Rapport fra NMPU-kongressen 1977 i Örebro

Af
| Årgang 52 (1977-1978) nr. 02 - side 72-72

Rapport fra NMPU-kongressen 1977 i Örebro

Af Dorrit Hammer

Vores nye undervisningssæson er startet. Børn og unge mellem 3 og 80 strømmer igen til folkeskolen, seminarierne, musikskolerne og de private undervisere og lægger deres menneskemateriale i vore hænder med velvilje, modvilje, ligegyldighed, tillid, glæde og begejstring.

Skuden har vel de fleste steder klaret den første besværlige pynt og styrer nu til havs for fulde sejl. Med os ombord har vi en lastfuld af gamle og nye kundskaber, et ekstra gran af visdom, synes vi måske. Som oplæg og inspirationskilde til planlægning af den nye sæson har vi i år haft Nordisk Musikpædagogisk Unions XI Kongres fra 27. juni til 2. juli i Örebro, Sverige. 400 musikpædagoger fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island og Færøerne var samlet her med de rige muligheder for at suge næring af talrige kurser og foredrag, for at slutte, forny og udbygge kontakter og udveksle erfaringer. Der var nok at vælge ud af, og ofte var valget svært. Foredrag/diskussioner på et mere overordnet, koordinerende plan, såsom »NMPl Ts forskningsseminari-um«, »Relationer mellem musikpædagogisk og undervisning og undervisningspraksis« ved Frede V. Nielsen, »Seminar omkring samarbejdsspørgsmål, grundskole-musikskole«, Seminar omkring musikken i skolen« på de forskellige klassetrin. Den navnkundige og højt skattede John Paynter, som vi i maj måned dette år havde et inspirerende møde med på DMPF's sommerkursus, havde vi her lejlighed til at høre igen på hans kursus »Sound and Sound-forming«. Emnet »Musikterapi« med navne som Juliette Alvin og Søren Mühlhausen samlede en meget intens interesse, og Preben Fahnøe holdt demonstrationsforedrag om »Anvendelse af undervisningsmedier i musikpædagogikken«.

Gruppemetodikken, som i de senere år, vel både af praktiske og sociale grunde, har spillet en stadig stigende rolle, var tilgodeset med parallelt løbende kursus i blokfløjte-, klaver-, stryger-, sang- og træblæserpædagogik. For sangpædagogerne var Madeleine Ugg-las og Ulla Mobergs kursus her af største interesse. Endelig også noget for sangpædagoger! De to damer er henholdsvis rektor og studierektor ved Stockholms Musikpædagogiske Institut og har i fællesskab skrevet en bog »Sangrösten som huvudinstrument«. Titlen dækker udmærket hovedtanken bag bogen, nemlig et ønske om at give sangstemmen en plads i den moderne musikpædagogik med alment folkeligt sigte, sideordnet med alle andre instrumenter, i stedet for blot at lade den i stikken som en mere eller mindre dårligt udviklet, men vigtig ingrediens i andre former for musikundervisning. Som »noget man bare kan« eller måske netop ikke kan, fordi alt for mange skolebørn i dag

ikke får deres stemmer ordentligt trænet og via massemedierne får for dårlige modeller at imitere. Udfra den klassikse traditionelle sangundervisning -Madeleine Uggla er klassisk-uddannet, professionel sangerinde - giver de to rækker anvisninger på, hvorledes man kan give sangundervisning for små grupper, såvel med folkeligt som med professionelt sigte. Den engelsk-fødte sangerinde Dorothy Irving, gennem flere år bosat i Sverige, afholdt et charmerende kursus i, hvad hun kaldte »Scenisk-kommunikativt beredskab«. Dorothy Irving viste os her lidt om, hvorledes hun på svenske musikskoler hjælper eleverne med at overvinde det store spøgelse »angsten«. Angsten for at konfronteres med et publikum, som kunstner eller som foredragsholder, eller blot angsten for i almindeligt samvær at turde stå ved sig selv. Kurset sluttede med et inspirerende gruppearbejde til besvarelse af en række opgivne spørgsmål.

»Brugsklaver« med Claus Jørgensen, Frode Helle-mann Jørgensen, Ejnar Kampp, Asta Land Olesen og Svend Erik Nielsen havde naturligvis stor søgning, ligeledes »Brugsinstrument« med den dynamiske Daniel Lopez og »Jazz-improvisation« med Svend Baaring, Bent Haastrup og Finn Roar-Hansen. Den ungarsk-svenske pianist Janos Solyoms levende og inspirerende »Mesterkursus i klaver« samlede hver dag en stor tilhørerskare, og det gjorde ligeledes Per Nørgaards redegørelse for sin »Musiceren efter uende-lighedsprincippet«, hvor alle kunne medvirke med deres instrumenter eller deres stemme. En særlig omtale bør Gerda von Bülows fremragende opvisning have som et resultat af hendes helt enestående og vidtfavnende musikopdragelse. Først og sidst skal nævnes de storartede åbnings- og afslutningskoncerter samt aftenen i Koncerthuset. Her stod Finland stærkest repræsenteret med to vidunderlige amatørkor, et pigekor og specielt et blandet kor med et helt fortryllende repertoire af finsk og svensk kormusik. Endvidere med et pragtfuldt amatørstrygeorkester, bestående af børn fra 8-10 år og opefter. To ungarske brødre var dets skabere og ledere. I dette selskab gjorde vort hjemlige Holstebro Marimbaorkester sig fint gældende med sin kolossale spilleglæ-de, sin forbløffende dygtighed og sit festlige repertoire.

Private diskussioner om de mange emner var der rig anledning til i de tre kæmpemæssige madkøer 3-4 gange dagligt og siden i indkvarteringsstederne spredt ud over det enorme højskoleområde, hvor man lærte sig Stifinders ældgamle kunst. Måske ikke så dårligt endda for den, der bevæger sig i musikkens og musikpædagogikkens labyrinter.

Dorrit Hammer