Der kom et brev

... til redaktionen fra Bengt Pleijel, redaktør for det svenske tidsskrift Musikrevy, efter vort forrige nummer. Han mener, at vort referat af debatten om »Ljudspåren förskräcker« har været ufuldstændig, fordi vi ikke har haft nogen klip fra den voldsomme ordveksling mellem Hellkvist og Musikrevy, som opstod, da bogen kom ud. Som deltidsansat på Rikskon-serter - repertoire-rådgiver ved fonogramafdelingen -er Hellkvist inhabil til at udtale sig i denne sag, mener man i Musikrevy.

Vi understregede i vor indledning, at de klip, vi bragte fra svenske aviser, omhandlede Sveriges Radios rolle i musikindustrien. Vi har aldrig givet det udseende af at ville give et fuldstændigt billede af den debat, der har fundet sted. Vi har først og fremmest været interesseret i hovedtanken i Hellkvists bog: Hvor stor er og hvori består musikindustriens magt? Helge Andersens artikler i dette og forrige nummer viser, at der findes stærke økonomiske årsager til musikindustriens optræden på markedet, og at forskning i deres virksomhed absolut ikke skal lægges på hylden. Ved hjælp af disse klip ville vi afspejle vanskeligheden ved at forsvare sig mod ikke at gå musikindustriens ærinder i et »ikke-kommercielt« radio-foretagende. Debatten i Musikrevy har mere handlet om, hvad Riks-konserter gør og ikke gør. Interesserede henviser vi til at kigge nærmere på Musikrevy fra nr. 5 1977 og frem. Næsten hvert nummer har rummet debatindlæg om sagen.

Redaktionen