Leif Kayser i dag

Af
| DMT Årgang 52 (1977-1978) nr. 01 - side 13-18

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Leif Kayser i dag

Af Niels la Cour

Følgende artikel er skrevet på grundlag af de samtaler jeg havde med Leif Kayser forud for Resonansudsendelsen om ham 21.9.1976. På enkelte punkter refererer jeg også indtryk fra min tid som elev hos Kayser

Hvis man hører meget ny musik, vil det nok kræve en vis omstilling at lytte til Leif Kayser's musik, da denne gennemgående er præget af betydelig større nøjsomhed med hensyn til effekter og også ofte af større enkelhed, end det almindeligvis er tilfældet inden for den nye musik.

Kayser har med sin kunst klart placeret sig uden for avantgarden, han er ikke nogen fornyer, i hvert fald ikke i ordets overfladiske betydning. Avantgarden har i det store og hele ikke tiltalt Kayser; han synes ikke, den har rummet musikalske muligheder, som han selv har haft lyst til at gøre brug af. På den baggrund er det blevet hævdet, at hans musik ikke rummer nogen stillingtagen til tidens dominerende retninger, men her må man huske, at en afstandtagen jo også er en stillingtagen.

Kayser var tidligt på færde som komponist. Han er født i 1919, uddannet som pianist og orgelspiller, i komposition elev af Schierbeck, og allerede i 1939 debuterede han med sin 1. symfoni, et værk der i sin tid vakte betydelig opmærksomhed, bl.a. på grund af dets høje håndværksmæssige niveau. Det samme blev tilfældet med hans 2. symfoni, uropført 1940. Men i 1942 afbrød Leif Kayser næsten helt sin musikalske virksomhed for at rejse til Rom og dér blive uddannet til præst inden for den katolske kirke. Efter hjemkomsten i 1949 fungerede han en del år som præst ved St. Ansgars Kirke i København, men i dag koncentrerer han sig påny mere om musikken, og ved siden af sit kompositoriske arbejde er han docent ved konservatoriet i København.

Naturligt nok indtager kirkemusik en stor plads i Ka-ysers produktion. Foruden 2 oratorier - et Te Deum og et Juleoratorium - har han skrevet messer, motetter og salmesatser, og han har en omfangsrig produktion af orgelmusik bag sig. Dertil kommer i alt 4 symfonier, musik for blæseorkester, den nyligt uropførte »Sinfonia sacra« for blæsere og slagtøj, filmmusik, kammermusik, klavermusik, musik for akkordeon m.v. Endelig skal nævnes, at han også har beskæftiget sig med at lave klaverudsættelser af klassiske orkesterværker, en af dem findes udgivet, nemlig hans klaverversion af Carl Nielsens Espansiva.

Kayser har en opfattelse af traditionalitetsbegrebet, der adskiller sig lidt fra den sædvanlige. For Kayser er dette at være traditionel nærmest ensbetydende med at være traditionsbevidst - altså noget overordentligt positivt. Når et musikstykke opleves som traditionelt i negativ forstand, er forklaringen i virkeligheden ofte den, at det pågældende stykke ikke er traditionelt nok. Komponisten har ikke for alvor suget traditionen til sig, forstået den og gennemlevet den, og derfor - mener Kayser - har han heller ikke været i stand til at sætte sit personlige præg på den. I Resonansudsendelsen kom vi også ind på det problem, at man ofte bruger udtryk som f.eks. »vor tids musik« i en mere eller mindre indskrænket betydning. Kayser understreger, at samtiden er et uhyre komplekst fænomen: Ingen komponister kan påberåbe sig at være »mere samtidige« end andre, og også de komponister, hvis musik måske af kritikken betegnes »forældet«, er dog rent faktisk til stede som bestanddele i det aktuelle helhedsbillede, og deres musik er fremstået som resultatet af nulevende menneskers udtryksvilje.

Som dreng sang Leif Kayser i drengekor og lærte på den måde den gregorianske sang at kende. Disse indtryk har været stærke, og næsten overalt i hans produktion mærker man den gregorianske sangs tilstedeværelse som en direkte eller indirekte inspiration. Helt tydeligt er det naturligvis ofte i hans vokalmusik, men det mærkes også f.eks. i den enstemmige bratsch-melodi, der åbner hans 2. symfoni. I nogle tilfælde har han parafraseret over et gregoriansk forlæg, f.eks. i det store Requiem for orgel, som han selv flere gange har fremført ved koncerter. Den store vægt Leif Kayser lægger på det melodiske har dog ikke alene sin forklaring i barndomspåvirkninger, men skyldes også helt bevidste overvejelser. En af Kaysers teorier angående det melodiske har særligt fæstnet sig i min hukommelse, nemlig den, at den egentlige fundamentale melodiske bevægelse er sekundskridtet, mens vi i samme øjeblik vi foretager et spring i virkeligheden er på vej ind i akkordbrydningens verden.

En stor del af Kay sers virksomhed er pædagogisk, både som konservatorielærer og privatlærer. Adskillige elever er i tidens løb blevet væsentligt påvirket af ham. Vel kan hans synspunkter virke forankrede i klassiske idealer, men hans autoritet er naturlig, og gennem små nænsomme puf hjælper han eleven til at blive mere bevidst som musiker, ikke mindst på det håndværksmæssige område. Blandt andet har man glæde af Kay ser s vældige partiturkundskab. Ikke alene kan han sætte fingrene på problemerne i elevens orkesterøvelser, men han påpeger i reglen også en hel række eksempler på analoge situationer i klassisk og nyere musik.

I radioudsendelsen berørtes også spørgsmålet om musik og ideologi. Efter Kay sers opfattelse kan det ikke udelukkes, at en komponists overbevisninger (religiøse, politiske m.v.) præger hans valg af materiale, men Kayser plejer dog at advare sine elever imod at blande musik og ideologi sammen og har tit ladet forstå, at uanset hvilke teorier en komponist er optaget af, må han sørge for i sidste instans at skrive - musik; selv et nok så fremragende tankegrundlag kan ikke i egentlig forstand oversættes til toner.

Under samtalerne før radioudsendelsen spurgte jeg Leif Kayser, om det ikke i sin tid havde været svært for ham at træffe beslutningen om at blive præst, når man tager i betragtning, at han havde 2 succesrige symfoniopførelser bag sig og i det hele taget havde udsigt til en betydelig musikalsk karriere. Kayser svarede med at give problemet en lidt anden drejning. Det havde ikke, fortalte han, været svært i dette ords almindelige betydning. Det var et alvorligt valg og det var en lang proces at vælge. Men valget grundede sig kke på moralske overvejelser eller noget i den retning. Det havde rod i en følelse: »Jeg følte mig behøvet som præst. Ikke uundværlig! For der er masser af gode præster. Men dette at blive præst, det var Guds plan med mig, det var min bestemmelse. Og en sådan følelse er det jo ikke særlig svært at prioritere først. Det er sværere at lade være. -«

Nu gik det sådan, at Kayser imidlertid overkom en ikke ubetydelig kompositorisk virksomhed samtidig med præstegerningen. Allerede i 1943, midt under de teologiske studier i Rom, tog han fat på sin 3. symfoni, et arbejde der kom til at vare 10 år. Denne symfoni, der muligvis er Kaysers bedste orkesterkomposition, adskiller sig meget fra de to foregående. Mens disse er opdelt i korte, ret klassicistisk anlagte satser, er den 3. formet i et langt énsatset forløb dels med dramatiske tuttiudladninger og dels med lyse, mediterende afsnit. Det er et mere subjektivt værk end de foregående, og med sin frit fabulerende opbygning kan det næsten føles som et ungt menneskes musikalske selvportræt, et selvportræt der røber lidt af den verden hvortil komponisten viede sit liv. En bemærkelsesværdig ren og ligesom overpersonlig skønhed udstråler fra denne musik.

Niels la Cour

Leif Kayser: Værker

Orkester

1. Symfoni 1937-8, rev. 1940
2. Symfoni 1939, rev. 1942
3. Symfoni 1943-53
4. Symfoni 1945-63
Koncertouv. »Kong Kristian stod-« 1940, rev. 1945-6 Variationer 1942-44, rev. 1948-58
Divertimento 1946-48
Studi III 1955-6 (III under forberedelse)
Sinfonietta 1967
Sinfonia 1967
Sinfonia sacra (uden strygere) 1971-76
Musik til »Genboerne« 1957
Skoleork.: Elisabeth-suite 1962-63
Strygeork.: Suite 1955/65
Hornkoncert 1941-51
Harmoniork.: 8 små øvelser 1956
Suite 1959
Version af koncertouv. »Kong Kr. stod -«
Hornork.: 3 Regimentsmarcher 1976-77
Filmmusik til
Shaped by Danish Hands 1947
Shakespeare og Kronborg 1950
Pearyland 1950
Den standhaftige Tindsoldat 1954 (Musikken også anvendelig ved fortælling af æventyret)

Ensembler

Strygekvartet 1948-51
Violinduetter
Advent. Meditation f fl vi via vc 1960
Duo f fl vi 1974
Kalejdoskop f fl org 1974-6
Duetter f blokfløjter 1955/56/58
Inventioner f 2 blokfl 1967-
Divertimento I f 4 blokfl 1968
Divertimento II f 4 blokfl 1969-73
Trio If ob fg horn 1961
Trio ii f fl ob vc 1966
f. tr. h. trb. tuba:
Var. o. »In dulci jubilo« 1954-5
Var. o. »Lovet være du, Jesus Krist« 1960
Notturno sacro 1960
f. 2 tr. 2 trb. org.:
Påske-ekko 1971
Intonazione, Processione, Parafrasi 1956/72

Soloinstrument

Orgel

3 Improvisationer 1942
Parafrase o. gregorianske motiver 1946
Var. o. »In dulci jubilo« 1947-8
Fantasi - Arabeske - Koral 1953-5
Sonatine 1956
Suite caratteritica I 1956
Suite caratteristica II 1958
Suite carateristica III 1966-68
Suite carateristica IV 1973
Requiem. 11 meditationer 1955-8
Variazioni pasquali 1957-60
Koncert 1965
Pezzi sacri 1951-67
Julesalmelege 1967-68
Sonate 1969
Fantasi og Hymne 1969
Entrata reale 1971-2
Fantasia melodica 1971
Kirkeruder 1975
Forspil og satser til ca. 100 salmemelodier 1957-
Diverse

Klaver:

6 små improvisationer 1937-38
4 Klaverstykker 1939-40
Pièce symphonique 1945
Præludium 1941 (rekonstrueret 1945)
Bagateller 1957 (dels 4-hd.)
Canto boréale 1968
Diverse

Kadencer til klaverkoncerter:

J. Haydn: D;DUR 1951
J. Haydn: G-dur 1956
Beethoven: c-mol 1951
Mozart: d-mol KV 466 1937
Mozart: C-dur KV 503 1975

4-hændigt:

Souvenirs de Vestre Boulevard 36 1952
Souvenirs de H. C. Andersens Boul. 36 1972
Konservatorie-Konversation 1977

Violin:

7pezzi 1941 Var. intime 1955

Violoncel:

6 Monologer 1952

Akkordeon:

Suite sacra 1970
Arabesker 1974-5
Diverse

Bl. kor og ork.:

Juleoratorium (m. 3 soli) 1943:7
Te Deum 1946-53
Messa III 1960 (strygekvartet ef. ork. ad lib.)

Bl. kor og orgel:

Proprium in Nativitate Domini (in nocte) 4952
Beata viscera 1959
Pange lingua (org. ad lib.) 1960
Norsk messe 1967-9

Sangstemme og orgel:

3 Salmi f. alt og org. 1954/56
In natale Salvatoris f. mezzo og org. (el. fl. 2 cl.) 1964
Templum Domini f. baryton og org. 1968

Kor SSAA:

Ave Maria IV (org. harm. el. andre melodiinstrumenter ad lib.) 1959

SS A m. 4. hd. klaver:

Es sitzt ein Vogel (W. Busch) 1962
Die Fische (Max Barthes) 1962

A capella

BL kor:

In petra stabilitus 1949
Hodie Christus natus est 1954
Beatus vir 1955
PS. 95 1955
Justorum animae 1955
I en tung stund (Bj. Bjørnson) 1956
Pascha nostrum 1955-7
Ego sum pastor bonus 1957
Factus est repente 1957
Danmarks land (Garff) 1960
Pied Beauty (G. M. Hopkins) 1966

Mandskor:

»Må vi...?« (L. Holstein) 1940
Ave Maria (I) 1942
Spartas Sønner (Kaj Munk) 1945
Træet (Helge Rode) 1947
Pilgrimståg i bergen (Göran Stenius) 1952

Kvinde-(børne-)kor:

Ave Maria (II) 1947
Ave Maria (III) 1955
Regina coeli 1950
Alleluja 1951
Missa I 1950
Missa II 1950
Tantum ergo 1955
Alma Redemptoris Mater 1955
Cantatina 1958
Ave Regina coelorum 1958
Diverse andre latinske moletter
Lærken (A. Garff) 1960
Danmarks land (A. Garff) 1960
Tornrosa (Johanna Schwarz) 1965
4 Psalmer 1968
Den gode hyrde 1969:70
Chinese Aquarellen (Harriet Laurey) 1975 (m. guitar ad lib.)
Satser f. bl. og lige stemmer til ca. 100 salmemelodier 1957-

Strofiske sange

Der er et yndigt land (Oehlenschläger) 1940
Fakkelsangen (Sven Damsholt) 1948
Den gode hyrde kommer (Clara Ramsing) 1952
0 Gud! tær veri lov og tøkke (Gudmund Bruun) 1960
Ingen er så tryg i fare 1963
Den store mester kommer 1963
Øjne, I var lykkelige 1975

Liturgiske danske prosasange

1. Sangmesse 1951
2. Sangmesse 1954
Hil dig, hellige moder 1952
Vi hilser dig, Maria 1952
Kom, Helligånd 1952
Vi vil synge for Herren 1952
Fryd dig, Maria 1952
Lovsang (Dig lover vi) 1952
I store Antifoner 1953
m.m.

Børnerim, kanoner

8 børnesange 1956
6 Kanoner 1956-57
5 Kanoner 1958
16 Børnerim (Halfdan Rasmussen) 1959 (evt. m. forskellige instrumenter)
2 Børnerim (Halfdan Rasmussen) 1962

Kanoner:

Skoven (Garff) 1960
Stilheds-gruk (P. Hein) 1960
Fynshav 1961
Spind, min kat (Garff) 1967
Fiskevejr (Garff) 1968
Festkanon 1968
Brændevinsidyl (P. Hein) 1969

Didaktisk

Korøvelser 1961

Bearbejdelser

Symfoniorkester

Fr. Schubert: 3 Marches militaires op. 51 1940
Fr. Schubert: Grand Duo op. 140 1941
L. Denza: Funiculi-Funicula (af strygere kun Cb) 1942
G. Rossini: La Danza (m. 4 Soli og bl. kor) 1942
Sange til »Genboerne« 1957
P.S. Rung-Keller: Suite 1954-55
J.S. Bach: Præludium og Fuga c-moll 1968

Harmoniorkester

D. Buxtehude: Præludium og Fuga C-dur 1956
Fr. Chopin: Præludium c-mol 1957
F. Mendelssohn: Skærsommernatsdrømmusik 1957
H.C. Lumbye: Kong Georg Fs Honneurmarch 1957
J.F. Frølich: Riberhusmarch 1957

5 danske sange 1957

C. Nielsen: Saul og David: Forspil t. 2. akt 1959
J.P.E. Hartmann: Gudernes Triumfmarch I960
P. Tjaikofskij: Romeo og Julia, ouv. 1960
P.E. Lange-Müller: Ouv. Renaissance 1962
P. Tjaikofskij: Slavisk march 1963
W.A. Mozart: Tryllefløjten: Præsternes march 1964

Hornorkester

J. Crüger: Nu takker alle Gud: Forspil og 3 satser 1968

Harmonikaorkester

C. Franck: Prière 1966
C. Franck: Fantasi A-dur 1967
P. Tjaikofskij: Nøddeknækker-suite 1974

Klaver

2-hd. (foruden egne værker):

C. Nielsen: Symfoni nr. 3
C. Nielsen: Symfoni nr. 4
C. Nielsen: Symfoni nr. 5
Fr. Schubert: Symfoni nr. 9
C. Franck: Symfoni
J. Sibelius: Symfoni nr. 7
P. Dukas: Troldmandens Lærling
R. Wagner: Forspillet »Mestersangerne«, »Tristan og Isoide«
m.m.m.
8-hd.: C. Nielsen: Ouv. t. »Maskerade«

3 blokfløjter

19 Børnesange 1955-58

Sange, dels m. instrumenter ad lib.

In dulcijubilo 1945
En rose så jeg skyde 1950
Adeste fidèles, 3 lige st. 1956 SATB 1959
Kukkeren fra Somerset 1957 a capp. 1958
Jeg ved mig en enke 1957
Engelsk Kontradans 1957
Sandødans 1957
Anne fra Bretanne 1958
O sanctissima 1958
Kume kum, Geselle min 1961
5 2-st. Julesange 1962
Nu falmer skoven 1968
Et lidet barn (H. Vilstrup) 1969
The Bells are ringing to-day 1970
Julesange for ægtefolk 1973-76

6/9-77

Årgang 52/1977-1978, nr. 01