Information om noder
Bo Nilsson: Déjà connu, déjà entendu for Blæserkvintet. Fløjtenisten spiller også altfløjte; oboisten spiller også engelskhorn + obo d'amore. Beregnet til elektronisk gengivelse: mikrofoner, mixerpult, forstærkere, klangomformere, ekko, højttalere kan benyttes ad lib. var. 17'30"". Wilhelm Hansen Stockholm Sværhedsgrad: Ikke slem for professionelle. Stilbeskrivelse: Modernisme, der slår indad og bliver romantisk.
Carl Bergstróm-Nielsen
Toke Lund Christiansen: Fløjteskole 2, Edition Wilhelm Hansen.
Sværhedsgrad: noget øvede Stilbeskrivelse: Klassisk musik
Kommentar: Fløjteskole 2 (tværfløjte) er tænkt som en fortsættelse af fløjteskole l, men kan udmærket anskaffes af noget avancerede elever, der har fået lagt en stabil embouchure og teknik - ikke nødvendigvis ved at studere fløjteskole l.
Fløjteskole 2 er rig på nodeeksempler, der benytter instrumentets fulde register på nær de allerhøjeste toner. Værket indeholder en del duetter, dels arrangerede dels komponerede af fløjteskolens forfatter. Ligeledes findes der et værk for fløjte og klaver (klaverstemme indlagt) »Hommage a César Franck« af Niels Viggo Ben-tzon.
Skalaer, treklange, artikulationer, triller, forslag, og rytmer gennemgås suppleret med musikeksempler. Nogle musikeksempler er transponerede for derved at lette instuderingen, ligesom rytmen er gjort simplere (f.eks. er Debussy's »Syrinx« transponeret en halv tone ned). Værket rundes af med tema (Carl Nielsen: »Jeg ved en lærkerede«) og 14 variationer komponeret af forfatteren. Værket indeholder en liste over de i bind l og 2 forekommende musikalske fremmedord, samt en liste over værker til supplerende studier. Fløjteskole 2 er særdeles anbefalelsesværdig for den noget øvede fløjtestuderende, der ønsker at tilegne sig den klassiske musiks teknik og spillestil. Fløjtestuderende der ønsker at supplere den klassiske musik med det 20. århundredes »rytmiske« musik (jazz, beat etc.) må konsultere andre lærebøger. Både fløjteskole l og 2 er på dansk.
Søren Barfoed
Hans Werner Henze: 3. strygekvartet (1976). Var. 18. min. Schott.
Sværhedsgrad: Ikke svær for sammenspillet kvartet. Stilbeskrivelse: Velklingende tonalt værk i en sats, i en bevidst fortsættelse af strygekvartettraditionen fra århundredets begyndelse.
Kommentar: Ganske typisk Henze-komposition, hvor hans virtuose teknik viser sig i udviklingen af hver eneste motivstump. Karakteren næsten nostalgisk.
Hans Werner Henze: 4. strygekvartet (1976). Var. over en halv time. Schott.
Sværhedsgrad: Særdeles vanskelig, kræver lang tids arbejde at få til at hænge sammen (især for 1. og 4. sats' vedkommende). Stilbeskrivelse: Helt forskellig fra 3. strygekvartet. Ligeså tradi-tionsbevidst og -fortsættende den 3. er, ligeså eksperimenterende er denne. 1. sats arbejder med et stort mål af tilfældighedspassager, 4. sats er fire helt indivduelle stemmer, hvor kun overgangene mellem de enkelte afsnit i satsen skal ske simultant. 2. sats demonstrerer Henzes forkærlighed for at projicere sin egen musik oven på et »klassisk« værk, i dette tilfælde en Byrdpavane. Kommentar: Denne kvartet virker næsten desperat eksperimenterende. Hele det notationssprog, Henze i sine tidligere værker har udviklet, bliver brugt her. Jeg er ikke ganske sikker på, at kvartetten vil virke som ét værk snarere som 4 satser fra 4 forskellige værker.
Hans Werner Henze: 5. strygekvartet (1976-77). Var. 20 min. Schott.
Sværhedsgrad: Vanskelig.
Stilbeskrivelse: Sammensmeltning af 3. kvartets traditionsbundet-hed og 4.'s eksperimenteren. Særdeles klangskøn og velskrevet. Kommentar: In memoriam Benjamin Britten.
Witold Lutoslawski: Mi-parti,,for orkester (1976). Var. ca. 15 min. Chester/Wilhelm Hansen. Sværhedsgrad: Vanskelig at koordinere, ellers ikke svær for et orkester, der er vant til at spille moderne musik(!) Stilbeskrivelse: Udkomponerede afsnit,-hvor soloinstrumenter fabulerer over langsomt bølgende klange, vekslende med ad libitum passager, og afsnit, hvor orkestret koncerterer i klangblokke. Kommentar: Bestil til og uropført af Concertgebouworkestret i Amsterdam.
Rory Boyle: Augustine, an opera hi one or two acts for children. Libreto by David Taylor. Var. ca. 50 min. Chester/Wilhelm Hansen.
Sværhedsgrad: Meget let at gå til.
Stilbeskrivelse: God, tonal engelsk brugs-skole-musik. Quasikirkemusik rystet sammen med underskolejazzrytmer.
Kommentar: Meget sangbar og sikkert morsom for børnene at være med i. Jeg ville sidde og krumme tæer, hvis jeg skulle se det; børn, der spiller voksne, er ikke rigtig til at bære!
Ebbe Dag Schjelderup: 4 capricci for akkordeon eller klaver. Var. ca. 4 min. Musikk-Huset Vi, Oslo 1977. Sværhedsgrad: Ikke særlig vanskelig.
Stilbeskrivelse: Streng tolvtonestil, alle 4 stykker bygget over samme tolvtonerække i forskellige former og omvendinge. Kommentar: Spillet på klaver kan stykkerne virke noget tørre, de vil sikkert komme bedre til deres ret på akkordeon.
Antonio Bibalo: Piano 'Solo' in The Evning (1977). Tilegnet Elisabeth Klein og Johannes Dyste. Var. ca. 3 min. Edition Wilhelm Hansen.
Sværhedsgrad: Ret vanskelig, krævende velfunderet teknik. Stilbeskrivelse: 3 smukke stemningsbilleder med impressionistisk præg + festlig raftime. kommentar: Et spændende og taknemligt stykke musik.
Johan Kvandal: Sang til Stella for sopran og strygeorkester (klaver). Var. ca. 6 min. Musikk-Huset A/S Oslo.
Sværhedsgrad: Nodemæssigt ikke vanskeligt, men værket må foredrages af en sangerinde med både stor klangudfoldelse og sarte piano-pianissimo nuanceringer.
Stilbeskrivelse: Værket er i en slags ABA-form. B-delen er bevæget allegro over for A-delens andante. Det harmoniske meget præget af senromantik med stærke mindelser af Grieg. Et meget smukt værk, der sikkert navnlig gør sig med strygeorkester som akkompagnement.
Ib Flemming Hansen
Johan Kvandal: Norske Stevtoner for sang og klaver. Var. ca. 18-20 min. Musikk-Huset A/S Oslo.
Sværhedsgrad: Overvejende ikke så svært (folkemelodier) men med sangligt svære steder ind imellem f.eks. slutningen af sang nr. 4 (meget exponeret).
Stilbeskrivelse: Folkevisebearbejdelse dvs. bearbejdelse af de norske stev. Her er tale om nystev (navnlig fremherskende i beg. af det 19. årh.). Melodierne præget af pentatonik og kirketonalitet. Sangene har ret forskellig karakter. Nr. 4 har en del mindelser om den første af Ravels græske folkesange. Nogle af sangene er små og enkle, andre f.eks. nr. 9 og 11 har en større form. Kommentar: Et spændende værk; desværre foreligger det kun for høj stemme. Man kunne ønske sig en udgave for en dybere stemme også.
Ib Flemming Hansen
Eskil Hemberg: Pietà for altstemme og orgel. Var. ca. 3 min. Wilhelm Hansen. 30 kr.
Sværhedsgrad: Mellemstadium.
Stilbeskrivelse: Blanding af modernisme og kirkekoral. Sangstem-men har en del recitationer på én tone. Kommentar: Småkedelig.
Ib Flemming Hansen
Rolf Nyhus: Kristus er Verdens lys for sang og klaver. Var. ca. 3% min. Musikk-Huset A/S Oslo. Sværhedsgrad: En meget enkel melodi.
Stilbeskrivelse: En salme med en køn romancepræget melodi og et akkompagnement med en fin, lidt Ravel-præget harmonik. Kommentar: Skrevet for en høj stemme, men kunne sikkert med fordel desuden også udgives i en dybere udgave.
Ib Flemming Hansen
Oddvar S. Kvam: Julesang for sang og klaver. Var. ca. 2% min. Musikk-Huset A/S Oslo.
Sværhedsgrad: Uhyre nem.
Stilbeskrivelse: Salme i fædrelandssangstil. Uinteressant banal melodi og en flere steder ret klodset harmonik.
Ib Flemming Hansen
Elizabeth Maconchy: Notebook for Harpsichord. Tilegnet Zuzana Ružickova. Var. 7 min. Chester/Wilhelm Hansen (1977). Sværhedsgrad: Overkommelig.
Stilbeskrivelse: 4 satser i nærmest etudeagtig stil virker lidt stereotypt i valg af harmonier og rytme.
Folke Strömholm: Water - A Phenomenological Study.
Tilegnet Elisabeth Klein. Klaver. Var. 6-7 min. Norsk
Musikforlag 16, Oslo (1977).
Sværhedsgrad: Ikke svær.
Stilbeskrivelse: Klanglig spændende stykke baseret på pianistens fantasi og improvisatoriske evne.
Svend-David Sandström: Out of (komp. 1972). Violin (G + D strengene er stemt en */4 tone ned) og fagot. Var. 4 min. 45 sek. AB Nordiske Musikdorlaget/Wil-helm Hansen, Stockholm.
Sværhedsgrad: Intonationsmæssigt er stykket svært, idet begge instrumenter anvender V4-toner, dvs. at godt nok er stykket out of, men dog skal det være under kontrol.
Stilbeskrivelse: Instrumenterne spiller konstant ved siden af hinanden i en dialog, der betjener sig af sarte lange spindelvævstoner, der konfronteres af mere voldsomme »rockagtige« figurer.
Foreningerne
Dansk Komponistforening: Kontor: mandag til fredag mellem 9.00 og 14.00. Valken-dorfsgade 3, 1151 København K, tlf. (01) 13 54 05, postgiro 2 00 32 52.
Dansk Tonekunstnerforening: Kontor og sekretariat: Hverdage kl. 10-15. Sekretær og juridisk rådgiver: Advokat Knud Lundblad, Badstuestræde 18, 1209 København K, tlf. (01) 12 61 26, postgiro 2 23 50 99.
Dansk Musikpædagogisk Forening: Kontor: Store Kongensgade 65B, 1264 København K, tlf. (01) 114745, kl. 9-14, postgiro 2 26 84.
DUT- Det Unge Tonekunstnerselskab: Val-kendorfsgade 3, 1151 København K, tlf. (01) 15 07 26, hver dag kl. 10-12. Formand: Ib Nørholm. Forretningsfører: Jens Ole Malmgreen, tlf. privat (03) 52 80 20. Teatertelefon: ØBro 56 31.
NB: DUT råder af og til over nogle ganske få billetter til rabatpris kr. 10.- til forestillinger med musik på Det kgl. Teater. Vi kan desværre intet love, men DUT-medlemmer er velkomne til at forhøre sig på teatertelefonnummeret.