Pædagogik for strygere

Pædagogik for strygere

Strygerseminar i København

Søndag den 17. september 1978 stiftedes på konservatoriet i København en ny sammenslutning i tilknytning til musiklivet i Danmark: den danske afdeling af European String Teachers Association (ESTA). Det skete inden for rammerne af et strygerseminar, som en inifi-ativkreds, der arbejdede for ESTA's etablering her i landet, havde arrangeret. En væsentlig hjælp til arrangementet blev givet af Dansk Musikpædagogisk Forening, som tidligere har været vært for en række strygerseminarer.

Omtrent 30 deltagere havde indfundet sig til seminaret, der rummede en række vægtige bidrag på det strygerpædagogiske område.

Violinisten, professor Sven Karpe fra Stockholm, den svenske ESTA-afdelings præsident, gav en fængslende skildring af en nu 25-årig kursusvirksomhed, der udelukkende har det formål at hjælpe 10-17 årige svenske violintalenter på vej. Denne virksomhed skyldes en testamentarisk gave og går under navnet »Lundgren-ska Stiftelsens Sommarkurser for unga svenska violin-talanger« .

Det andet bidrag på strygerseminaret den 17.9. blev givet af professor Henry Holst, som i øvrigt har indvilliget at være den danske ESTA-afdelings præsident. Det var en præsentation af hans udgave af J. S. Bachs sonater og partitaer for violin solo i et arrangement for 2 violiner. Deltagerne fik lejlighed til at opleve dette arrangement for C-dur og g-moll - sonatens vedkommende, spillet af Henry Holst og Eyvind Sand Kjeldsen. Sonaten i g-moll fremførte Henry Holst desuden i originalversionen for violin solo. Tilhørerne blev vidne til en beundringsværdig præstation, der samtidig fremstod som en strygerpædagogisk bedrift. Denne idé med at muliggøre et arbejde på disse violinteknisk og indholdsmæssigt vanskelige, men samtidig så berigende Bach-værker på et langt tidligere tidspunkt end ellers, må betragtes som et stort pædagogisk fremskridt. Her drejer det sig jo ikke blot om akkordspillets »arbejdsdeling«, der giver en af nøglerne til en dybere forståelse af denne ufattelig differentierede musik; det er stemmeføringer, generalbasvirkninger, rytmiske og formale impulser samt andre elementer, der i dette arrangement åbner veje for en intensiveret opdagelsesrejse i Bachs verden. Vejen fra en element-metode til en helhedspræstation er blevet tydeligere! Man kan kun takke Henry Hoist for dette initiativ og håbe, at et internationalt forlag snarest måtte være rede til en udgivelse af dette Bach-studie værk! De perspektiver, der lå i Sven Karpes og Henry Hoists bidrag på strygerseminaret, viste med tilstrækkelig tydelighed, at strygerne har behov for et kontaktorgan, et samarbejdsforum, hvor alt, hvad der kan have interesse for den enkelte stryger, kan samles og deles ud. Det kan i bedste fald betyde en inspiration til musiklivet og musikuddannelsen som helhed; ja det kan, hvis det får tilstrækkelig indflydelse, ligefrem påvirke musiklivets udfoldelse og musikuddannelsens kvalitet og struktur.

Når alle videnskabsgrene verden over har sådanne faglige kontaktorganer, så må det næsten forekomme besynderligt, at der netop på det musikalske område, hvor jo det solistiske og det kammermusikalske, det individuelle og det sociale i den grad betinger hinanden, findes så mange »solospillere«, der såfremt de mener at have fundet de vises sten, be vogter deres skat vel, som en art fabrikationshemmelighed, i stedet for at kunne være både giver og modtager, til gavn for flest mulig interesserede.

Det var derfor, at dette strygerseminar mundede ud i ovennævnte grundlæggelse af ESTA i Danmark, fordi ESTA netop vil være det kontaktorgan, der søges af mange strygere. Hvad der forlængst findes andre steder i Europa, har således fået fodfæste her i landet. Til at begynde med var det i USA, hvor man for ca. 30 år siden dannede en organisation ved navn ASTA (American String Teachers Association). Dette ASTA blev forbillede for ESTA, som stiftedes i Østrig i 1972, og hvis struktur fra begyndelsen var en europæisk hovedorganisation med sektioner eller afdelinger i de lande, der ønskede at være med i et sådant arbejde. En væsentlig drivkraft for dette arbejde har været Max Rostal. Han er præsident for den europæiske hovedorganisation. I løbet af de 6 år, der er gået siden ESTA-grundlæggelsen, har følgende 13 europæiske lande etableret ESTA-afdelinger: Belgien

Danmark (præsident: Henry Holst) Den Tyske Forbundsrepublik Den Tyske Demokratiske Republik England (præsident: Yehudi Menuhin) Finland (præsident: Tuomas Haapanen) Frankrig (præsident: Zino Francescatti) Holland Island Schweiz Spanien

Sverige (præsident: Sven Karpe) Østrig (præsident: Wolfgang Schneiderhan) Flere grundlæggelser er på vej, således i Bulgarien og Ungarn.

I nogle af landene, f.eks. i England, Vesttyskland, Sverige og Østrig udfolder ESTA en stor aktivitet med både seminarer, kurser, publikationer og anden virksomhed. En væsentlig ingrediens i hele arbejdet er dog de årlige europæiske kongresser. Disse kongresser har fundet sted siden 1974 (i Klagenfurt, Østrig; 1975 i Canterbury, England; 1976 på Schloss Elmau, Vesttyskland; 1977 i Appenzell, Schweiz; 1978 i Wien). Kongressen i Wien f.eks. behandlede i foredrag og samtaler instrumentaltekniske, interpretatoriske, pædagogiske, formanalytiske og medicinske problemer i forbindelse med strygerundervisningen. Det fremførte

havde gennemgående en høj kvalitet og virkede inspirerende på deltagerne. Et af kongressens højdepunkter var mødet med den amerikanske violinpædagog Paul Rolland, hvis referat og demonstrationer, støttet af filmforevisninger, over bevægelsesforløb i tilknytning til violinspil belyste nogle fundamentale spørgsmål i korrespondancen mellem bevægelser og instrumentale processer. Kongresprogrammet indeholdt endvidere en række fremragende koncerter med bl.a. unge østrigske talenter. I 1979 skal ESTA-kongressen holdes i Stockholm (5.6.-12.6.) - en enestående chance for danske medlemmer at opleve et ESTA-tutti i vor nærhed!

Det skulle med ovenstående være antydet, hvad der kan tænkes at være i EST A's regi, møntet på vore egne forhold. Det kan være seminarer, der behandler de allerede nævnte temaer. Andre temaer kan f.eks. være: strygeinstrumentets rolle i skolen, bratschsitu-ationen, instrumentpleje og »førstehjælp«, violinbyg-gersituationen i Danmark, øvning i teori og praksis, erhvervssygdomme, opførelsespraksis, kammermusikkens situation i musikliv og musikuddannelse. Det kan også være kurser af kortere eller længere varighed; kurser for børn, musikstuderende, amatører osv. Det vil være hensigtsmæssigt, at realiseringen af en sådan virksomhed ofte sker i samarbejde med andre institutioner eller organisationer. Formålsparagraffen for EST A's danske afdeling lyder: Foreningens formål er at fremme pædagogiske, kunstneriske og videnskabelige interesseområder i forbindelse med undervisning og udøvelse på strygeinstrumenter i Danmark. Derigennem tilstræbes en højnelse af kvaliteten og en udbredelse af interessen på strygeområdet. Formålet søges realiseret gennem afholdelse af foredrags- og seminarvirksomhed, kurser, publikationer, koncerter og andre aktiviteter. Der udtrykkes således en bestræbelse på at ville højne kvaliteten og samtidig brede interessen mest muligt. Der er grund til at fremhæve en sådan bestræbelse i en tid, hvor klichébegreber som »borgerskabets musik« ikke sjældent hæftes på folk, der beskæftiger sig med noget som f.eks. at udvikle violintalenter eller at spille Bachs partitaer. ESTA vil, at der kommer praktiske resultater ud af det: flere strygere, endnu bedre strygere - ja for den sags skyld gerne mindst en strygekvartet i hver husblok eller villavej ; ikke for at »genoplive« eller »forsvare« »borgerskabets undertrykkelse«, men for at lade det individuelle menneske få maksimale udviklingsbetingelser, så den indre rigdom, musikken som individuel og social kraftkilde kan skænke enhver, kan komme til udfoldelse. Og i sådanne bestræbelser må strygeområdet, som et værn mod ensi-dighedstendenser i dagens musikliv, have sin særlige pleje. Man behøver ikke at være stryger for at kunne fristes til at kalde strygeren for musiklivets hjerteregion. Medlemsskab er åbent for alle interesserede. Sekretariatets adresse er:

ESTA, Dansk Afdeling, St. Kongensgade 65 B, 1264 København K, Tlf. 01-11 4745 (10-12)

Hans Erik Deckert