5.270.000,00 kr.

I DMTs sidste nummer berettede Helge Andersen om pladeselskabernes økonomi herhjemme. Denne gang skriver han detaljeret om på hvilken måde selskaberne tjener penge på plader. Sætternissen fik desværre sidste gang EMFs netto-overskud til 5.270.00 kr. Der skulle naturligvis have stået 5.270.000,00 kr.

Hvordan fremkommer prisen på en grammofonplade? Hvem får andel i de 50 kroner pladen koster? Hvor ligger de store fortjenester?

I dette blads sidste nummer prøvede jeg at foretage en økonomisk opstilling over grammofonindustrien - udgangspunkt den fremragende analyse af Hellquist. Egentlig lidt overrasket over, at opgaven blev givet en ikke musikalsk begavet økonom. Efter at have gennemlevet problemerne har jeg fået »blod på tanden« til at gennemføre den økonomiske kolde kalkulation på en grammofonplade. Måske det eneste jeg kan bebrejde Hellquist, at han ikke fik med, i hvert fald ikke i koncentreret forni. Det er de tre spørgsmål, der står som overskrift på artiklen, jeg vil prøve at løse. Jeg tænker mig i situationen, at jeg har været virksomhedsleder i en sæbepul-verfabrik og pludselig skifter til grammofonindustrien. Jeg skal overføre de rene økonomiske analyser til pladerne. Produktet er mig ligegyldigt. Jeg er driftsøko-nom og salgschef og skal have selskabet til at deklarere et ordentligt udbytte.

Mine tanker strejfer en af dansk industris gode ledere: direktør Jericow, der skiftede fra at være direktør for vort højlitterære forlag Gyldendal til direktør for vort populære bryggeri Tuborg. Ekstrabladet spurgte ham, om der ikke var forskel på at sælge Johs. V. Jensen og »en grøn«. Hans svar var kort og klart: »Der er kun kalkulationen til forskel. Salg er salg - ligegyldigt hvad man sælger.«

Nu prøver jeg sagen i omvendt orden, fra sæbepulver til kultiveret lyd i form af grammofonplader.

A. Hvad kan vi få for varen?

Pris er noget psykologisk. Hvad vil kunderne betale? Der er en afhængighed af forholdet mellem prisen og den omsatte mængde. Det stiller spørgsmålet: hvad er den optimale pris, det vil sige den pris, som giver mig maksimum af fortjeneste?

En analyse af priserne på grammofonplader viser, at der her er ganske god sædvane. Prisen for en LP af normal længde og lødighed koster 50 kroner. Den kan koste mere, hvis den har en særlig værdi i form af popularitet (berømt kunstner, evergreens, der har lang spilletid osv.). Den kan også koste mindre, hvis man er klar over, at markedsøjeblikket - lanceringen - er blevet forpasset.

Men lad os nu gå ud fra det dejligt runde tal på 50 kroner.

Dette er mit første udgangspunkt i analysen. Nu ved jeg, at de 50 kroner skal bruges som model. Men hvad sker der med de 50 kroner?

Udsalgspris 50 kr.

Moms: (jeg regner med den gamle moms på 18%) 8 kr.

Detaillistens udsalgspris 42 kr.

Detailavance 30% 12 kr.

Engrosprisen 30 kr.

Engrosavance 30% 9 kr.

Import (produktions) værdi 21 kr.

Punktafgift 30% 6 kr.

Produktionspris (importpris inclusive avance) 15 kr.

B. Hvad koster varen?

Jeg bragte ovenstående opstilling i den første artikel, men den skal bruges til sammenligning med de faktiske produktionsomkostninger. Det skyldes den gemene regel, at, hvis man har produktionsprisen og trækker produktionsomkostningerne fra, så får man fortjenesten.

Som virksomhedsleder er det nu min opgave at få den maksimale fortjeneste (avance for mit eget firma). Nu er det ikke ligemeget, hvor store oplag der frem stilles. Vi har faste omkostninger, vi har proportionale omkostninger, og vi har rent løbende omkostninger. Det er svært at dele mellem disse omkostninger, men vi kan blive enige om, at selve produktionen af pladens første matrice er en engangsforestilling, som ikke gentager sig. Det er omkostningerne til musikere, sangere, komponister, viseforfattere, studier, klipning af bånd og fremstilling af den første matrice er - bortset fra særlige ophavsrettigheder af enhver art - nogenlunde kalkulerbart. Vi kommer til at ligge omkring de 30.000 kr. ved en normalplade LP til 20 min. pr. side. Det kan svinge 10.000 kr. til begge sider, men som det fremgår af det følgende ikke har den store betydning.

Men pladen skal også fremstilles

»At bage« en plade koster rundt 21Æ krone, men kan i udlandet fremstilles for det halve. Heri er includeret fremstilling af de egentlige pressematricer, der jævnligt skal fornys, fordi de kun klarer 1-2.000 presninger, afhængigt af kvalitetskrav og pladestørrelse. Hertil kommer omslaget - eller cover som det hedder - der normalt koster omkring 2 1Æ krone ekstra. Vi er nu nået til en stykomkostning på 5 kroner, for i det første beløb er medregent det indvendige omslag og ilæg-ning. Der er nogen besparelse, hvis oplaget er særligt stort, for så falder trykomkostningerne. Kalkulationen er gennemført på et oplag på 4-5.000.

C. Hvad så med forskellen?

Vi er nu i en meget speciel økonomisk situation. Vi kan være nogenlunde sikker på at få de 15 kroner i land, og at vi skal betale 5 kroner, hvis vi producerer 5.000 stk. Forskellen er 10 kroner og den skal dække: Udgifterne til alle ophavsrettigheder Producentens fortjeneste men faktisk heller ikke mere. Producenten har sin en-grosavance til dækning af de administrative omkostninger. Men han kan komme i den situation, at optagelsen er en fejlinvestering, og at der kun sælges 1.000 eksemplarer, så er det galt, for han skal betale:

Engangsudgifterne med 30.000 kr.

Produktionsudgifterne for f.eks. 3.000 25.000 kr.

Udgift i alt 55.000 kr.

Salgsindkomst 1.000 à 15 kr. 15.000 kr.

Tab 40.000 kr.

Men nu bliver alle 5.000 solgt så ser regnskabet således ud:

Vi går skridtet videre og siger, det bliver en god gedigen plade med 10.000 stk.:

Engangsudgifterne 30.000 kr.

Produktionsudgifterne 25.000 kr.

I alt 55.000 kr.

Salgsindkomst 5.000 à 15 kr. 75.000 kr.

Overskud 20.000 kr.

Omkostningerne vil blive ca. 75.000 kr.

Salgsindkomsten 150.000 kr.

Overskuddet 75.000 kr.

Så tager vi den helt store succes med et salg på 50.000 stk.:

Omkostningerne vil blive 250.000 kr.

Salgsindkomsten 750.000 kr.

Overskuddet 500.000 kr.

Hvis vi kommer op i de ekstremt høje tal, bliver omkostningerne meget mindre end i min ovenstående teoretiske kalkulation. For det første kan man få pladerne »bagt« i udlandet til det halve af den danske pris. Hertil kommer cover ned på det halve ved fortsat trykning, fordi hovedparten af omkostningerne er fremstilling af foto og trykplader, mens fortsat trykning kun er pap, bogbinderløn og trykomkostninger.

Disse tal er omtrentlige, men må stå til troende, indtil selskaberne er villige til at lade mig få adgang til deres kalkulationsblade.

Her er vi ved den alvorlige betydning i grammofonsel-skabernes politik. Det er som Hellquist har bevist, hele overskuddet i et selskab er afhængig af et eller flere hits. Det er dem, der giver »stakaterne«. Blæse være med, at det også giver større royalty, det skæbber i kassen, mens resten af pladerne er fyldet.

Helge Andersen