Ved Poul Nielsens død

Ved Poul Nielsens død

Af Jens Brincker

En dyb følelse af utilstrækkelighed blander sig med sorgen over, at Poul Nielsen ikke er blandt os mere. Selv om de, der kendte Poul godt, anede at livet stillede større menneskelige og faglige krav til ham, end han i perioder kunne bære, så håbede man, at Poul kunne bevare troen på sine muligheder for at leve sig gennem kriserne, at han ikke ville slippe taget i vennerne, kollegerne, de studerende og faget - alt det, der de sidste måneder af hans liv var et desperat holdepunkt i hans tilværelse. »Vi må ikke tabe Poul Nielsen på gulvet,« var en sætning man ofte hørte Poul sige, når man talte med ham på hospitalet. Den blev aldrig fremført som en trussel, knap nok som en bøn; men i den lå erkendelsen af afmagt. En afmagt der nu er blevet vor. Poul begyndte at studere musik i 1957, og han blev hurtigt anerkendt som årgangens bedste begavelse. Lærerne så i ham en viderefører af hans ældre bror Tages kunstneriske talent og videnskabelige sans; kammeraterne opdagede snart, at den tætte stilfærdige Ribe-student ikke blot havde viden og færdigheder, men også besad kritisk sans og en arbejdsevne, der satte ham i stand til at opspore og forstå fagets væsentlige problemer. »En musikforsker af garderhøjde« kaldte Poul Hamburger ham engang, og det gjorde indtryk - også fordi man vidste, at der mellem Hamburger og Poul Nielsen var et venskab, som byggede på den yngres respekt for den ældres viden og personlige integritet, og den ældres tillid til elevens talent og faglige idealer. Det føltes naturligt, at Poul i begyndelsen af 1960'erne gled fra studenternes rækker over i lærernes. Hans indsigt, der da havde manifesteret sig i en guldmedaljeafhandling om den musikalske formanalyse og en magisterkonferens, der belønnedes med universitetets sjældne og fornemme kommuni-tetsstipendium, kom nu til udfoldelse gennem en højt kvalificeret undervisning i musikhistorie og kontrapunkt, hvor han næsten ideelt forstod at afbalancere fagets kunstneriske og videnskabelige sigte. Men ikke blot instituttet, også musiklivet havde brug for Pouls arbejdskraft. Berlingske Tidende knyttede ham til sig som musikanmelder i 1962, Danmarks Radio engagerede ham som medredaktør af den dengang epokeskabende serie »Vor tids musik«, og i denne periode lagdes også grunden til hans mangeårige medarbejderskab ved Dansk Musiktidsskrift, hvis redaktør han med afbrydelser var indtil dette forår. Med den ydre anerkendelse øgedes følelsen af ansvarlighed og engagement. Mu-sikvidens Kabens forpligtelse til at revidere sine metoder og musiklivets åbning over for vor egen tids æstetiske idealer blev til

Pouls personlige forpligtelser. Utrætteligt søgte han - gennem besøg i Darmstadt, gennem studier af avantgard ekomponister-nes partiturer, og gennem tilbundsgående analyser af ældre musikværker fra Ocke-ghems messer til Strawinskys orkesterværker - at trænge ind til det essentielle i den nye kompositionsstil. Og fra æstetikken og teorien førte studierne videre til idégrundlaget for musikken og til dens betydning for de mennesker, der spiller, studerer og lytter til den.

Adornos »Philosophie der neuen Musik« blev udgangspunkt for den - i ordets bredeste forstand - musikfilosofiske forskning, der gennem mere end 10 år lagde beslag på en stadig større del af Pouls tid og arbejdskraft, og som førte ham tilbage til Frankfurterskolens forudsætninger - fra Spinoza og Kant over Hegel og Marx til Max Weber - og frem til nyere forskere som Habermas, Althusser og Walter Benjamin.

Hele denne komplicerede og dybtgående tankeverden søgte Poul at tilegne sig og at anvende på musikvidenskaben i et personligt opgør med den positivistiske viden-skabstradition, han var uddannet i, og et ikke mindre personligt forsøg på at leve op til de krav, som det sociale engagement og identifikationen med samfundets svageste grupper pålagde ham. Omfanget af dette forskningsprojekt, dets uhyre tværfaglige bredde og nødvendigheden af at opretholde de strengeste musikvidenskabelige normer, blev som Pouls kritiske sans og faglige perfektionisme stadig voksede, en belastning, der fik ham til at koncentrere hele sin livsførelse om faget. Kontakterne uden for instituttet blev færre, og den faglige kontakt til kolleger og studerende kunne ikke modvirke en følelse af isolation, der var med til at forstærke den psykiske lidelse, som var en del af Pouls konstitution. Alligevel lykkedes det Poul at fuldføre sit forskningsprojekt. Det første afsnit, kritikken af Adornos musikfilosofi, havde ligget klar nogle år, og i sommeren 1976 nåede Poul i skitseform at nedfælde en teoretisk model for den materialistiske musikhistorie, som for ham var konsekvensen af Adornos og Frankfurterskolens tankeverden.

»Pferde sind die Überlebenden der Helden.« Dette citat, som Adorno satte i spidsen for sin »Versuch über Wagner«, står som motto over Pouls ufuldendte manuskript. Hvor forskelligt er det ikke fra mærket under hans 13 år tidligere guldmedaljeafhandling: »Je trône dans l'azur . . .«. Den ungdommelige begejstring er afløst af desillusion, af bitter bevidsthed om et kompromisløst livs omkostninger. Til

sidst blev omkostningerne for store, selv for Pouls overlegne begavelse og videnskabelige engagement. Kravene og forpligtelserne blev ikke indfriet; tilbage står, hvad Poul i slutningen af sin Adorno-kritik kalder: »En uforglemmelig ansats«.

(Mi-avisen,

Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet.)

Foreningerne

Dansk Komponist j or ening: Kontor: mandag til fredag mellem 9.00 og 12.00. Valkendorfsgade 3, 1151 København K. Tlf. (01)135405. Postgiro 3252.

Dansk Tonekunstner j orening: Kontor og sekretariat: Hverdage kl. 10-16. Sekretær og juridisk rådgiver: Lrs. Steffen Heering, Rådhuspladsen l, 1456 København K. Tlf. (01) 122270 og PAlæ 7576.

Dansk Musikpædagogisk forening: Kontor: Abildgårdsparken 6, 3460 Birkerød. Telf. (02)814630. Postgiro 26284. Kl. 9-13. undtagen lørdag. Formand: Elsebeth B rodersen.

DUT — Det Unge Tonekunstnerselskab: Niels Brocks Gade l, 1574 København V. Tlf. (01) 1507 26, mandag og torsdag kl. 9-11. Formand: Ib Nørholm. Forretningsfører: Jens Ole Malmgren, tlf. privat (03)528020. Teatertelefon: ØBro 5631.