Om Passacaglia

Af
| DMT Årgang 52 (1977-1978) nr. 04 - side 129-136

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Om Passacaglia

»Passacaglia« er komponeret i 1977 til Elsinore Players, som også uropfører det ved portræt-koncerten.

Instrumentationen er for klarinet, violin, cello, klaver og tabla. Tablaen har tidligere været anvendt i vesteuropæisk musik, bl.a. har Berio brugt instrumentet, på en stærkt begrænset måde (kun for klangen), i værket Circles fra 1960. Tabla-stemmen i Passacaglia er komponeret og noteret ud fra de traditionelle indiske slag og herved opnås nye muligheder i form af slagnuanceringer, som er helt fremmede fra vores musikkulturs tromme-anvendelse.

Værket er en passacaglia i god gammeldags forstand, byggende på en ostinat faldende (eller stigende) akkordfølge. Rytmen er også fast, den gennemføres på en 15 takters periode. Alt i værket er stramt lagt til rette ud fra disse grundforudsætninger.

Tonematerialet har Pelle brugt indtil flere gange inden for de sidste 8 år (bl.a. i Spejl for orkester, se Dmt 6, 1974). Det er bygget op omkring hovedaksen d1, hvorfra tonerne spredes symmetrisk ud fra en lige så symmetrisk talrække (½, ½, l, 1½, 2, 1, ½, ½). Efter første gennemførelse af denne proces nås biaksen gis (as), (som ligger i tritonusforhold til hovedaksen) efter anden proces nås d (= hovedaksen).

Dette tonemateriale har en række egenskaber (bl.a. indeholder den 2. modus, hvis man ser bort fra hoved-og biaksens toner d-as), som kommer til syne i den måde harmonikken er tilrettelagt.

En karakteristisk traditionel passacaglia-figur er den trinvis faldende kvart gående ned fra 1. trin (tonica) til 5. trin (dominant). Dette mønster følger værket op, i en tilrettelæggelse ud fra tonesystemets forudsætninger, som ved undersøgelse afslører en dualistisk tonalitet (selvfølgelig pga. den symmetriske konstruktions-procedure). De hvide noder i Eks. l er de treklange, som findes inden for tonegrupperne A, a, B, b, C, c, D, d. Da hele systemet er symmetrisk, ligger der om hver akse henholdsvis en dur- og molklang (super- / subharm.). Omkring hovedaksen er den opadgående durklang d, fis, a (B), og den nedadgående molklang d, b, g (C), på samme måde er omkring biaksen gis (as), durklangen as, c, es (D) og molklangen gis, e, cis (A). Passacaglia-figuren kan spilles i hver af de 4 tonegrupper, når gruppen er i mol er figuren faldende (f.eks. A = gis, g, fis, e, cis) og i dur er den stigende (f.eks. B = d, es, e, fis, a). De 5 trin i passacaglia-figuren udtydes ud fra den idé, at hver akkord skal have sin bestemte stilassociation, og de er også ordnet symmetrisk.

1 = Klassisk (tonal)

2 = Wiener-Darmstadtskolen (atonal)

3 = Neoklassisk (pantonal)

4 = Wiener-Darmstadtskolen (atonal)

5 = Klassisk (måske noget romantisk, men i hvert fald tonal)

Som sagt har hver gruppe sit tonale centrum, og de enkelte trin er harmoniseret på en sådan måde, at et skjult tonalt udsving fra tonica til dominant går igennem akkordfølgen.

Gruppe A er i cis-mol, dens tonale gang er fra tonica (cis) vi avekselsubdominant-parallellen (D-dur) til dominanten (As-dur), som så smukt opløses, når figuren repeteres. Gruppe B har en lignende tonal gang (men vekseldominant-parallellen (cis-mol).

Modulation imellem grupperne er mulig, bl.a. fordi følgende led imellem A og B er tonalt identiske: A1 = B3, A2 = B4, A3 = B1, A4 = B2. I det øjeblik A3 erstattes af B1, ty des akkorden som A3x, hvilket får følger for de to næste led, som erstattes af A4x og A5x.

I A5x høres den tilføjede tone a som værende en none, men ved den modulatoriske videreførelse kommer den til at fungere som 5. trin (dominant) i D-dur, hvormed modulationen fra A (cis-mol) til B (D-dur) er fuldbragt (B(1) er B1 uden harmoni). A og B's identiske relationer findes tilsvarende mellem C og D, men mellem parrene A, B og C, D er der ingen tonalt identiske akkorder, alligevel er modulation også her mulig. Forskellige former for overlapninger af flere grupper er mulige.

A1 A2 A3 A4 / A1 A2 A3 A4 A5

B1 B2 B3x B4 B5

Eksemplets additive princip (l, 2, 3, 4 og så l, 2, 3, 4 H- 5) går igen i det sekundære af de to rytmiske systemer.

Det primære system er mere forgrenet i sin struktur. Det går ud fra en mindste rytmisk enhed (pulsen) på Vs (= 1), m.m. = 300. Fire forskellige tempi dannes multiplicativt ud fra dette grundlag. I = (2 • 1) = 2 (m.m. = 150), II = (3 • 1) = 3 (m.m. = 100), III = (5 • 1) = 4 (m.m. = 60), IV = (7 • 1) = 7 (m.m. = 426/?). Disse (poly-) tempolag indeholder selvstændige hierarkiske lag i forholdet 1:2:4, og lagene III og IV (de 2 langsomme) desuden i forholdet l:Vz. Dette sidste får visse konsekvenser, idet de dermed overskrider mindste enheden (pulsen = 1) (f.eks. III l = 5/8, ½ = 5/16). Dette brud giver imidlertid mulighed for et rigt nuanceret rytmisk spil, som opstår ud fra samspillet mellem pulsen og tempolagene III og IV.

En metode til at lære at udføre polyrytmer er de såkaldte »hjælperytmer« (herefter benævnt samspils-rytme), som kombinerer de forskellige lag i en samlet symmetrisk rytmisk figur, som artikuleres ud fra grundtempoet. - Og det er faktisk hvad der sker i værket, men hvad der før var en pædagogisk formel, viser sig her at indeholde en hel del kompositoriske muligheder.

Samspilsrytmen etableres i 3 faser af følgende varigheder:

A) mellem pulsen, III, IV (l • 5 • 7) = 35

Pulsens overordnede hierarkiske metrik er grundtempoet (3 • Vs = lag II) og takten 12/8 (4 =o), hvilket skaber de to sidste og større faser:

Af formelle grunde gennemføres ikke hele fase C, idet den afbrydes efter 15 takter. Perioden på 35 takter er for lang til at passacagliens gentagende karakter kan fastholdes.

Hver af faserne er symmetriske omkring midten. B-fa-sen består af 3 gange fase A, men på grund af grundtempoet forskydes dens betoninger. Dette giver et varieret rytmisk mønster af figurer, som spejler og gentager sig.

Ved siden af dette flerdimensionale system, er det sekundære rytmiske helt endimensionalt. Det indeholder ingen hierarkier, men er en konkretistisk rytme, som konstrueres ud fra det additive princip.

Værkets storform består f 23 perioder på hver 15 takter, disse igen grupperer sig i 4 hovedafsnit som 2 og 2 komplementerer hinanden.

Pelles musik har siden midten af 60'erne ofte indeholdt vidt forskellige stilistiske brokker inden for den samme musik. I værkerne Spejl II (1974) og Genbrug (1975) er brokkerne direkte citater, som formelt kan komme til at stå i modstrid med den stramme konkre-tistiske form. Men på den anden side ligger pointen i den dialektiske balance mellem de to tendenser, som hvis det går galt ender som neoklassicisme, men som i nævnte værker for mig mere bliver en metode til at rense et forslidt materiale ud, og bruge det på en helt anden og ny måde.

Der er ingen citater i »Passacaglia«, kun brokker. Først og fremmest er formen en brok, men også de 5 akkorder med hver deres stilassociation er punktuelle-brokker. Værket »spiller« på en rigtig umiddelbar måde, med opspændinger, modulation og hele mole-vitten. Det spændende ligger her mellem dette spil og den stramme form (gentagelsen, det faste harmoniske forløb m.v.), som hele tiden sørger for, at spillets rammer ikke sprænges, - og dog.

Albumblad af Pelle Gudmundsen-Holmgreen

Epigram I - Epigram II

Pelle Gudmundsen-Holmgreens værker

Orkester

Symfoni (1962/65) 13'

Symfoni II På Rygmarven (1966) 10'

Signaler (1966) 11' Orkester uden str.

5 stykker for orkester (1966) 9'

Tricolore l (1966) 10'10''

Tricolore II (1967) T

Tricolore III (1967) 7'50''

Tricolore IV (1969) 12'30'' WH DGG-DMA 018

Spejl II (1973) 32'

Antifoni (1974/77) 25'

Kor og orkester

Vandringen. Fantasi f. ten., kor og ork. op. 2 (1957) 10'. Tekst Erik Knudsen

Ebbe Skammelsøn, op. 10. (1961) 18'

Jen ne me tairai jamais. Jamais. (1966) 20'. Kor og 9 instr. WH

Kammerorkester

Ouverture for str. (1955) 13'

Lamento for str. trommer og pauk. op. 1 (1957) 9'

2 Improvisationer op. 9 (1960) 8' 10 instr. SUDM

Chronos op. 12 (1962) 11' 22 musikere, SUDM, EMI 6c 063-38100

Collegium Musicum Koncert (1964) 10'

Mester Jakob (1964) 9' WH

Repriser (1965) 20' SUDM

Til Far (1965 rev. 67) 10 musikere 4'20''

Rerepriser (1967) 13 musikere

Variationer til Moster Rix (1968) 8'

3 satser for str. og fåreklokker (1968) 7'

Stykke for stykke (1968) 16'15'' WH

Kvartet for 18 til John Tchicai (1970) 6'

Musik for Konservatorium (1970) 12'

Oktober for 11 træbl. (1977) 5'30''

Harmoniorkester:

Kadence i 5 satser (1969) 8'

Katalog og Koda (1969) 5'30''

Brass Band

Preludin and Fuck (1969) BB og el-guit. 9' WH

Kammermusik

Str.kvartet (1953) 20'

Str. kvartet I (1959) 17'

Str.kvartet II op. 6 (1959) 15' »Quartetto facile«

Str.kvartet III op. 7 (1959) 5' »5 små studier«

Str.kvartet IV (1967) 6' WH

Fantasi for 6 celli (1956)

Nonet for bl. klav. og slgtj. op. 3 (1958) 15'

Vacuum (1960) viol, blæsertrio, klav., to båndopt. 3'30''

In terra pax, op. 11 (1961) 6' (cl, 2 batt, piano)

Tu Far (1965) 5' Harmonika, el-org., klav. og slgtj. (2 mus.)

Plateaux pour deux (1970) 14' for cello og slgtj. WH

Terrasse i 5 afsatser (1970) blæserkvintet 19' WH, Philips 6578007

I midten og ud (1970) 9' til John Tchicai. Alt-sax, el-guit., vibr., piano, cb.

Kong Kristian stod i et yndigt land (1973) 10' sopr.-sax, tuba, 2 batt., piano, strygekvartet.

Spejl I for violin og stereopult (1973) 22'

Septet »Genbrug« (1975) 14' 2 fl., Itrp, 2 vel., 2 eb. SUDM

Passacaglia (1977) 13' cl., viol., cello, klav., tabla

Solostykker

Variationer for solo cello (1955) Viking Musikforlag

Variationer for klaver op 8 (1959) 2'15''

3 Epigrammer (1963) 3'-4' (nr. l og 2 albumblad i dette nr.)

Udstillingsbilleder for klaver (1968) 10'-18' WH

Solo for el-guitar (1972) 15' WH

So long (1972) 6' guitar el. el-guit.

Spejl HI for orgel (1974) 15' WH

Vokalmusik

Vandringen (1956) bl. kor. tekst Erik Knudsen. WH

5 sange til tekster af Morten Nielsen op. 4 (1958) 11' ten. el. sopr., fl., viol., cello.

3 sange tu tekster af Politiken (1967) 9' alt, vi., via., vel., guit., si.

Konstateringer (1969) 6'30'' børnekor eller SA, tekst HJ. Nielsen WH

Eksempler (1970) 10' bl. kor. tekst Nielsen, Strandgård, Nordbr. WH

Yes-No (1973) 10'10'' bl. kor. Komp. sammen med Winkel Holm

Songs Without (1976) 17' mezz + klav. tekst engelske digtere

Julemusik (1976) til Jægersborg Kirke. SATB + org. 5 satser til juleaften i kirken

Mindre ting og musik for amatører

Børneballet (1957) 15'-20'

Forår (1959) sopr. + klav. tekst Sji Tjeng Le

8 variationer for viol. + klav. (1959)

Lille forspil (1960) l' 2 viol., cell. + klav. WH

3 korsange (1960) 2'30'' SSA 1: Den hvide hejre, 2: Når solen stiger 3: En sød digter

2 lette stykker for fl., viol., klav. (1959 og 65)

3 små stykker for ob., viol., klav. (1960) 3'

4 lette klaverstykker: Dansk, Ungarsk, Fransk (1961) Polsk (1963)

Kanon for 9 instrumenter (1967) 6'30''

Horisontale børn til og fra Terry Riley (1968) ½-l time

Teatermusik

Sandhedens hævn (1959) 5' Karen Blixen

Pesten (1963) 16' Preben Thomsen

Woyzeck (1964) 16' Büchner

Huslæreren (1964) 20' Brecht

Mordet i værtshuset (1965) 10'-15' Sophus Clausen

Tiggeroperaen (1967) ca. 60'

Faders kop (1970) 6' Benny Andersen

Dantons død (1975) Büchner

Den stærkeste (1978) 7' Strindberg og Dorrit Willumsen

Filmmusik og TV

Preben Hornung (1969) 8'-10' Kortfilm

Kys til højre og venstre (1968) 60' spillefilm

Danske billeder (1970) 8' kortfilm

Desertøren (1971) spillefilm

I havets og de lyse nætters land (1971) 34' TV-serie (Heinesen)

Balletmusik

Den gamle mand (1976) 22' 2 fl., hrp., via., vel. Anette Walther

Kysset ell. Rituelle danse (1976) 40' 5 slgtj. + el-guit. Eske Holm

Årgang 52/1977-1978, nr. 04