Axel Borup-Jørgensen

Af
| Årgang 52 (1977-1978) nr. 02 - side 45-51

Axel Borup-Jørgensen

Et portrætinterview ved Knud Ketting

- Anledningen til dette interview er et par portræt-koncerter med dine værker på Louisiana og i Århus. Du er som oftest med ved indstuderingen af dine værker. Men kunne du forestille dig situationer, hvor du hellere var fri for at sidde der og kunne lade dig overraske ved koncerten?

- Hvis en pianist laver en klassisk aften med Beethoven, sidder han i årevis og bakser for bedre at trænge ind i, hvad komponisten ville sige med sin musik. Han kender på forhånd Beethovens stil, hans sprogområde og hans specielle dialekt. Men kan man med rimelighed forvente, at en udøvende musiker i løbet af forholdsvis kort tid vil kunne sætte sig ind i et værk, hvor både sprogområde og dialekt er temmelig fremmed. Når jeg gerne vil være med til indstuderingen af mine egne værker, ligger der også det i det, at jeg på ganske gammeldags vis har en ret præcis forestilling om, hvordan det skal lyde. På grund af tidnød må en musiker ofte gribe tilbage på et erfaringsgrundlag, der ikke altid er relevant i forhold til den nye musik, han skal spille. Det svarer til, at man læser en tekst op på et fremmed sprog, som man ikke forstår. Og hvad ny musik angår, er det jo desuden ikke altid værker, som musikeren selv har håndplukket.

- Føler du da, at du ligefrem skal ud og sælge din musik?

- Nej. Der ligger i det at komponere også en kontaktsøgen, og for mig er kontakten med en musiker en meget betydningsfuld ting. Det er der, jeg kan få udløsning som komponist for det, jeg egentlig gerne vil. Der har jeg mulighed for at møde et menneske, der forstår, hvad jeg mener. I koncertsituationen derimod er jeg altid så spændt, at jeg ikke får noget ud af det.

- Hvorfor det?

- Fordi jeg føler, at dette her vil måske ikke komme nogen ved.

- Føler du dig mere tryg ved at skrive for musikere du kender godt?

- For mig som komponist er gode prøver noget meget væsentligt. De virker meget inspirende, og kontakten med musikere, som jeg synes er mægtig gode og tiltalende, gør at jeg får lyst til at skrive for de mennesker. Fordi jeg sætter pris på dem både som mennesker og som musikere, er det en fornøjelse at komponere.

- Egentlig er det vel længe siden, du har skrevet et værk, som ikke enten var et bestillingsarbejde eller var skrevet til nogle bestemte musikere?

- Jeg vil nok sige, at jeg har været så heldig, at jeg indenfor de senere år er kommet i kontakt med nogle musikere, som jeg sætter forfærdelig megen pris på, og til de aktuelle koncerter her er det lykkedes mig at samle nogle af dem, jeg sætter særlig pris på. Og valget af værker er ikke udelukkende sket efter kvalitet-sprincippet, men også udfra det, at jeg vidste, at det ville blive gode udførelser. Jeg mener nemlig, at formidlingen af ny musik ligesom al anden musik er meget afhængig af udførelseskvaliteten. Det er faktisk ikke altid så vigtigt, hvor godt et værk er, men det spiller en stor rolle, hvor godt det er spillet.

- Der findes en anden udvej: at komponisten selv interpreterer sit værk. Du er jo uddannet som pianist, men spiller ikke selv dine værker.

- Jeg vil hellere sige, at jeg er uddannet på klaver. I mit tilfælde er der et stort udtryksbehov, men ingen udadvendte ambitioner. Der vil jeg hellere sætte min lid til folk med et virkeligt professionelt niveau.

- Det ville vel også komme til at betyde, at du ville savne samarbejdet med den udøvende omkring værket?

- Ja, for som jeg nævnte før, er det uhyre stimulerende som komponist at være med på forskellige stadier ved udforminigen af fortolkningen og følge fremvæksten af den endelige interpretation. Jeg vil håbe, at der kan være tale om en gensidig stimulering. For mig er det som om stykket får realitet.

- Kan gensidig stimulering også bestå i, at en udøvende kan sige, at dette her fungerer ikke, og det tager du så med i dine overvejelser?

-Desværre er overvejelserne på det tidspunkt allerede gjort, idet jeg ofte bliver ved at omarbejde stykkerne temmelig længe, og så er de i det nærmeste entydigt udformede.

- Der kan vel sommetider være tekniske problemer, hvor man kan sige, at en anden løsning kan være udtryksmæssig ligeså holdbar og teknisk mere fremkommelig?

- Ja, det kommer man selvfølgelig ud for. Men fremfor alt vil jeg sige, at man lærer forfærdelig meget som komponist i løbet af et prøvearbejde, som kan bruges senere.

- Er din musik svær at spille?

- Ja, sådan kan det godt virke; fra omkring opus 20 bliver der mere uvejsomt i det jeg laver, men ikke sådan at det er en jungle af noder at kæmpe sig igennem. Tværtimod er der ofte så få af dem, at det kan være svært at finde fodfæste. Lidt selv-maliciøst kunne man måske sige, at i mange år var pauser min specielle udtryksmåde, og det kan jo virke lidt paradoksalt, i hvert fald hvis man definerer musik som organiseret lyd. Der har også været en udtalt mangel på gentagelser, og netop gentagelser er ofte en lettelse for både interpret og tilhører. Og den musik, der er svær at spille, vil også være svær at lytte til. Men den indforståede og lydhøre interpret kan få en lytter til at overgå sig selv. Indtil jeg engang for mange år siden hørte Rosalin Tureck spille femstemmig fuga, havde jeg ikke drømt om, at det ville være muligt helt ud i alle kroge at følge mere end to eller tre stemmer på én gang.

- Vil det sige, at du ikke selv opfatter din musik som svær at lytte til, hvis den bliver udført tilstrækkelig godt?

- Selvfølgelig er der musik, der er mere eller mindre svær at lytte til, og jeg tror ikke, at det jeg laver hører til det lettere. Men jeg er ikke sikker på, at vanskelighedsgraden for tilhøreren er et uoverstigeligt punkt, når udførelsen virkelig indfanger en.

- Du har lavet en hel del vokalmusik. Jeg har sommetider spekuleret på, hvad en komponist kan føje til en allerede foreliggende tekst?

- Han kan føje meget til, hvis han hedder Schubert eller Wolf. Måske netop fordi deres holdning overfor en tekst har været ydmyg. For dem er en tekst ikke en timeter-vippe, som de bruger til et flot udspring. De vil blot sige: hør hvor fin en atmosfære, eller hvor sart en følelse digteren kalder frem her, og så får de os til at høre deres egen henførelse ind i teksten. »I begyndelsen var Ordet«. Wolf skriver ikke »sange til tekster af Eduard MOrike«, men »digte af Eduard Mörike for sangstemme og klaver«. Han gør heller aldrig teksten til slave under en eller anden melodunte. Sommetider hæver han sig som en anden Wilbur Wright opover et digts middelmådige niveau; »In ein freundlisches Städtchen tret ich ein. In den Strassen liegt roter Abendschein« siger vel ikke særlig meget, men Wolfs Mörike-begejstring får det til at funkle som illumineret med guld og ædelstene. Forresten kunne jeg også godt lide at vende dit spørgsmål om og sige: hvad kan en foreliggende tekst føje til en komponist? Man pejler sig intuitivt ind på et digt, og enten er det lige den bølgelængde man modtager på i øjeblikket, eller også smutter det bare bort fra en igen som en ophobning af ord. Problemstillingen tekst/musik har i alle årene optaget mig meget, og det, at min musikalske udtryksform er blevet mere og mere punktuel, har ført til en slags atomisering af teksten i stavelser og lyde. Men jeg fastholder digtets karakter og med de splittede elementer genopbygger jeg det stemning og udtryk - jeg mener ikke, at jeg fjener mig mere fra teksten end man gør i melismerne i en barokarie. Og så er skridtet ikke langt til, at man i et stykke »absolut« musik indføjer tekstlyde. Der kan jeg som eksempel nævne et værk som »Mirrors« (som jeg tidligere kaldte »Gouaacher«): der er en række mellemspil med hviske-, råbe- og trommelyde, hvor jeg udtrykkelig søgte en uforståelig tekst. Jeg prøvede først med grønlandske trylleformularer, men endte med at bruge det Walther Benjamin-citat, der indleder Adornos »Philosophie der neuen Musik«, fordi jeg der fandt de rent abstrakte lydkvaliteter, jeg søgte. Og derfor har jeg udtrykkelig bedt om, at teksten ikke bliver aftrykt i programmet.

- Du var en af de første danske komponister, der besøgte feriekurserne i Darmstadt. Har de indtryk, du hentede der stadig gyldighed?

- Hvad er det for indtryk, man er i stand til at modtage? I virkeligheden vel kun dem, der findes som kim i en selv i forvejen. Er det ikke derfor meningerne om Darmstadt er så forskelligartede - både de negative og de positive. Darmstadt var jo et sted, hvor så uendelig mange ting strålede sammen. Det ville vel være svært at gabe over det hele. Mon der nogensinde i musikhistorien har været et sted, hvor så mange tendenser i tiden mødtes. De var så forskellige, at man ikke vil kunne tale om en bestemt Darmstadt-stil. Og så var der det fascinerende møde med de førende komponister, »de store drenge«, lige fra Alois Haba til Stockhausen. Ja, nu har jeg vel sneget mig uden om spørgsmålet...

- Ja, men så kunne du måske i stedet for give et signalement af dagens musikalske Danmark.

- Nej. I enhver »skabende« kunstner sidder der en lille moralist. Somme tider ikke så lille endda. Som ung pejler man sig med et ubestikkeligt ærlighedskrav frem til SANDHEDEN. Som lidt ældre ser man sig om og finder, at der sidder andre rundt omkring, der også har pejlet. Men måske er kommet til noget helt andet, som for dem er SANDHEDEN. Og det kan måske for en tid gøre dig lidt frustreret - indtil du indser, at SANDHEDEN i virkeligheden er så stor og omfattende, at vi hver især kun kan omfatte en lille del af den.

- Og hvad er da din del af SANDHEDEN?

- Jeg har en fornemmelse af, at de klassiske værker, der har vedkommet mig, har været de ting, der ikke i sin tid har »lignet« musik.

Program vedr. koncert på Louisiana torsdag d. 10 november kl. 20

(1977)

op 79 »carambolage« for klaver, el-guitar, slagtøj (1976-77)

op 83 architraves for sopranino-blokfløjte (1977) UROPF.

op 81 »o bäume lebens« (Rilke) for sopran og viola ( 1977) UROPF.

op 78 epigrammer for klaver (1976)

op 67 distichon for violin og klaver (1972-73)

op 38 mobiler efter Alexander Galder for viola, marimba, klaver (1961)

op 72 praeambula for guitar ( 1974-76)

op 63 mirrors for sopran, guitar og slagtøj (1971-74)

Desuden afholdes en portræt-koncert i AUT fredag den 11. november kl. 20 på Det Jydske Musikkonservatorium.

Axel Borup-Jørgensen (f. 1924): Værkfortegnelse

Før 1948 (uden opusbetegnelse): korte klaverstykker, adskillige sange med klaverledsagelse, enkelte korsange.

op. l Lille serenade for strygekvartet (1948)

op.2 a Passacaglia f. strygeorkester (1948)

op.2b Variationer f. klaver (1948)

op.3a Concertino f. klaver, fløjter, fagotter & strygere (1948-49)

op.3b Miniaturesuite f. klaver (1949)

op.4 a Fantasi f. fløjte og strygeorkester (1949)

op.4b Marine skitser f. klaver (1949)

op.5 Af »Baul-sange« f. sopran, fl., via (1949; Tagore)

op.6 Concerto for klarinet og orkester (1949-50)

op.7 Strygekvartet nr. l (1950)

op.8a Sange f. blandet kor (Joh. Jørgensen: Blæsten, Sarvig: Hjemkomst)

op.8b »Vinduerne« (Sarvig) f. sopran eller baryton, 2 fl, 2 clar, str. kv.(1950)

op.9 Kammerkoncert for violin og lille orkester (1951) 2 fl, 2 fag, strygere (6,4,3,2,2)

op.10 Strygekvartet nr.2 (1951)

op.11 »De fyra livsåldrarna« (Bertil Malmberg) (1951) f. mezzosopr., 4 træbl.

op. l2 Duo f. violin og viola (1951)

op. 13 »Till vattenlöparna« (Got Sjölander) f. blandet kor og klaver (1952)

op. 14 Sonate for bratsch og klaver (komp. 1952-53)

op. 15 Partita for viola solo (1953-54)

op.16 Strygekvartet nr.3 (1954-56)

op.17 Improvisationer f. strygekvartet ( 1955)

op.18 Musik for slagtøj, bratsch (1955-56)

op. l9 Af »Duineser Elegier« (Rilke) komp. 1955-56

op. 20a 3 stykker f. klaver (1955-56)

op. 20b »mikroorganismer« f. strygekvartet ( 1956)

op. 21 »Hjemkomst«, sange til kinesiske digte (på dansk ved Carl Kjersmeier) f. mezzosopran, fl, clar, via, vlc. (1956)

op. 22a 3 korviser (Sarvig) for blandet kor (1957) (1. Blomsterrabat; e. Frostbellis; 3. Sen eftermiddag)

op. 22b 2 sange med klaver (Sarvig) komp. 1957 (1. Sen eftermiddag; 2. Frostbellis)

op. 23 Sonatine f. fl og marimba (1957)

op. 24 »Sommasvit« f. strygeorkester (1957)

op. 25 2 sange f. mezzo og klaver (Ingrid Seling) komp. 1957 (1. Aften; 2. Tidlig vinter.)

op. 26 4 viser til tekster af Børge Kaae f. sang og klaver (1957) (1. Skæbneforår; 2. Forstadsregn; 3. Mod forår; 4. Tilnærmelse)

op. 27 Impressioner for klaver (1958)

op. 28a 5 sange til tyske tekster (1958-59) f. sang og klaver. (1. Erster Schnee (Chr. Morgenstern); 2. Im Volkston (Th. Storm); 3. Februar (Th. Storm); 4. Die Stadt (Th. Storm); 5. Wanderers Nachtlied (Goethe).

op. 28b »Som gras och blad« (Gunnar Björkling) 3 sange for mezzo og klaver (1. Björkarna taler; 2. En sommardag; 3. O barn)

op. 29 Sonatina for 2 violiner (1958)

op. 30a 7 præludier for klaver (1958-59)

op. 30b winter pieces f. klaver (1959)

op. 31 »Im Nebel« (H. Hesse) a. Sang og klaver, b. Sang og strygeorkester (1959-61)

op. 32 »ohört blott« (G. Björling) f. mezzo og klaver (1959) (1. så enkelt och just intet, 2. en stund en dag, 3. lik en bön är, 4. flyktar stjärna, 5. stilla stilla)

op. 33 Sonata breve f. viola og klaver (1959-60)

op. 34 »Vereinsamt« (Nietzsche) f. basstemme og klaver (1959-60)

op. 35 Musik for fløjte, klarinet, marimba og klaver (1960-61)

op. 36 Strygekvartet nr.4 (1960- )

op. 37 CRETAUFONI f. stort symfoniorkester (7 janitscharer) komp. 1960-61

op. 38 Mobiler efter Alexander Galder f. viola, marimba og klaver (1969) 4 satser, der også kan kombineres med hinanden (åben form)

op. 39 Strophen (Rilke) f. altstemme og orgel (1961)

op. 40 Insulae f. stort strygeorkester (1961-62)

op. 41 »o barn« (G. Björkling) f. 13 vokalstemmer (1962)

op. 42 Kantate (Rilke: Herbsttag) f. altstemme, fl, clar, via, vlc, fag, klaver, slagtøj (l mand) komp. 1962-63

op. 43 »Im Volkston« (Th. Storm) f. 9 damestemmer (soli) komp. 1962-63

op. 44 2 sange til Rilke-tekster f. mezzo og klaver (1963) (1. Ende des Herbstes, 2. Schlusstück)

op. 45 »sommars minne glot ...« (G. Björkling) f. 6 damestemmer og klaver ( 1963)

op. 46 Sange til tekster af Th. Storm f. mezzo og klaver ( 1963-64) (1. über die Heide, 2. Im Walde)

op. 47 Spil for u (skolemusik) f. 2 blokfløjter, klaver, orff-instrumentarium (1963) 5 satser i mer eller mindre åben form

op. 48 3 Lieder (Th. Storm) f. mezzo og klaver (l963-64) (1. Verirrt, 2. Es ist ein Flüstern, 3. Käuzlein)

op. 49 2 sange f. mezzo og klaver (1963) (1. Verirrt (Helene Voigt-Diederichs); 2. Sehnsucht (Ricarda Huch)) Forlag: Samfundet

op. 50 Pocket Oratorium (Rilke: Schlussstück) f. 16 stemmer (4 sopr, 4 alt, 4 tenor, 4 bas) klaver, cembalo, pauker og 2 janitscharer komp. 1963-64.

op.51 Nordisk sommerpastorale (1964) f. 6 vi.I, 5 vl.II, 4 via, 2 fl, 2 obo, 2 clar, 4 horn, harpe (eller vibrafon & celesta), klaver. Forlag: Samfundet, Grammofon: Odeon PAS K 2004

op. 52 Stykker for orkester (l963-65) (symfoniork.)

op. 53 prisma parafrase (1965) f. 3 janitscharer, klaver, 3 vokalister, viola, cello.

op. 54 TORSO (konfrontationer for strygekvartet og båndoptager) komp. 1965; (dobbelt strkv, hvoraf den ene indspilles på bånd) Forlag: Samfundet Grammofon: ÅSA LS 102

op. 55 Winterelegie (1966-68) (tekst fra Hölderlins »Hälfte des Lebens«) f. sopran, mezzo, alt, fl, obo, fag, 2 janitscharer, klaver, 2 vi, l via. Forlag: Samfundet

op. 56 fragment (1966- ) f. sopran, alt, baryton, fl, klaver, 3 janitscharer

op. 57 ARIA per ALTO e STRUMENTI (1967) f. altstemme, guitar, janitschar, violin, viola. Tekstfragmenter fra Monteverdis »Lamento D'Arianna«

op. 58 Vinterstykke for strygekvartet (1967)

op. 59 Marin for 24 mandsstemmer (tekst: Langfart (Langston Huges) i overs, v. Ole Sarvig komp. 1969)

op. 60 Marin for orkester ( 1963-70) bestilling fra Danmarks Radio 3333/433 l/ celeste, klaver, timpani, 4 janit./ strygere: 15 13 1098.

op. 61 for strygekvartet (komp. sommer 1970)

op. 62 2 satser for talekor (lydmønstre I og lydsmønstre II) komp. 1971

op. 63 musik for sopran, marimba og guitar (april 71-apr. 74 let revideret; mellemspil indføjet) uropf. i AUT under navn af Gouacher

op. 64 Tagebuch im Winter (vinterdagbog) for fløjte, strygekvartet og klaver (komp 1970-72)

op. 65 sommerintermezzi for klaver (komp 1971)

op. 66 4 lydmønstre for talekor (indgår i Wilh. Hansens »Korsang i Danmark II; også som særtryk) (komp dec. -71-jan.-72)

op. 67 Distichon for violin og klaver (1972-73) (til Palle og Anette)

op. 68 Malinchonia for strygekvartet (1972-74)

op. 69 pasticcio for 2 stemmer og guitar over en goethe-tekst (1973)

op. 70 af »Bondepractica)

op. 71 Ricostruzioni f. blæserkvintet (komp. nov.-73-marts -74)

på 72 praeambual f. sologuitar (arp.-juni 1974) flere revisioner 1976; gram.indsp. 13-5-76 (EMI MOAK 30017)

op. 73 stykker for guitar a) suite I-VII (1974), b) morceaux (1-5).

op. 74 vinter-epigrammer for klaver

op. 75 Fantasia f. sopraninoblokfløjte og cembalo

op. 76 Praeludien für Gitarre (1976)

op. 77 sommer-epigrammer for klaver (aug. -76)

op. 78 epigrammer for klaver (sept.-nov. 1976)

op. 79 »carambolage« for klaver, el-guitar, slagtøj (sept. 76-jan.-77)

op. 80 MUSICA AUTUMNALIS for blæsere, slagtøj og el-orgel (marts-aug. 1977)

op.81 »o bäume lebens« (Rilke) for sopran og viola (febr.- marts 1977)

op.82

op.83 Architraves for sopranino-blokfløjte-solo (april-aug. 1977), til Michala Petri.

Architraves I

for sopranino blokfløjte af Axel Borup Jørgensen