Tidsskrifter fra Sovjetunionen

Af
| DMT Årgang 51 (1976-1977) nr. 03 - side 129-130

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Tidsskrifter

Fra Sovjetunionen

Af Erik Stahl Muzykalnaja zjyzn, Moskva:

6.1976 bringer præsentationsartikel om B. Pokrovskij, Bolsjoj Teatr's chefiscenesætter. D. M. har tidligere ( . årgang, nr. ) nævnt hans fremragende opsætninger af Prokofjevs »Spilleren« og Sjostakovitsj' »Næsen«. Men hans mesterstykke er måske opsætningen af Glinkas »Ruslan og Ljudmilla« næsten uden klip og således, at der er kommet en medrivende forestilling ud af et værk, som trods sine store musikalske værdier ansås for et scenisk håbløst værk. 7.1976 refererer T. Chrennikovs (formand for sovjetkomponisterne) tale på 25. partikongres med skarpe udfald mod den del af intelligensen, som ikke følger partiets paroler. Men også popmusikken får et ord med på vejen: »Vi må beskæftige os mere med hverdagens musik for de brede masser og slås for populærmusikrepertoirets idémæssige og kunstneriske renhed og beslutsomt værne dette område af vort musikliv mod indtrængen af småborgerlige stemninger og svigtende kunstnerisk smag.«

8.1976 bringer en artikel om den fremragende pianist Vladimir Sofronitskij, som nåede højdepunktet af sin karriere i tiden omkring 2. verdenskrig og derfor er forblevet temmelig ukendt uden for Sovjet, til trods for at han var en fornem fortolker af Skrjabins værker. 9.7976 har interviews med Bolsjoj Teatr's førende kunstneriske ledere B. Pokrovskij og dirigenten Jurij Simonov i anledning af teatrets 200-årsdag. 10.1976 fortæller om en ny sovjetisk TV-film om D. Sjostakovitsj og om hans sidste værker, især Michel-Angelo-suiten og 15. strygekvartet. Desuden anmeldes fra Kirovteatret i Leningrad premieren på den unge komponist Andrej Petrovs opera »Peter den Store«. 11.1976 anmelder en elevkoncert fra Moskvas musikpædagogiske fagskole »Oktoberrevolutionen« grundet i 1968. De studerende opførte udelukkende værker af Rodion Sjtsjedrin for kor, folkeinstrumentensemble og harmonikaorkester. I sidstnævnte indgik også harmonikaer med en tangentrad, som kopierer blæseinstrumenterne i et sædvanligt symfoniorkester. Desuden anmeldes uropførelsen på Cholminovs opera »Kappen« efter Nikolaj Gogols fortælling på Moskvas Kammeroperateater iscenesat af B. Pokrovskij.

12.1976 I en leder »Operaen skal leve« refereres en UNESCO-konference om operakunsten i Sofia 5.-7. maj 1976. Mens repræsentanter for Vesttyskland, Frankrig og Sverige mente, at operakunsten lå for døden, påpegede repræsentanter for flere østeuropæiske lande, at operakunsten tværtimod var i vækst i deres lande. Det lille Bulgarien har således 7 faste opera- og balletteatre, en udvikling der er muliggjort gennem statens støtte til musikteatrene. I samme nummer omtales premieren på Andrej Esj-pajs ballet »Angara« (koreograf Grigorovitsj) om den fjerne østsibiriske by og dens dynamiske liv omkring et stort vandkraftværk. Ballettens handling er bygget over dramatikeren Arbuzovs stykke »En hændelse fra Irkutsk«. Nina Bessmertnova og V. Vasiljev har hovedpartierne.

Desuden gengives et vigtigt dokument: Vedtægterne for det kunstneriske råd for musikalsk og koreografisk kunst under Sovjetunionens kulturministerium. Præsident er musikvidenskabsmanden G. Keldysj. Vicepræsidenter er koreograferne J. Grigorovitsj og L Moi-sejev, iscenesætteren B. Pokrovskij og dirigenten E. Svetlanov. I alt består rådet af 50 personer. 13.1976 bringer reportager fra to autonome republikker omfattende nationale minoriteter: Marijrepublik-ken og Mordvinerrepublikken, begge beliggende ved Volga ikke langt fra Gorkij. Her er befolkningen spredt over store tyndt befolkede områder, og man har derfor været nødt til at bygge børnemusikskolerne som kostskoler i hovedbyerne Josjkar-Ola og Saransk. Der gøres i disse musikskoler et stort arbejde for at bevare den folkemusikalske tradition. Desuden omtales vedtægterne for det kunstneriske råd for underholdningsmusik (let musik) under kulturministeriet. I præsidiet indgår folk som den berømte varietékunstner Arkadij Rajkin og komponisten A. Ba-badzjanjan (har besøgt Danmark). Rådet har i alt 38 medlemmer.

14.1976 refererer T. Chrennikovs tale på en plenarforsamling af ledelserne for henholdsvis sovjetkomponisternes forening og den russiske republiks komponistforening. Her hamrer Chrennikov løs på de elendige komponister, der følger den vesteuropæiske avantgarde: »Vi må forholde os med største alvor og opmærksomhed til visse af vore unge, og ikke blot unge, komponisters stadig stærkere dragning mod feberagtig søgen efter påståede »nye« udtryksmidler, lånt fra den vestlige avantgardes arsenal. Dyrkelsen af den slags »fund« gør deres skabende anstrengelser værdiløse, hæmmer deres kunstneriske vækst, dræber den udtryks- og følelsesmæssige styrke i deres musik og forhindrer dem i at finde et fælles sprog med brede kredse af de sovjetiske tilhørere. Disse eksperimenter vidner først og fremmest om en ukritisk holdning til klart dekadente fænomener i den borgerlige kultur. Desuden reagerer vi - sovjetkomponisternes ledelse, vore musikvidenskabsmænd og pressens organer - meget svagt på værker af den art, lige meget om de opføres i Komponisternes Hus, på den transkaukasiske forårs-festival eller Leningrads forårsfestival osv. Det drejer sig her i virkeligheden om et kardinalproblem for udviklingen i sovjetisk musikkultur, om sovjetmusikkens fremtid, om dens internationale prestige, om den rolle som en virkelig avantgarde skal spille i de processer, der foregår i verdens musikliv i dag.« 15.1976 meddeler, at der ved de sovjetiske venskabsforeninger med udlandet (S.S.O.D.) er dannet en »Association af musikpersonligheder«, som skal tage sig af forskellige former for udveksling med udlandet. Formand: T. Chrennikov.

Rodion Sjtsjedrin har haft Moskvapremiere på en koncert for orkester med titlen »Zvony« (klokkespil). Opførelsen blev ledet af J. Temirkanov. Stykket er skrevet i 1969 til Newyorkerfilharmonikerne.

16.1976 bringer en anmeldelse ved B. Tisjtsjenko af en premiere på Leningrads lille operateater. Det drejer sig om den polsk-sovjetiske komponist M. Vajnbergs opera »Madonna og soldaten«. Vajnberg har hidtil fortrinsvis skrevet symfoni- og kammermusik. 17.1976 er koncentreret omkring Sjostakovitsj' 7-års-dag. Det interessanteste indlæg er en artikel om bl. a. 2. violinkoncert skrevet af David Ojstrach kort før dennes død i 1974.

18.1976 meddeler, at Rodion Sjtsjedrin er blevet udnævnt til korresponderende medlem af det Bayerske Akademi i München.

19.1976 bringer en stor artikel om Emil Gilels i anledning af hans 60-årsdag. Han udnævnes her til antivir-tuos, fordi hans fabelagtige virtuositet ikke bruges som noget, der skal stilles til skue, men helt er underordnet den ene opgave at genskabe musikværket ved at udnytte de klanglige midler maksimalt for at fremhæve det melodiske udsagn.

20.1976 fortæller om den sovjetiske musikvidenskabsmand S. Bogatyrjovs rekonstruktion af en symfoni af Tsjajkovskij i Es-dur, som blev påbegyndt lige før den berømte 6. symfoni, men aldrig fuldført. Der er fire satser, hvoraf de tre er blevet omarbejdet til klaverkoncert nr. 3. Men det er lykkedes Bogatyrjov at finde udkast til en scherzo blandt Tsjajkovskijs efterladte papirer i museet i Klin. Symfonien findes i en indspilning med Ormandy og Philadelphiafilharmo-nikerne.

21.1976 bringer reportager fra musiklivet i Letland og Litauen.

Årgang 51/1976-1977, nr. 03