Debat

Katzenjammer - oder was?

I en usigneret artikel i DMT's decembernummer gøres en overordentlig misvisende sammenligning af Radiosymfoniorkestrets repertoire med andre orkestres. På grundlag af brochuren for de offentlige koncerter fra september 78 til april 79 er der foretaget en gruppering af henholdsvis danske og udenlandske værker: klassiske, nyere indtil og efter 2. verdenskrig, førsteopførelser.

Kun torsdags/fredagskoncerter er medregnet, skønt hvermand ved, at de kun er en del af orkestrets virksomhed og specielt baseret på klassisk repertoire. Antallet af førsteopførelser angives som nul, skønt både Henzes klaverkoncert og Ligetis »Grand macabre« figurerer i brochuren. Og en række koncerter med udelukkende nye værker (Musiknytår) affærdiges med en bemærkning om, at publikum nok skal holde sig væk »når de ved, at der spilles bar kattejammer«. Ved således konsekvent kun at tælle gamle værker med opnås det resultat, at der ingen nye er. Keine Behendigkeit - nur Katzenjammer. Som om der ikke ellers var nok at kritisere.

Med venlig hilsen Mogens Andersen

Redaktionen svarer:

I den sammenligning, der er foretaget imellem de 7 største symfoniorkestres programmer i form af en tabel trykt i DMT nr. 4, 1978, drejer det sig for alle medtagne orkestre om deres offentlige koncertvirksomhed i 1978/79, altså abonnementskoncerterne og dermed - for Radiosymfoniorkesterets vedkommende - torsdags/fredagskoncerterne. Radio symfoniorkesterets andre gøremål ligger derfor - ligesom det gælder for de andre orkestre - uden for statistikkens rammer. Kriterierne må nødvendigvis være ensartede, netop for at undgå en misvisende oversigt. Retfærdigvis skal det indrømmes, at Henzes »Tristan «-klaverkoncert - opført på sæsonens eneste virkeligt spændende sammensatte program - desværre optrådte i en forkert kategori og således ikke figurerede i rubrikken »udenlandske 1. opførelser i Danmark« (hvad der i øvrigt heller ikke fremgik af programmet). Imidlertid kan dette ikke i mindste måde ændre den tendens, tabellen med al ønskelig tydelighed fremviser.

Hvorledes kan da Musik Nytår 1979 »glemmes«? Danmarks Radio forsømmer da ikke den ny musik. Næh, den gemmes blot godt af vejen i en krog for sig selv, isoleret fra den almindelige koncertrække og dermed godt og grundigt fra »almindelige« koncert-gængere og dermed fra et bredere publikum. Festivals som Musik Nytår 1979 kan være gode nok - og initiativet fra Danmarks Radios side skal prises - men man må gøre indsigelse, når arrangementet (også) skal være et alibi for at undlade at forsøge at integrere den ny musik i torsdags/fredagskoncertserien (og dermed skabe nogle programmer med idé og perspektiv). Med musikchefens brev har vi for første gang Musik Nytår officielt anvendt som argument i denne hensigt. Og det skal nok blive gentaget - ikke mindst når oversigten over torsdags- og fredagskoncerter 1979/80 bliver offentliggjort til efteråret, for »som enhver ved ... er disse koncerter specielt baseret på det klassiske repertoire«. Bare vent og se. Og hør!

Bendt Viinholt Nielsen

Hvorfor?

HVORFOR skal det absolut være på tysk? (Für Elise« - »Anfang und Ende« - »Schlusstück« - »Handlung« osv osv.) S.u.

Sv. Erik Tarp

Danske musikbiografier

Er den forhåndenværende litteratur, vedrørende danske musikpersonligheder, tilfredsstillende? Hvorfor er interessen for at udgive dansk musik større end interessen for at udgive danske musikpersonligheders biografier? Har »Samfundet til udgivelse af dansk musik« en musikhistorisk parallel? I forordet til J. P. E. Hartmann-biografien fra 1934 skriver Richard Hove disse manende ord: »det er en kulturel Nødvendighed og en national Pligt at arbejde for en udtømmende Behandling af den danske Musikhistorie«. Carl Nielsen er sandsynligvis den danske komponist, der er blevet mest omtalt af musikforfattere. Ud over de to bøger Carl Nielsen selv skrev, har andre udgivet værker om Carl Nielsens kompositioner, hans liv som menneske og musiker, samt et udvalg af Carl Nielsens breve. Hvor findes lige så let tilgængelig lekture om Mogens Pedersøn, C. E. F. Weyse, A. P. Berggreen eller Svend-Ove Møller? Efterårets bogkataloger fortæller, at Emil Telmany har udgivet en selvbiografi »Af en musikers billedbog«, og det betyder, at musikforskere har fået nyt kildemateriale. Det hænder nu og da, at udenlandske skribenter beskæftiger sig med dansk musikliv. Die Musikforschung, Heft 1. Januar/März 1978 bragte følgende artikel af Franz Lorenz: »Franz Gläser: Autobiographie -Erinnerungen an Beethoven«.

Forhåbentlig vil Nils Schiørrings: »Musikkens Historie i Danmark« opmuntre skriftkloge musikere til at samle og udgive musikhistoriske oplysninger om danske komponister, musikpædagoger og udøvende musikere. Det er ikke interessante emner, der mangler.

Leif Dohm

Dalcroze

I anledning af Hanne Bramsens indlæg i dmt september 1978, vil Forbundet Rytmisk Musikalsk Opdragelse gerne gøre opmærksom på, at der i mere end 15 år her i landet har eksisteret et rytmikseminarium, nærmere betegnet den nu selvejende institution Nordisk Rytmik i Kgs. Lyngby.

Den uddannelse, man kan tage her, bygger på Emile-Jacques Dalcrozes tanker og teorier, og er yderligere udviklet i takt med moderne musikpædagogiske og pædagogiske erfaringer.

Der er for øjeblikket følgende muligheder for uddannelse på Nordisk Rytmik:

A. Fuld uddannelse varighed tre år på dagskole.

B. Tillængseksamen for personer med pædagogisk uddannelse varighed to år à ni timer ugentlig.

C. Elementarrytmikkursus varighed to år à 4 timer ugentl. (aftenkursus).

Rytmikpædagoger, der har bestået eksamen i Rytmisk Musikalsk Opdragelse efter tre års dagskole har siden 1975 haft mulighed for at blive optaget som medlem af Dansk Musikpædagogisk forening. Nærmere oplysninger om rytmikuddannelsen i Danmark kan indhentes hos undertegnede på 01 644444.

På Forbundet RMOs vegne Marianne Malmqvist (formand)