Information om noder

Hans Werner Henze: 3. strygekvartet (1976). Var. 18. min. Schott.

Sværhedsgrad: Ikke svær for sammenspillet kvartet. Stilbeskrivelse: Velklingende tonalt værk i en sats, i en bevidst fortsættelse af strygekvartettraditionen fra århundredets begyndelse.

Kommentar: Ganske typisk Henze-komposition, hvor hans virtuose teknik viser sig i udviklingen af hver eneste motivstump. Karakteren næsten nostalgisk.

Michael Schönwandt

Hans Werner Henze: 4. strygekvartet (1976). Var. over en halv time. Schott.

Sværhedsgrad: Særdeles vanskelig, kræver lang tids arbejde at få til at hænge sammen (især for 1. og 4. sats1 vedkommende). Stubeskrivelse: Helt forskellig fra 3. strygekvartet. Ligeså tradi-tionsbevidst og -fortsættende den 3. er, ligeså eksperimenterende er denne. 1. sats arbejder med et stort mål af tilfældighedspassa-ger, 4. sats er fire helt indivduelle stemmer, hvor kun overgangene mellem de enkelte afsnit i satsen skal ske simultant. 2. sats demonstrerer Henzes forkærlighed for at projicere sin egen musik oven på et »klassisk« værk, i dette tilfælde en Byrdpavane. Kommentar: Denne kvartet virker næsten desperat eksperimenterende. Hele det notationssprog, Henze i sine tidligere værker har udviklet, bliver brugt her. Jeg er ikke ganske sikker på, at kvartetten vil virke som ét værk snarere som 4 satser fra 4 forskellige værker.

Michael Schönwandt

Hans Werner Henze: 5. strygekvartet (1976-77). Var. 20 min. Schott.

Sværhedsgrad: Vanskelig.

Stilbeskrivelse: Sammensmeltning af 3. kvartets traditionsbundet-hed og 4.""s eksperimenteren. Særdeles klangskøn og velskrevet. Kommentar: In memoriam Benjamin Britten.

Michael Schönwandt

Elizabeth Maconchy: Notebook for Harpsichord. Tilegnet Zuzana Ružickova. Var. 7 min. Chester/Wilhelm Hansen (1977). Sværhedsgrad: Overkommelig.

Stilbeskrivelse: 4 satser i nærmest etudeagtig stil virker lidt stereotypt i valg af harmonier og rytme.

Bohumila Jedlickova

Witold Lutoslawski: Mi-parti, for orkester (1976). Var. ca. 15 min. Chester/Wilhelm Hansen. Sværhedsgrad: Vanskelig at koordinere, ellers ikke svær for et orkester, der er vant til at spille moderne musik(!) Stilbeskrivelse: Udkomponerede afsnit, hvor soloinstrumenter fabulerer over langsomt bølgende klange, vekslende med ad libitum passager, og afsnit, hvor orkestret koncerterer i klangblokke. Kommentar: Bestilt til og uropført af Concertgebouworkestret i Amsterdam.

Michael Schönwandt

Rory Boyle: Augustine, an opera in one or two acts for children. Libreto by David Taylor. Var. ca. 50 min. Chester/Wilhelm Hansen.

Sværhedsgrad: Meget let at gå til.

Stilbeskrivelse: God, tonal engelsk brugs-skole-musik. Quasikirkemusik rystet sammen med underskolejazzrytmer.

Kommentar: Meget sangbar og sikkert morsom for børnene at være med i. Jeg ville sidde og krumme tæer, hvis jeg skulle se det; børn, der spiller voksne, er ikke rigtig til at bære!

Michael Schönwandt

Ebbe Dag Schjelderup: 4 capricci for akkordeon eller klaver. Var. ca. 4 min. Musikk-Huset !/i, Oslo 1977. Sværhedsgrad: Ikke særlig vanskelig.

Stilbeskrivelse: Streng tolvtonestil, alle 4 stykker bygget over samme tolvtonerække i forskellige former og omvendinge. Kommentar: Spillet på klaver kan stykkerne virke noget tørre, de vil sikkert komme bedre til deres ret på akkordeon.

Bohumila Jedlickova

Antonoi Bibalo: Piano 'Solo' in The Evening (I977). Tilegnet Elisabeth Klein og Johannes Dyste. Var. ca. 13 min. Edition Wilhelm Hansen.

Sværhedsgrad: Ret vanskelig, krævende velfunderet teknik. Stilbeskrivelse: 3 smukke stemningsbilleder med impressionistisk præg -f festlig ragtime. kommentar: Et spændende og taknemligt stykke musik.

Bohumila Jedlickova

Folke Strömholm: Water - A Phenomenological Study. Tilegnet Elisabeth Klein. Klaver. Var. 6-7 min. Norsk

Musikforlag '/z, Oslo (1977).

Sværhedsgrad: Ikke svær.

Stilbeskrivelse: Klanglig spændende stykke baseret på pianistens fantasi og improvisatoriske evne.

Bohumila Jedlickova

Svend-David Sandström: Out of (komp. 1972). Violin (G 4- D strengene er stemt en !/4 tone ned) og fagot. Var. 4 min. 45 sek. AB Nordiske Musikdörlaget/Wilhelm Hansen, Stockholm.

Sværhedsgrad: Intonationsmæssigt er stykket svært, idet begge instrumenter anvender l/4-toner, dvs. at godt nok er stykket out of, men dog skal det være under kontrol.

Stilbeskrivelse: Instrumenterne spiller konstant ved siden af hinanden i en dialog, der betjener sig af sarte lange spindelvævstoner, der konfronteres af mere voldsomme »rockagtige« figurer.

Hans Abrahamsen

Dansk Tonekunstner Forening:

Sæsonplan 1979-80

Dansk Tonekunstner Forening indbyder atter i år alle musikinteres-serede til vore møder, som med undtagelse af mødet d. 21. november alle finder sted på Det kgl. danske Musikkonservatorium, Niels Brocksgade l, København - kl. 16.00.

Mødet d. 21. november finder sted på Det fynske Musikkonservatorium, Odense - og kl. 15.00. Indledere

Onsdag 26; 1979: Skal København have et operahus?

Indledere: Kulturminister Niels Matthiasen, Professor, Arkitekt

Steen Eiler Rasmussen og Operasanger ved Det kgl. Teater Claus Lembek.

Onsdag 24/10-1979. Er kvalitetsmusik et mindretals monopol?

Indledere: Socialforsker P.H. Kühl, Sv. Erik Mortensen, sekretær i

A.O.R, Ålborg og Radiorådsformand Ole Espersen.

Onsdag 21/11-1979: Spørgsmål vedrørende Amtsmusikudvalgene.

1. Kommunale kulturudvalgs betydning.

2. Ansættelser af større og mindre ensembler i landsdelene. Indledere: Kulturminister Niels Matthiasen, Professor Asger Lund Christiansen, formand for Statens Musikråds repræsentantskab, Kapelmester Jens Schrøder og Borgmester Jørgen Jørgensen, Køge. Onsdag 6/02-1980: Informationer om dansk musik i udlandet. Indledere: Ambassadør, kontorchef Fr. A. Holck Colding, Udenrigsministeriet og Direktøren for MIC.

Onsdag 19/03-1980: Emnet foreløbigt åbent.

Da det er vor forenings opgave »at danne samlingssted til varetagelse af det danske musiklivs almindelige, ideelle og praktiske interesser« er det os magtpåliggende, at alle forskellige grene og genrer indenfor dansk musikliv lader sig repræsentere ved møderne og deltager i debatterne, hvorfor adgangen til møderne er gratis. Vi håber, at man vil modtage vor indbydelse og komme tilstede. Med venlig hilsen bestyrelsen

Johan Bentzon (næstformand), Asger Lund Christiansen, Toke Lund Christiansen, Ingolf Gabold, Erik Moseholm, Robert Naur, Henry Skjær, Svend Erik T arp og Waldemar Wo Ising (formand).

Referat af møde i Dansk Tonekunstner Forening D. 27. marts 1979

Ved Dansk Tonekunstnerforenings møde om »Musik og politik« var indlederne programmedarbejder i Danmarks Radio Kaj V. Andersen, MF, teatermedarbejder Litten Hansen, RR. og, i stedet for den sygemeldte kulturminister Niels Mathiasen, radiorådsformand Ole Espersen, MF. Alle de tre politikeres indlæg viste i hvor høj grad der fra alle partiers side - fremskridtspartiet dog undtaget - var tilslutning til den holdning til musikkens samfundsmæssige betydning som var kommet til udtryk ved vedtagelsen af musikloven. Både indlæggene og den påfølgende diskussion tjente til at belyse nogle af de misforståelser, som lovens medtagen af allerede vedtagne bevillinger f. eks. til landsdelsorkestrene, havde givet anledning til navnlig hvad forholdet mellem støtte til den »klassiske« musik og til den rytme- og improvisationsprægede musik angår. Ingen politiker havde ønske om at forringe vilkårene for det første område og både de og diskussionsdeltagerne var enige om at begge områder indenfor samtidens musik - den nedskrevne og den improviserede - skulle have støtte fra det offentlige. Det blev iøvrigt understreget at af de ca. 4 »nye« millioner på musikloven var i år omtrent 3 gået til det »rytmiske område«.

Rere indlæg beklagede den forringelse af folkeskolens musikundervisning som var en følge af den sidste lov om folkeskolen og tilskyndede til at en udbygning af den frivillige musikundervisning i nær tilknytning til den obligatoriske blev fremmet og at der også blev skabt flere muligheder for undervisning i den rytme- og improvisations-prægede musik ad denne vej. Samtidig med at det af Statens Musikråd nedsatte udvalg udarbejder forslag om en egentlig uddannelse af musikere og pædagoger til dette område.

I den sammenhæng drøftede man også amtsmusik udvalgenes muligheder for at medvirke til den decentralisation som hele musikloven tilstræbte; kun var det beklageligt at København og Frederiksberg ikke havde oprettet udvalg.

Johan Bentzon