Al-musik, el-musik, ild-musik

Af
| DMT Årgang 52 (1977-1978) nr. 01 - side 5-5

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    © PR

Al-musik, el-musik, ild-musik ...

Af Poul Borum

Dagligsproget og common sense og sund fornuft og så videre har ikke altid »ret« - det kan man lige så godt se at blive klar over. Som nu f. eks. med musik. »Musik« betyder dels »musik« og dels »musik«. En sammenblanding er nærliggende men fejlagtig.

Helt parallelt: ordet »litteratur« betyder dels alle skrevne/trykte værker (plus de orale) og dels litterære kunstværker, artefakter, kunstgjorte ting, som er definerede ved deres æstetiske funktion, deres læggen hovedvægten på koden frem for meddelelsen eller andre funktioner i kommunikationsprocessen.

Og »musik« er altså et begreb, der dels dækker alle lydprodukter med (helst) melodi, harmoni osv. og dels summen af kunst-værker inden for visse givne rammer.

Heraf en hel del sociologiske misforståelser med efterfølgende fejlrettede kulturpolitiske debatter etcetera. Det var den kloge Carl Dahlhaus, der atter engang gjorde opmærksom på fænomenet i en leder i januar i år i »Melos«, det vesttyske musiktidskrift, som han på så fremragende vis redigerer.

Der er tale om det Wittgenstein kaldte en »forheks-ning« af forstanden ved hjælp af dagligsproget, skriver Dahlhaus. »Den klanglige ubegavethed, der uafladeligt kommer ud af højtalerne, kaldes i omgangssproget for »musik« lige så vel som det Kagel og Ligeti skriver,« og det er forudsætningen for sammenligninger, »der skal demonstrere den Nye Musiks samfundsmæssige intethed (nulværdi)«. Men, påpeger Dahlhaus, ingen ville da for alvor sammenligne BT og Beckett -.

Når Danmarks Radios musikchef for nogle år siden lancerede begrebet Almusik som den ideologiske begrundelse for mere klassisk musik på P 3 - al god kunst er underholdende - så var det en yderst prisværdig bestræbelse, i og for sig. Men det viste sig i praksis, at selv det mest ligegyldige barokgnidder har en anden funktion, der er bare forskel på U-musik og Kmusik. Og man kunne ikke trække kvaliteten på U-musikken op ved at mixe den med K-musik.

Hør nu her, der er ikke tale om en vurdering, men om en karakteristik. Vi skal helst vide, hvad vi taler om. Og så er der jo den specielle del af K-musikken, som hedder N-musik. Jamen, Elton John har ikke noget med Per Nørgård at gøre. Basta.

Kunne man bare akceptere at »musik« betyder (mindst) to ting.

Jeg tror at man mange steder i Sicklivet har ladet sig skræmme af ubegavet, firkantet »folkeligheds«-propaganda.

Ligesom der i den litterære verden er nogle forlag der udgiver Pontoppidan og Rifbjerg og Beckett og andre, der udgiver Comancheserien og Mina kærlighedsroman, således er der i musikverdenen logisk forskellige funktioner.

Det må være DMTs og DUTs og alle os der er optaget af kunsts ustandselige opgave at kræve »plads for Beckett«. Konsekvenserne heraf må være:

- radiopolitisk: genoprettelse af det forhastet nedlagte P 2 (gerne som musikprogram som i Sverige)

- kunstfondspolitisk: indførelse af et klart skel mellem kunst og kunsthåndværk.