Ethvert barn kan undervises

- Lad os indføre de muligheder for udvikling som findes i ethvert barn

Af Shinichi Suzuki

Jeg vil gerne hjælpe Dem til at blive bekendt med, og at udvikle, de midler, hvorved alle børn kan undervises og få det fulde udbytte af deres evner. Ikke kun i musikalsk henseende, men også på mange andre områder.

Børn er ofte blevet undervist på en måde, der har hæmmet og ødelagt deres evner. Det er min overbevisning, at man bør rette opmærksomheden mod et barns undervisning fra den dag, det bliver født. Undervisere præsenteres ofte for elever, hvis korrekte undervisning er blevet negligeret, hvis evner er blevet 'forringet, og som er blevet nogle sørgeligt hæmmede, modstræbende børn. Ved mødet med disse elever, har tidligere tiders undervisere fået den opfattelse, at sådanne børn var født med indbygget ringere muligheder. I dag véd vi så meget, at vi må afvise denne holdning som en alvorlig vildfarelse.

De evner, der findes i ethvert barn, er resultatet af den oplæring, det har fået tidligere, og som der fra naturens hånd findes i et barn fra den dag, det bliver født. For ca. 30 år siden kom jeg til en erkendelse, som slog mig med forbavselse. Jeg blev klar over, at alle børn over hele verden som en selvfølge lærer at tale deres modersmål flydende. Denne undervisning i deres modersmål sætter dem i stand til at udvikle deres sproglige muligheder til et meget højt niveau. Denne erkendelse fik mig til at indse, at ethvert barn i videst mulig udstrækning måtte kunne udfolde sine evner, hvis de rigtige metoder bliver brugt under indøvelse og udvikling af disse muligheder. Er dette ikke et overraskende faktum?

Alle børn over hele verden bliver undervist gennem en metode, der har været praktiseret gennem hele den menneskelige livshistorie. Et barns evner udvikles gennem undervisning. Den undervisningsmetode, jeg har anvendt, er ingen anden end den metode, der bliver brugt ved undervisning i modersmålet. Uden væsentlige modifikationer anvendes den i musikundervisningen.

Jeg vil her omtale to principper, som jeg betragter som de vigtigste elementer i den undervisningsmetode, jeg bruger.

Det første princip handler om udviklingen af det musikalske gehør. Tidligere var det almindeligt at betragte det som noget medfødt. Imidlertid er dette en fejltagelse. Musikalsk gehør er erhvervet gennem lytten, og jo tidligere denne begynder, jo effektivere vil det være, men medfødt er det ikke. Det har tredive års erfaring lært mig. Musikalsk gehør er et menneskeligt anlæg, som kun kan udvikles gennem lytten.

Lad os efterprøve dette ved at udvælge et stykke lødig musik og spille det for en nyfødt. Optræn dette barn ved at lade det lytte hver dag til dette stykke musik. Barnet må kun lytte til dette musikstykke, der bliver gentaget. Når det er gjort, vil man opdage, at barnet efter seks måneder klart vil kunne memorere stykket. Hvis barnet dag efter dag opvokser i en atmosfære af god musik, er der ingen tvivl om, at det vil vokse op til et ungt menneske med et fint øre for musik. Dette eksperiment er allerede blevet afprøvet med stor succes af hundredevis af familier.

Vi kunne gøre det samme eksperiment med et andet barn, men denne gang kunne man lade det lytte til en melodi, der blev spillet falsk af en tonedøv (det er en absolut betingelse, at barnet skal lytte til det samme stykke, der bliver gentaget). Et barn, der er vokset op under disse betingelser, vil være »tonedøv«. Der findes nok af eksempler på dette, hvor forældrene er tonedøve.

At betragte gehør for musik som noget medfødt og noget der ikke behøver udvikles, hører fortiden til. Der findes ganske enkelt ikke noget medfødt talent for musik. Derimod betragter jeg følgende som grundlæggende principper, der styrer udviklingen af de menneskelige muligheder:

Evner er medfødte og udvikles gennem arbejdet af organismens vitale kræfter, som stræber mod at leve og tilpasse sig deres omgivelser.

Det er på basis af disse ideer og resultatet af mit arbejde gennem de sidste tredive år, at jeg kan rekommandere følgende undervisningsmetode:

Undervisning for udvikling af musikalsk gehør bør være en del af al musikundervisning, hvad enten det er privat-undervisning eller skoleundervisning. Det stykke, der skal læres, bør altid spilles for eleven i forvejen, hver dag i form af plader eller bånd, for at udvikle gehøret. Eleven skal fortsat lytte til pladen og båndet, medens stykket læres. For at benytte denne metode er det selvfølgelig nødvendigt, at man har plader og bånd med en førsteklasses udførelse af musikken.

Anvendelsen af denne metode bruges ikke for at gøre eleven bekendt med nye stykker, men for at udvikle et gehør for musik i ethvert barn. Det er klart, at man kan forudsige, at gehøret udvikles i samme proportion som antallet af de gange, stykket bliver hørt af eleven. Denne metode vil være ligeså effektiv, hvis musikken spilles i det samme værelse, hvor eleven studerer et andet emne, f.eks. regning. Så længe musikken kan høres, vil mennesket gennem sine sanser absorbere den og optage den i sine individuelle evner.

Jeg har trofast fulgt denne metode, og jeg er blevet ganske forbløffet over, hvor vidunderligt børns øre for musik udvikles. Jeg føler mig overbevist om, at undervisning, som beskæftiger sig med udvikling af gehøret, er det vigtigste element i musikundervisning. Og jeg er sikker på, at den dag vil komme, da denne metode vil blive accepteret som sund fornuft i musikundervisning over hele verden. Man må imidlertid ikke forvente de store resultater med det samme efter en kort periode. Sådanne forventninger kan føre til skuffelser. Musikalitet udvikles gradvist og umærkeligt, ligesom det er tilfældet med sans for sprog.

Det andet princip i musikundervisning er

1) nødvenigheden af at opnå en vis kunnen,

2) nødvendigheden af at kunne beherske en vis teknik.

Dette er et af de vigtigste elementer i udvikling af opførelsesteknik. Dette er også en metode, der er taget fra indlæringen af modersmålet. Dette princip er: Fra den første begyndelse må ethvert trin beherskes i enhver henseende. Dette er et vigtigt princip i undervisningen, for at man kan udvikle sine evner.

Der er lærere, som går fra det ene stykke til det andet, så snart eleven bare har lært, hvordan det skal spilles. Jeg er sikker på, at mange kender til slige eksempler fra sådanne lærere, hvor eleverne er blevet ladt i stikken. Dette system leder til fiasko, fordi det koncentrerer sig mere om at lære så mange stykker som muligt, i stedet for at udvikle færdigheder, hvad der er mere vigtigt. Denne type af mislykket undervisning ses hyppigt hos begyndere, som ikke har opnået de nødvendige færdigheder.

Det er en meget vigtig periode for eleven, hvor denne endelig kan komme til at spille sit første stykke. Jeg kalder denne periode for den tid, hvor eleven er »beredt« (»prepared«). Jeg siger til eleven: '- Nu skal timerne virkelig begynde. Fra nu af vil dine evner begynde at udvikles.' Fra dette punkt starter jeg elevens uddannelse, og jeg fortsætter hermed, til eleven har opnået fuldstændig kunnen.

Lad os forudsætte, at eleven kan spille stykke A. Og her vil jeg så begynde med stykke B. Eleven vil så arbejde med B, samtidig med at han fortsætter med at arbejde med A. Lektionerne vil så indeholde både A og B. Så snart eleven kan spille B godt, vil jeg gå i gang med stykke C, samtidig med, at jeg fortsætter stykkerne A og B. Når vi endelig lægger stykke D ind i undervisningen, vil der lægges mindre vægt på A, og lektionerne vil bestå af B, C og D. Det er den metode, jeg anvender over for begyndere.

På samme måde vil nye stykker blive lagt til, og der vil blive lagt vægt på at øge færdighederne i at spille de stykker, som allerede er lært. Dette forøger lidt efter lidt udførelsens niveau. På denne måde følges en regulær sekvens, og den enkeltes evner er blevet udviklet gennem arbejdet med at spille alle de stykker, som er blevet lært.

Når evnerne udvikles gradvist på denne måde, vil de akkumulerede færdigheder i et lager af basiskunnen føre mod større kunnen.

Jeg har en stærk følelse af, at ethvert barn med største lethed opnår at tale American English flydende og rigtigt, netop fordi denne undervisningsmetode bruges til at lære sprogvaner. Og det er denne metode - den ovenfor beskrevne - til opnåelse af kunnen, jeg gerne vil foreslå musikunderviserne.

Oversættelse Preben Fahnøe