De første afsnit af Constance Starrs artikel: »Starting Young Pianists with the Suzuki Method«

Der er tre vigtige faktorer, der må være til stede for at opnå de færdigheder, det kræves at spille et instrument, hvis man skal følge principperne for »talentundervisning«: Lytten og udenadslære, moderen som »hjemmelærer«, og en specifik teknisk begyndelse. Disse faktorer fulgt op af langsomt og omsorgsfuldt arbejde, er garantien for fremgang på et højt niveau.

Når det bliver aktuelt at påbegynde undervisningen, oftest ved tre-fire års alderen, modtager barnet optagelser (plader eller bånd) med musikken til Vol. 1. Det instrueres i at lytte til denne musik så ofte som muligt. Denne lytten kan foregå, når barnet leger, når det spiser eller ved sengetid, når det venter på at falde i søvn. Absorberingen foregår uden statisk opmærksomhed, og denne musik vil snart få status som en gammel ven - måske på samme måde som det meget elskede tæppe eller tøjdyr.

Så snart barnet begynder at spille den musik, det før lyttede til, vil det have en auditativ hukommelse til at hjælpe den fysiske indlæring og et indbygget fejldiskriminerings-system, der skulle være ufejlbarligt. Nu bruger barnet de erfaringer, det har fra da det lærte at tale. Det blev ikke tvunget til at læse først, det skal lære at bruge musikkens sprog, før det lærer at læse det. Det er gennem lytten blevet opmærksom på god tonekvalitet, følsom musikalsk frasering og fin rytmisk udførelse. Dette vil blive videreført sammen med musikalske ideer og toner. Barnet vil have følelsen af virkelig at kunne musikken, såvel intellektuelt som musikalsk.

Efter at have avanceret til et vanskeligere klassisk repertoire, vil det have lyttet til en lang række optagelser med forskellige kunstnere, så det har udviklet sig selvstændigt med sin egen interpretation og udførelse. Den rolle, det spiller at lytte, kan ikke overdrives - det er en unik afvigelse fra traditionel undervisningsprocedure. Tabt undervisnings-succes afhænger i høj grad af denne lytten og udenadslæren i begyndelsen af studiet. Suzuki kalder lytten for »den vigtigste træning af musikalitet«. Han kan med det samme sige, om en elev har lyttet, som han har foreskrevet. Det er vanskeligt at overbevise selv japanske mødre om dens betydning. Men kan man overbevise mødrene om, at deres børns fremgang beror på, hvor meget de lytter, plejer de at forstå det. Den hurtige fremgang hos japanske børn (f.eks. 5-års børn, der spiller Beethovens Sonate opus 49, nr. 2 osv.) beror på denne undervisning. Denne tidlige form for øvelse er med til at udvikle en ikke bare dygtig solist, men også en følsom musiker.

Den form for udenadslæren, som Suzuki benytter, kommer gennem lytten og ved moderens anvisninger. Vedkommende må være »vågen« under lektionerne, samtidig med, at hun kan referere til Suzukis bøger og være i stand til at vise barnet tekniske detaljer som fingersætning og toner. Man skal tillade barnet selv at finde frem til melodier, hvis det kan og ønsker det. Moderen leder indlæringen ved tålmodigt at påpege de rigtige toner og fingersætning.

Mange japanske mødre ses under lektionerne sidde med notesbøger og nodehæfter, og gøre deres notater til lærerens instruktion.

Moderen som »hjemmelærer«

Moderens rolle er en vital del af arbejdet i det hjemlige miljø. Uden voksen deltagelse i øvelserne mellem lektionerne, vil et barn og selv en lidt ældre begynder ikke kunne gøre så hurtige fremskridt, som det ellers ville være i stand til. Det er ikke absolut nødvendigt, at moderen tidligere har beskæftiget sig med musik. Men at hun overværer alle lektionerne, lytter opmærksomt og forsøger at forstå alle lærerens spørgsmål til eleven. På den måde kan hun lede øvelserne hjemme. Et barn bør sjældent øve sig alene, før det har nået et vist stade.

Den japanske lærer forventer, at moderen følger alle lektionerne, og at hun alvorligt overtager rollen som »hjemmelærer«. Dette indebærer selvfølgelig, at hun sørger for, at barnet lytter til sine plader eller bånd hver dag. Mange japanske mødre finder det selv meget fornøjeligt at øve sig og at overvære lektionerne. Mange, der i begyndelsen ikke véd så meget om musik, ofrer tid på at lære og studere, så de bedre kan assistere deres børn med hjemmearbejdet.

Det er moderens job at finde måder til at motivere barnet på, så øvelsestimerne bliver behagelige og givende. Mange forældre her i Vesten har ikke særligt gode forhold til deres børn, så samarbejdet vil sikkert ikke være så let. Dette er selvfølgelig et handicap, men det er til at overvinde, og de glæder, man opnår, er rigeligt udbytte.

Oversættelse Preben Fahnøe

Pædagogiske bøger:

The Suzuki Concept: An Introduction to a Successful Method for Early Music Education. By Shinichi Suzuki, Elizabeth Mills, et al. Edited by Elizabeth Mills and Sr. Therese Cecile Murphy.

Suzuki Education in Action. A Story of Talent Training from Japan. By Clifford A. Cook.

Suzuki Changed My Life. By Masaaki Honda, M. D.

The Suzuki Violinist: A Guide for Teachers and Parents. By William Starr.

Nurtured By Love: A New Approach to Education. By Shinichi Suzuki.

In The Suzuki Style: A Manual for Raising Musical Consciousness in Children. By Elizabeth Mills and Suzuki Parents.

Violinskoler i 9 bind og klaverskoler i 6 bind findes med klassisk repertoire. Summy-Bichard Edition. Skolerne findes indspillede på grammofonplader og kassettebånd. Summy-Bichard Edition.