser i forbindelse med den terapeutiske planlægning