Elektronmusik i Glyptotekets vinterhave

Af
| DMT Årgang 53 (1978-1979) nr. 04 - side 164-166

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Et interview med komponisten Gunner Møller Pedersen

Sp.: Du har siden 1972 med jævne mellemrum lavet koncerter med din egen og andres elektronmusik i Glyptoteket. Hvordan startede det, og hvorfor netop i Glyptoteket?

G.M.P.: Min oprindelige hovedinteresse som komponist var musikteater, og mens jeg studerede i Århus havde jeg planer om at finde et sted, hvor man kunne opbygge et mere permanent eksperimenterende musikteater. Jeg fik for vane at se på huse, og det fortsatte jeg med, da jeg flyttede til København i 1970. Et af de mest markante og spændende huse i København er Glyptoteket, og jeg kan huske, at jeg, første gang jeg så det, tænkte, - der kunne man lave nogle spændende koncerter, det hus kunne man fylde med elektronmusik.

S p.: Men du var ikke alene om det.

G.M.P.: Nej, jeg arbejdede dengang en del sammen med Fuzzy, Jens Wilhelm Pedersen, og fik ham med på idéen om at lave et større elektronisk koncertarrangement i Glyptoteket. Vi udarbejdede sammen i vinteren 1971-72 et anti-muzak manifest og skrev en alenlang ansøgning til Glyptoteket. Direktøren og bestyrelsen lod sig overbevise om vore reelle hensigter, så vi fik lov at komme ind i de hellige haller, hvor et kjoleklædt Collegium Musicum hidtil havde været enerådende på det musikalske område.

Sp.: Hvordan klarede I det rent praktiske?

G.M.P.: DUT stod som sponsor og fremskaffede pengene. Wilhelm og jeg havde hver en del teknisk udstyr, og resten lånte, lejede eller købte vi, bl.a. ca. 2 km højttalerkabel. Vores fælles ven fotografen og billedmageren Poul Ib Henriksen lavede plakaten, og det var ham, der fandt på navnet MUSIKZAG som et ordspil mellem musik og muzag. Nu kom begrebet faktisk til at dække over en helt ny type live-elektronmusik koncerter med en meget varieret improvisation på såvel elektriske som akustiske instrumenter over et lige så varieret grundlag, som bestod i et modulsystem af præ-indspillede bånd.

Sp.: »MUSIKZAG« i 1972 blev jo en stor succes, ikke bare målt med den sædvanlige nøjsomme ny musik-målestok, hvorfor fortsatte I ikke?

G.M.P.: Det gjorde vi også, en tid ihvertfald. Vi lavede et MUSIKZAG-arrangement for kulturministeriet ved den danske uge i Dortmund i Tyskland kort tid efter, og vi repræsenterede DUT ved Multimusik-festivalen i Kolding med MUSIKZAG på Koldinghus Slot. I vinteren 1973 lavede vi et tilsvarende arrangement på Esbjerg Rådhus, men dels var det enormt besværligt med al den teknik, og dels kneb det med de økonomiske muligheder. Jeg var ganske vist indstillet på at fortsætte med at rejse rundt, men Wilhelm var på vej ind i en mere stationær periode, så vi stoppede, mens legen var god.

Jeg forsøgte mig med et solo MUSIKZAG-ARRANGEMENT VED MULTIMUSIK-FESTIVALEN i Holstebro i 1973, men samtidig røg jeg ind i alvorlige personlige problemer. Først året efter kunne jeg igen tænke på at komme videre med elektronmusikken.

Sp.: Og så var der Glyptoteket -

G.M.P.: Ja, Glyptoteket stod i folks bevidsthed som det sted, hvor det var lykkedes at lave koncerter med elektronmusik, så det blev vedkommende også for andre end de sædvanlige Tordenskjolds soldater ved DUT's koncerter. TV-udsendelsen om MUSIKZAG var også stadigvæk i nogenlunde frisk erindring, og den havde givet os et enormt positivt feedback. Men jeg var samtidig meget optaget af kulturlivets decentralisering, og i efteråret 1974 var jeg meget indstillet på at lave en tourné med egne elektroniske værker. Det mest passende sted at starte, og også mest praktiske m.h.t. presseomtale, som var nødvendig for en heldig gennemførelse af tourneen, var i Glyptotekets vinterhave.

Sp.: PANOPTICONCERTen blev så din første egentlige solo-koncert?

G.M.P.: Ja, og det pompøse navn »LIVE ELECTRONIC OCTOPHONIC PANOPTICONCERT« dækkede bl.a. over den realitet, at jeg betjente mig af 8-spor bånd og 8 højttalere i ét rum. Det var overskueligt for én mand i modsætning til MUSIKZAG's 25 højttalere i mange rum, og i det hele taget var PANOPTICONCERT'en noget helt andet, mindre udadvendt underholdende og mere suggestivt koncentreret.

Sp.: Men du brugte altså denne gang Glyptoteket som en slags springbrædt for din tourné, det var ikke længere, som i MUSIKZAG, elektronmusik i Glyptoteket, der var det vigtigste?

G.M.P.: Det kan man godt sige, men på den anden side var det nødvendigt at PANOPTICONCERT'erne i Glyptoteket blev så vellykkede, at de kunne »bære« en tourné, så jeg brugte vinterhaven helt bevidst. PANOPTICONCERT'en foregik om aftenen med sparsomt lys mellem palmerne, og denne effektfulde ramme omkring musikken var naturligvis medvirkende til at skabe den nødvendige åbenhed hos publikum og dermed de rette livsbetingelser for musikken.

Sp.: Du tog altså på tourné med din PANOPTI-CONCERT og vendte så tilbage til Glyptoteket i 1976.

G.M.P.: Ja, efter l½ års begivenhedsrige men opslidende rakken rundt i landet med knap l ton elektronisk udstyr. Da jeg ikke var ude efter en, omend tvivlsom, martyrglorie, måtte jeg stige stop, inden jeg blev slidt helt ned, fysisk såvel som psykisk. Jeg havde fået en masse erfaringer, positive og negative, på den tourné. Positive fordi koncerterne i vid udstrækning var lykkedes helt efter hensigten i meget forskellige omgivelser for forskellige typer publikum. Negative fordi jeg på min krop fik at mærke, hvor store kulturkløfter der stadig er i samfundet, og i hvor høj grad selv velmenende menneskers fordomme er i stand til at indsnævre deres og deres medmenneskers oplevelsesmuligheder.

De største problemer var nemlig ikke dem, der knyttede sig til de koncerter, der blev gennemført, men derimod til alle de mulige koncerter, der ikke blev lavet.

Jeg havde jo regnet med ude omkring i landet at kunne udnytte den good-will, som især TV-udsendelsen om MUSIKZAK i Glyptoteket havde skabt. Men i mellemtiden havde det samme TV leveret elektronmusikken som begreb dødsstødet.

SP.) TV's pausesignal?

G.M.P.: Jeg overdriver ikke, men der var næppe ét sted, hvor jeg ikke fik Per Nørgårds pausesignal i hovedet, når jeg henvendte mig rundt omkring for at få lov til at lave en koncert. Den sure og negative forhåndsindstilling til elektronmusik kunne bekvemt, med henvisning til pausesignalet, opretholdes, uanset hvad jeg sagde og gjorde og uanset hvor mange vellykkede koncerter, jeg kunne henvise til. Jeg måtte altså i gang med det sisyfosarbejde, det var at genopbygge elektronmusikkens image, og den eneste bastion, jeg kunne få øje på, var Glyptoteket. Her var det eneste sted i landet, hvor elektronmusikken tidligere havde udløst positive reaktioner i større omfang.

Sp.: Og der kom tanken om at gøre Glyptotekets vinterhave til et permanent forum for elektronmusik ind i billedet?

G.M.P.: Netop, det vil sige, allerede i 1972 havde jeg sammen med Jens Wilhelm, på opfordring af Glyptotekets direktør, lavet et forslag til et permanent elektronmusik-anlæg i Glyptoteket.

Men nu, i 1976, var tanken ikke blot aktuel, men også nødvendig, og samtidig var den mulig at realisere, fordi jeg nu rådede over det nødvendige tekniske udstyr. Der skulle altså ikke først en større investering i teknisk udstyr til for at komme i gang, men naturligvis en del penge til driften.

Sp.: Og dem fik du så fra Glyptoteket?

G.M.P.: Næh, det er et af paradokserne i denne sag, Glyptoteket har aldrig givet så meget som én krone til Elektronmusik i Vinterhaven. Jeg, og altså elektronmusikken, har fået gratis husly i museets åbningstid, men hverken Carlsberg eller deres fonde og legater har endnu ydet noget tilskud til foretagendet.

De første der meldte sig med støtte, var Nationalbankens Jubilæumsfond, og siden kom Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Statens Musikråd, Københavns Kommunes Kulturfond og endelig DUT.

Sp.: Men du fik altså husly til dine koncerter på Glyptoteket.

G.M.P.: Ja, men her må jeg erindre om, at projektet »Elektronmusik i Vinterhaven« ikke var tænkt som en videreførelse af mine personlige koncerter med egne værker. Projektet var tænkt som et åbent internationalt forum for det væsentligste og mest aktuelle, der blev skabt i hele verden. Koncertaktiviteten skulle forbindes med teoretisk og praktisk undervisning og forskning, og det samarbejde med konservatoriet, som var en del af den oprindelige plan, skulle også resultere i, at der blev skabt nye værker i en meningsfuld sammenhæng.

Sp.: På den folder om Elektronmusik i Vinterhaven, som du udsendte i 1976, står Dansk Elektronmusik Selskab og ikke dig, som arrangør af foretagendet.

G.M.P.: Ja, det vidner sådan set om det bredere sigte for projektet, men grunden var af rent praktisk art. Jeg havde i forbindelse med et pressemøde i juni 1976 fået trykt disse foldere, og i den nederste rubrik på forsiden stod kun: Ny Carlsberg Glyptotek, København, som adresse for Elektronmusik i Vinterhaven. Det faldt imidlertid direktøren for brystet, idet det, som han sagde, kunne opfattes som om det var noget, Glyptoteket arrangerede.

Jeg havde i forbindelse med projektet planlagt at oprette et Dansk Elektronmusik Selskab, og nu blev der altså brug for navnet allerede inden selskabet var stiftet. Oplaget blev trykt om med Dansk Elektronmusik Selskab som arrangør. For netop at understrege projektets åbenhed og bredde, ville jeg ikke personligt stå som arrangør.

I stedet indkaldte jeg til et stiftende møde i selskabet, men det tog jo som bekendt sin tid at få det til at fungere, og i mellemtiden skulle vinterhaveprojektet holdes i gang.

Sp.: Det er jo faktisk også lykkedes at holde vinterhave-koncerterne i gang og endda at udvide antallet af koncerter.

G.M.P.: Det er rigtig nok, at koncertaktiviteten er holdt i gang og også øget, men der er endnu lang vej til at visionere om det åbne og kreative forum for international eksperimenterende elektronmusik bliver en realitet. Først nu, knap 3 år efter min første henvendelse, er konservatoriet så småt begyndt at vågne af sin tornerosesøvn og så småt begyndt at interessere sig for elektronisk musik. Og Statens Musikråd er også ved at komme i gang, så nu lysner det lidt.

Sp.: Men koncerterne var vel også det vigtigste, når man ser på den oprindelige baggrund for dit initiativ.

G.M.P.: Ja, meningen med at lave et fast forum for elektronmusik var først og fremmest, at denne nye musik skulle have et sted at være, både rent fysisk og i overført betydning, i vores bevidsthed. Det har den faktisk fået i Glyptotekets vinterhave.

Sp.: Vil du til slut kort resumere forløbet af koncertaktiviteten i Glyptotekets vinterhave siden 1976.

G.M.P.: Ja, det kan man jo gøre på flere måder, alt efter hvad det skal bruges til. I ansøgningssammenhæng kunne man for eksempel skrive, at der fra starten i september 1976 til d. 15. januar 1979 har været afholdt i alt 629 koncerter, at repertoiret har omfattet 88 værker af 32 komponister fra 9 lande, og heraf var 9 danske med tilsammen 29 værker. I praksis var det kun i sæsonen 1976-77 at vinterhaven fungerede som åbent internationalt forum for elektronmusik med såvel daglige, korte matineer som større aftenkoncerter. Allerede i efteråret 1977 måtte jeg på grund af for langsomme og for små bevillinger aflyse de planlagte aftenkoncerter, der endda var udbudt i Arte-abonnement, og ændre repertoiret ved matineerne til udelukkende at omfatte egne værker. Til gengæld blev matineernes antal udvidet, så der blev en halv times elektronmusik i vinterhaven hver dag i museets åbningstid året rundt.

Sp.: Og det er så den ordning, der kører videre nu?

G.M.P.: Ja. Ansvaret for det øvrige danske og internationale repertoire har jeg med glæde overladt til Dansk Elektronmusik Selskab, efter at det er begyndt at fungere som forening.

Men hver dag kl. 13-13.30 undtagen mandag, kan man lytte til elektronmusik i Glyptotekets vinterhave, onsdag og søndag endda helt gratis. Et årskort til Glyptoteket koster i øvrigt kun 12 kr. Her er det min musik, der er skabt til disse matineer, der spilles. Jeg arbejder på en stor cyklus, »Et Lydår« 12 måneder i elektronmusik. Hver måneds musik er en 30 minutter lang 4-kanal komposition. Foreløbig er 3 måneders musik færdige, men dette værk vil man nok høre mere om i fremtiden.

Noter:

Gunner Møller Pedersen, f. 5.2.1943., uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium, diplomeksamen og musikpædagogisk eksamen i teori og musikhistorie, komposition hos Per Nørgård, Pelle Gudmundsen Holmgreen, Mâuricio Kagel, Witold Lutoslawski samt Cornelius Cardew i London 1969. Efter endt uddannelse i selvstændig erhvervsdrivende komponist i københavn med en broget, alsidig produktion og udstrakt koncertvirksomhed.

Årgang 53/1978-1979, nr. 04