Information om noder

Af
| DMT Årgang 55 (1980-1981) nr. 02 - side 94-95

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Gunnar Berg: Ti japanske træsnit, sangstemme og klaver, samfundet til udgivelse af dansk musik. 72,15 kr. Kommentar: Ti japanske Træsnit hører til blandt Bergs tidlige produktion - den er komponeret i 1938. Sammenligner man med Bergs senere og seneste værker, falder man let for fristelsen til at antage dette værk for enkelt og let tilgængeligt. Det tror jeg imidlertid ikke er tilfældet: Det er en meget følsom musik, som må kræve stor koncentration at udføre. Stilmæssigt har jeg lidt svært ved at placere det -jeg fornemmer både romantiske(!) og ekspressionistiske islæt.

Sangene har tekst af Kitayama og beskriver det evige bjerg i ti forskellige billeder (fx Der Fuji und das Meer, Der Fuji im Schnee etc.). Noden virker indbydende og sikkert inspirerende på de udøvende, da der foran hver sang er aftrykt nogle af Hokusais dekorative sort/hvide træsnit.

Erik Højsgaard

Per Nørgård: Returns, guitar solo. Var. 11 min. Edition Wilhelm Hansen. 19,25 kr.

Kommentar: I en note i partituret til Returns (Genkomster) har komponisten skrevet: »Titlen Returns refererer til værkets bølge-lignende natur - ligesom bølger udtrykker evig genkomst og evig genfødelse, er musikkens enheder tematisk og formmæssigt skabt som lag på lag«. Værket forløber i en tredelt ABA-form med en kort indledning og koda. De to yderdele er af en dansant karakter med pågående rytmik, og i modsætning hertil er midterdelen mere meditativ. Dette afsnit gør brug af den af Nørgård anvendte gyldne rytmik, og som en hjælp ved indstudering af værket er denne gyldne rytmik samtidig noteret i metrisk udgave nedenunder. Desuden er noden forsynet med en udførlig fingersætning, som er udarbejdet af Erling Møldrup (hvem værket i øvrigt er tilegnet). For rutinerede guitarister skulle Returns ikke volde vanskeligheder.

Erik Højsgaard

Witold Lutoslavski: Les Espaces du Sommeil for baryton og orkester. Var. 15 min. Chester Music.

Kommentar: Les Espaces du Sommeil (Søvnens Rum) komponerede Lutoslavski i 1975, og værket uropførtes i 1978 med Fi-scher-Dieskau som solist og komponisten selv som dirigent for Berlinerfílharmonikerne. Værket er baseret på et digt af Robert Desnos (en af Bretons og Aragons samtidige). Lutoslavski har som bekendt tidligere anvendt surrealistiske tekster mellem Les Espaces og de 12 år tidligere Michaux-sange - bortset fra forholdet tekst/musik, som også i Les Espaces synes naturligt. Musikalsk minder Les Espaces nærmere om Lutoslavskis cello koncert: Det er oftest et raffineret vekselspil mellem bestandigt skiftende smågrupper i orkestret, og Lutoslavski har omhyggeligt sparet på kraftige passager for henimod slutningen af værket - ligesom i cellokoncerten - at affyre et kort og meget dramatisk tuttiafsnit. Trods Lutoslavskis notationsform med ad libitum-afsnit og anvendelse af sit aleatoriske kontrapunkt virker Les Espaces meget overskuelig og forholdsvis let tilgængelig. Det er et smukt og letlæseligt partitur.

Erik Højsgaard

Arne Nordheim: Signals, for accordéon, el-guitar, slagtøj. Var. 9 min. Edition Wilhelm Hansen. 39,70.

Sværhedsgrad: Overkommelig, men kan kræve nogen indstude-ringstid.

Kommentar: Signals er skrevet til og tilegnet Trio Mobile (Mogens Ellegaard, Ingolf Olsen og Bent Lylloff). Stykket består af seks satser, som spilles attacca. Partituret kan beskrives som eksakt noterede passager afvekslende med en 60'er-periodens ofte opfindsomme symboler og tegninger. Denne blanding virker noget søgt.

Erik Højsgaard

Niels Viggo Bentzon: Variations on »The Volga Boatmen« op. 354, cello solo. Var. 21. min. Edition Wilhelm Hansen. 31,30.

Kommentar: Niels Viggo Bentzon har med sit opus 354 begået en flot over-stok-og-sten-cello-solo. Soloen består af tema med i alt 13 variationer, og her får man den berømte volga-sang serveret i fantasifulde forklædninger. Undertegnede er bestemt ikke cellist, men alligevel tør jeg påstå, at værket er svært og må kræve stor virtuositet af den udøvende; der er mange hurtige passager og lumske dobbeltgreb, ofte i det høje register. Værket er tilegnet Erling Bløndal Bengtsson, som også har udarbejdet den grundige fingersætning.

Erik Højsgaard

Svend Nielsen: Romancer (1974), for mezzosopr., 2 fl., slagtøj, 2 vel., eb. Var. 20 min. Edition Wilhelm Hansen. 62,55 kr.

Kommentar: Romancer er komponeret i årene 1970-74 og består af fire sange til tekster af Frank Jæger og Thorkild Bjørnvig. Værket er karakteristisk for Nielsens skrivemåde med de lyrisk-indad-vendte pudeklange tilsat stænk af en glædens eller ekstasens vilde fagter.

Det er ikke svært at spille selve noderne i partituret, men det er en musik, som ikke tåler en hårdhændet behandling og nok kræver relativt dygtige musikere. Værket bør sikkert opføres med dirigent.

Erik Højsgaard

Musik-husets BL-Korbibliotek, Oslo:

Jan Elgarøy: De hellig tre konger (tekst: Heine/Bjerke).

En sang med tre strofer, gennemkomponeret i flydende 6/8 (24 takter). Der er gjort ret megen brug af unison stemmeføring, og da det tilmed er i uvante intervaller, stilles der store krav til intonation. Også harmonisk er der nogle krævende passager, mens stemmeføringen her ofte er trinvis, baseret på modbevægelse. En smuk (og tilgængelig) korsang i et moderat nyere tonesprog. Den samme omtale kan gives

Jan Elgarøy: Vuggevise (tekst: Øverland).

En sang med fire vers, komponeret i A;B;C;A;form. Igen med flittig brug af unison sang. B-delen er for lige stemmer (SSA).

For begge disse sange gælder, at teksten er så enkel og ligner dansk så meget, at de uden problemer vil kunne synges af danske kor.

Egil Storbekken: Du ska itte trø i graset (tekst: Skjæraasen).

En sang, der klinger af nordisk nationalromantik, dvs. ofte i mol med et enkelt udsving til varianttonearten. Harmonisering og stemmeføring ret traditionel. 2. vers er arrangeret som solo med b.ch.-akkompagnement. Satsen velklingende og let tilgængelig.

Rolf Nyhus: Hailing (tekst: Si vie).

En frisk sang, der i form og indhold kan minde om »Mads Dods« eller »Der stode tre skalke«. I satsen forekommer bordun og forslag, som giver den præg af instr. folkemusik (fele). Alt i alt en ekvilibristisk sang, der vil kræve noget arbejde, specielt med teksten.

Hans-Erik Dahlgren: Gloria og O, Guds Lam

Disse to messesatser er, trods den ukomplicerede norske tekst, opgaver for det rutinerede kor. H;E;D. anvender et avanceret tonesprog som forudsætter, at koret har arbejdet meget clu-ster-klang, kvart-, terts- og sekundstabler. I »Gloria Patri« forekommer således kun to »regulære treklange. »O, Guds Lam«, som er for 8-st. bl. kor, begynder med en seksklang med tonerne f-fis-c-cis-b-g. Satsens midterste afsnit er bygget op efter kanonisk princip. Derefter følger en reprise som munder ud i en forløsende G-dur-treklang. Et krævende og spændende værk.

Musikhøjskolens Forlag, Egtved:

Anders Öhrwall: Mariamusik

En beretning om den hellige Jomfru, for recitation,kor og instrumenter efter ældre Mariatekster og viser fra Sverige, England, Tyskland og Frankrig. Værket er allerede en slags klassiker og har (ligesom Öhrwalls: Gaudete) haft flere opførelser med danske kor og ensembler. Det skyldes nok bl.a. det overkommelige i de ydre rammer: 4-st. bl.kor, få solister, kammerensemble (2 fløjter, cello, kontrabas, slaginstrumenter), spilletid ca. 30 min. Desuden er værket let tilgænge ligt uden at være banalt. Foruden en række gamle Mariaviser i Öhrwalls harmonisering forekommer også hans egne melodier, samt akkompagnerede recitativer. Flere satser har dansekarakter, hvilket understreges af slaginstrumenter. Et meget smukt værk.

Svend S. Schulzt: Four Latin Madrigals 1974

Disse fire madrigaler er et vægtigt bidrag til ny dansk kormusik. Sv. S. Schulzt har jo komponeret en lang række korsange med dansk tekst, men her er teksten latin. Tonesproget er også en smule mere kompliceret, og der må kræves et rutineret kor for at det musikalske udtryk kan ske fyldest. Det krævende ligger i skiftende taktarter, temposkift, store dynamiske udsving, ligesom også det harmoniske kræver sikker intonation. De fire madrigaler kan vel opføres enkeltvis, men bør høres sammen; de supplerer hinanden så alle satser danner en smuk helhed. (Hvorfor er mon titlen på engelsk?).

Svend S. Schulzt: Gensyn med Danmark

Fire korsange i dansk-lyrisk stil, tekst: Johs. V. Jensen, fås også i løsblade, hvilket angiver at disse sange (bedre end madrigalerne) kan opføres hver for sig. De virker også mere forskellige, f.eks. er nr. 2 »De vilde blomster« meget enkel og ligetil, let at lære, mens nr. 3 »Nattergalen« (efter min smag den bedste) er mere kompliceret. Det kan være vanskeligt at definere det dansk-lyriske i sangene, men i

Svend S. Schulzt: Midsommersang (tekst: Leo Estvad) er alle ingredienser tilstede: Spænding mod højtonen, med efterfølgende afspænding, modulation midtvejs, unison begyndelse. Det »lysegrønne« understreges ved at basserne ikke synger med i 1. vers. Linieføringen i melodien er også karakteristisk dansk(?) idet den holder sig over den dybe grundtone, hvorved terts, kvint og i denne sang også sekst bliver kernetoner; først til sidst falder melodien til hvile på sin grundtone. Midsommersang bør finde plads i alle danske kors repertoire.

Erik Bjørn Lund

Årgang 55/1980-1981, nr. 02