Fra en dansk skolestue

Af
| DMT Årgang 54 (1979-1980) nr. 05 - side 237-238

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Efter at have læst Cecilia Lindquists artikel om musikundervisningens vilkår i Sverige forstår man, at Svante Svensons længsel efter Sverige er ganske ubegrundet. Svenskerne synger ikke længere Bell-mann-viser i lyse birkelunde med tyttebær i munde. C. Ls beskrivelse går fortrinsvis på det svenske gymnasium (11-20 år), så det er vanskeligt for mig som folkeskolelærer, at sammenligne danske og svenske forhold på denne baggrund, da vores obligatoriske musikundervisning ligger fra 1.-5. klasse, og da jeg ikke er bekendt med svenske forhold i underskolen.

Ny musiklærer

Her i Danmark blev den obligatoriske musikundervisning kraftigt reduceret og forringet med den nye skolelovs gennemførelse 1. august 76. På dette tidspunkt startede jeg min karriere som musiklærer i den danske folkeskole. Frisk fra fad og fuld af entusiasme stod jeg der med en seminarieuddannelse, som på ingen måde havde givet mig ballast til at klare skærene, - det, jeg havde at bygge på, var den erfaring, jeg havde fået i en seks ugers linjefagspraktikperiode (i løbet af en fire års uddannelse), samt hvad jeg på egen hånd havde lært på kurser og gennem vikararbejde. Som enhver anden ny musiklærer kunne jeg få alt det musik, jeg ønskede, og blev oven i købet tvunget til at tage mere. Det er mange sted almindelig praksis, at nye lærere overbebyrdes med musiktimer, da lærerkollegiets »gamle« musiklærere enten kun ønsker at læse få timer eller helt er holdt op med at undervise i faget. -Jeg fik det første år tildelt 10 musiktimer fordelt på 6 klasser (ca. 140 børn), samtidig med at jeg havde 17 timers almindelige skolefag!!!

Begynderundervisning

Siden 76 har 1. klasse efter normaltimeplanen haft l times musik på skemaet. Det er på netop dette klassetrin vi som musiklærere skal »have fat« i børnene: 1. klasse-barnet er ofte impulsivt, rastløst og uroligt -miljøskiftet fra børnehaveklassen til skolen med dens faglige og sociale krav, opsplitning af dagen i små lektioner samt tilpasning til flere voksne med (i værste fald) hver deres normer, medfører en kompleksitet, som ofte skaber stor usikkerhed og utryghed. Barnets stræben og identifikation er diffus, hvilket kan give sig udtryk i ekstreme holdninger og manglende koncentration.

På denne baggrund er det åbenlyst, at l ugentlig times musikundervisning er en umulighed. En forudsætning for al undervisning er, at børn og lærer føler sig trygge i hinandens selskab, - og netop i et fag som musik, hvor man udtrykker sig på måder, der oftest er børnene fremmed, er fortroligheden og tilliden et nødvendigt grundlag, hvis man ikke skal havne i underholdning og rekreative aktiviteter. Dette grundlag kan selvsagt ikke etableres i løbet af én ugentlig time.

Resultatet af dette forhold bliver i praksis, at musiklærerne ofte undgår at varetage musikundervisningen i 1. klasse, da skoleloven giver mulighed for integrering i første og anden klasse. (Hvilket igen i mange tilfælde betyder, at børnenes aktive musikudfoldelse i de første skoleår kommer til at indskrænke sig til en sang i ny og næ). Jeg tager selv kun musik i første klasse, hvis jeg også har klassen i andre fag. F.eks. er kombinationen musik/(ikke kønsdelt) idræt efter mine erfaringer god, da disse fag dækker hinanden i begynderfasen.

Hvad musik i skolen kunne være

At musikundervisningen får så dårlige startmuligheder er naturligvis katastrofalt, og da den ydermere for de fleste børns vedkommende slutter med en ugentlig time i 5. klasse, betyder det efter min mening, at et samlet meningsfyldt musikforløb er på vej ud af folkeskolen.

I den meget fagligt betonede skole, vi har i dag, mangler vi i den grad en opvurdering af de kreative fag -herunder også faget musik. Behovet er i høj grad til stede og argumenterne er mange: I musiktimerne er der store chancer for at kanalisere barnets handlemuligheder således, at det kan opnå en mere realistisk selvopfattelse i en tryg atmosfære. Det stilles over for krav, det vil kunne klare og får gennem nye oplevelsesmuligheder lejlighed til at danne nye strukturer i overensstemmelse med sig selv. Musikundervisningen er nyttig for forbedring af koncentrationsevnen og iagttagelsesevnen, øger hukommelsen samtidig med at symbolfunktionen opøves (gavner bogstavindlæring og læsning). Lyddiskrimina-tion udvikles (gavner bogstaindlæring og stavning). Visio-motorisk koordination udvikles (gavner skrivning).

I musiktimerne ligger store muligheder for at udvikle barnets socialiseringsevne. Gennem fællesaktiviteter som f.eks. lytning, sang og sanglege skabes situationer hvor kontakt og vi-følelse forstærker børnenes fornemmelse af socialt tilhørsforhold. Samspilssituationer (fælles musiceren) drama og dans skaber sociale situationer hvor helheden og processen er det væsentlige - og ikke den individuelle præstation baseret på konkurrence!! Dvs. at barnet yder sit bedste på sit niveau inden for fællesskabets rammer. Allerede i 6-7-års alderen er kønsforskelle i social henseende etableret. Danselege og sanglege åbner mulighed for berøring i en acceptabel og meningsfyldt sammenhæng og kan medvirke til at nedbryde skranker mellem piger og drenge.

Dans og rytmik medvirker til koordination af forskellige muskelgrupper, træner barnets kropsbevidsthed og dermed fortroligheden med kroppen. Dette er af stor betydning for barnets selvtillid og selvfølelse. Andre vigtige færdigheder opøves i musikundervisningen: sansetræning - rum/retningsfornemmelse - muskelkontrol m. m.

Desværre tæller alle disse argumenter kun lidt (hvis overhovedet) i debatten om folkeskolen, i hvis formålsparagraf det så smukt hedder, at vi skal tilgodese elevernes alsidige udvikling. Dette burde indebære, at vi ikke alene skal tilgodese den intellektuelle side af børnenes personlighedsudvikling, men i lige så høj grad bør tilgodese den emotionelle, fysiske og sociale udvikling - eller??????

ISME-kongressen i Warszawa 6. - 12. juli

Programmet for vores grupperejse til ISME-kongressen er nu fastlagt: afrejse fra Kastrup lørdag d. 5. juli, kl. 11.00. Ankomst til Warszawa, kl. 12.15. Hjemrejse søndag d. 13. juli fra Warszawa, kl. 18.10. Ankomst Kastrup kl. 19.25. Prisen for rejsen bliver 2.875 kr. Heri er inkluderet: flyvning Kastrup-Warszawa tur/retur. Ophold på Grand Hotel i dobbeltvær. m. bad og toilet i 8 nætter. Helpension. Bustransport til og fra hotel. Assistance af engelsktalende guide. Statsafgift 125 kr.

Interesserede kan få yderligere oplysninger hos rejselederen, Ragnhild Toft (01-15 59 57, helst aften) eller hos Niels Christensen, World Tourist Rejsebureau, 01-14 40 44. Vi beder alle interesserede om nu at rekvirere tilmeldingsblanket, da kongresafgiften er 20 US-$ billigere, hvis der betales inden 31. marts.

Årgang 54/1979-1980, nr. 05