Kreativ musikundervisning

Af
| DMT Årgang 53 (1978-1979) nr. 01 - side 20-20

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Kreativ musikundervisning

Kreativitet har efterhånden fået en fremskudt placering, når der er tale om undervisning. Den hentyder til en individuel skabende proces der er centreret om eleven. Ikke desto mindre hænger det mange pædagoger langt ud af halsen, fordi det i mange tilfælde har ført til skuffelser og kaos. Men netop i forbindelse med musik må det skabende aspekt være et oplagt arbejdsfelt.

Man ser også at mange former for musikundervisning har skiftet pædagogisk udgangspunkt; fra indøvelsen af musikalske færdigheder med fremførelsen af et etableret repertoire som mål, til at manipulere med forskellige lydgivere, og gennem egne forsøg at skabe lydkompositioner.

Man kan selvfølgelig ikke sidestille den udfoldelse vi her kalder kreativitet, med en komposition af en »rigtig komponist«. Men der hører faglig kunnen og pædagogisk indsigt til at engagere elevens interesse i personlig udfoldelse, for derigennem at udvikle aktiviteter der indeholder mærkbare undervisningsresultater.

John Paynter der i en lang årrække har arbejdet med kreativ musikundervisning kalder det »empirisk komposition«. Hermed menes at man gennem eksperimenter og improvisatio med instrumenter og andet lydmateriale frembringer et stykke musik.

Den forhåndsviden eleven kommer med er kommunikeret fra omverdenen, og det er den omverden der omgiver ham her og nu. Han vil reagere på forskellige lyde der er nye fra dag til dag, og som er med til at præge hans livsmønster. Dette har contemporære komponister som Berio - Stockhausen - Cage - Penderecki o.a. udnyttet i deres værker. Det er bl.a. disse komponisters arbejdsmetoder der danner grundlaget for John Paynters undervisning.

Men det er selvfølgelig også den musik der optager en stor del af de unges dag, her tænker jeg på den rytmiske musik (rock - funk - blues - jazz). Her kan underviseren være igangsætteren der støtter eleverne med sine erfaringer. Skolens - kvarterets beatgruppe har lært sig at spille ved hjælp af diagrammer og becifringer, og musikken kender de fra plader og koncerter. Derfor er der ikke så langt til at kunne spille den, fordi de føler den på deres krop og den hører med i deres livsmønster. Hvad der er værd at lægge mærke til i denne sammenhæng er, at man skaber selv sin musik, man spiller nødigt andres. Også så at sige alle Lp plader med musik fra Beatles til danske rockgrupper af i dag er deres egen kreation.

Man kan godt sige at vi befinder os i en situation, hvor man laver sin egen musik og spiller den selv. Og det er denne situation musikunderviseren også må tage højde for. Namener jeg ikke at den kreative musikundervisning er den eneste undervisningsform musikpædagogen bør beskæftige sig med, selvfølgelig hører de traditionelle discipliner også med i dagens musikpædagogik.

I dette nr. ad DMT vil der være en artikel af John Paynter - samt et referat fra DMPF's sommerkursus hvor han var leder af en workshop. Vi håber i nogle senere numre at kunne bringe artikler af andre der beskæftiger sig med kreativ musikundervisning.

Preben Fahnøe

Årgang 53/1978-1979, nr. 01