Dansk musiktidsskrift

Forside: Af Rued Langaards skitse til operaen »Antikrist«. Slutningen af 5. billede. (Det kgl. Bibliotek).

Jørgen I. Jensen lytter til Rued Langgaard......... 273

Baggrunden til Antikrist, af Bendt Viinholt Nielsen . 295

Langgaard i DR i sommer....................... 298

Debat:

Accordéon et falsum.......................... 299

Musik som gymnasiefag....................... 300

Svar til Lenz ................................ 302

Rapporter og interviews fra London, New York

og Paris..................................... 305

Plader ........................................ 314

Bøger......................................... 316

Diverse....................................... 319

Dette nummer domineres af Rued Langgaard, som synes at nyde begyndende forståelse. Numus-festen i Århus bragte flere uropførelser af ham, og radioen bringer mange timers musik af ham i juni måned (se Viinholts oversigt inde i bladet). Af interesse er også Bayan Northcotts svar på Hansgeorg Lenz's skrappe angreb i anledning af den Lulu-anmeldelse, som var her i bladet. Vi har endnu et amerikansk interview, og et græsk/fransk (Xenakis), og så fortsætter debatten om musikundervisningen i skolen, som har meget trange kår. Endelig er der nogle rettelser fra sidst: I Morten Levys Norby-analyse stod der, at ydersatserne i Edvard Munch-trilogien byggede på 1+2-skalaen. Dette var en afgørende fejl. De bygger på 1+3-skalaen, som er domineret af forstørrede treklange og har et vist åbent præg, mens mellemsatsen byggede på den mere indelukkede 1+2-skala domineret af formindskede septimakkorder. Konkret: s. 241, 2. linie, 1. spalte, og s. 243, 2. spalte, 4. linie, skal der stå 1+3-skala. I Carl Bergstrøms indlæg skulle der have stået (s. 266, 1. spalte, 8. linje: Teaterpræget opførelsespraksis er også sjælden, trods de umådelige publikumsengageren-de muligheder. (Ikke: »Teaterengagerende muligheder«).