At lytte til ny musik - et læserbrev

Af
| DMT Årgang 55 (1980-1981) nr. 03 - side 105-106

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Det er altid de samme generelle spørgsmål jeg møder, når folk hører om min store interesse for nutidig musik, først og fremmest hvordan jeg selv er kommet til at synes om ny musik, men også spørgsmålet om, hvordan man skal bære sig ad med selv at forstå musikken, møder jeg tit. Det er positivt at folk spørger sådan, og jeg har derfor følt mig foranlediget til at redegøre lidt nærmere for disse ting.

Det kan dog kun blive en subjektiv vurdering, da jeg ingen musikalsk uddannelse har, og de her fremførte synspunkter må derfor stå helt for egen regning.

Der er vel ikke to mennesker der opfatter musik helt ens, det må i høj grad komme an på den måde man tænker, føler og oplever på, samt livserfaring og livsholdning i øvrigt. Min egen oplevelse af musik, og især ny musik, hænger nok nøje sammen med min nære tilknytning til alt i naturen, jeg har nok lettere ved at opfatte klangflader og små fine detaljer og nuancer i musikken, netop fordi det altid er de små enkelheder i naturen der fascinerer mig mest. Ikke at jeg får bestemte naturindtryk ved at lytte til musik, men det er muligvis de samme tankebaner der bliver aktiveret. Dog kan jeg godt opleve rene naturstemninger i visse værker, men det er ikke generelt.

Når talen er om ny musik, er det jo i høj grad et spørgsmål om tilvænning, mange opgiver simpelt hen at lytte til det, fordi det lyder så anderledes end det man er vant til, det er svært at omstille sig til at lytte til klangflader og små enkeltheder, når man er vant til at lytte til melodier og faste rytmer. Jeg skal gerne indrømme, at det tog mig ca. 15 år at tilegne mig denne evne, men dengang var den nye musik nok også endnu mere fremmedartet end tilfældet er i dag. Når jeg taler med folk om deres stilling til ny musik, er der altid et bestemt mønster der gør sig gældende, det er næsten ens for alle de mennesker jeg har mødt, uanset alder og miljø. Første reaktion er en form for frygt eller uhygge (rædsel for det ukendte), derefter opstår en vis nysgerrighed, der så ender enten med total afvisning, eller en mere eller mindre bevidst søgen efter indfaldsvinkler. Det er på dette stadie, jeg tror mine egne erfaringer kan være nogen til hjælp, idet jeg har været alt dette igennem selv. Det er ud fra dette synspunkt, jeg nu har oprettet en interessegruppe med ny dansk musik, hvor alle kan deltage.

Det er klart, det kræver et stykke arbejde for een selv, hvis man vil tilegne sig ny musik. Det kan godt i første omgang være nødvendigt at tvinge sig selv til at tænke i nye baner, med lidt videre horisonter end man er vant til - lægge lidt mere mærke til hvad man egentlig tænker og føler - prøve at leve i nuet, og være åben over for hvad der rører sig i- og omkring os. For mange vil det sikkert være en god idé, at betragte naturen fra en anden synsvinkel, i stedet for de store linjer, at se på alle de mangfoldigheder der udgør helheden. Lyset f.eks., tænker vi altid på hvad det betyder for stemningen i vore omgivelser, og de mange lyde vi aldrig lægger mærke til.

En sten er jo heller ikke bare en grim grå en, den har form og farve og består af mange spændende bestanddele, tænk på dens oprindelse. Begynder man at tænke i disse baner, er jeg næsten sikker på, at man også vil begynde at lægge mærke til mange spændende detaljer i musik.

En fejl de fleste af os begår er, at sammenligne ny musik med det vi kender, man sidder fortvivlet og leder efter sammenhænge og melodier, i stedet for at lytte i nuet, og leve sig ind i musikkens mangfoldige udtryk og stemninger, lige her og nu. En anden stor fejl man kan komme til at begå er, at dømme en komponist ud fra et enkelt hørt værk, eller i det hele taget stejle, hvis man hærer noget man ikke synes om.

Det er da helt givet, at der vil være meget, der ikke er så vellykket, det var der nok også i ældre tid, men det skal ikke afskrække nogen fra at fortsætte, for der er så store værdier i mange af de værker der skrives i dag, at man ikke bør snyde sig selv for at oplerve det. Alt dette er min egen erfaring, engang var jeg selv fordømmende over for ny musik, derfor ved jeg at det kan ændre sig, til stor glæde og berigelse.

Nogle har vist også den opfattelse, at man må kvitte sit forhold til »gammel« musik, for at holde af den nye. Det er bestemt ikke rigtigt, det skulle da nødigt komme dertil, at det blev en diskussion om hvad der er bedst, for den nye musik er hverken bedre eller ringere, den er bare anderledes. Man smider jo ikke en god bog ud når den er læst, men stiller den i reolen, for at læse den igen, man kender så indholdet, men har i mellemtiden gjort nye erfaringer, og oplever den måske anderledes, men den er dog stadig kendt, og man føler sig på fast grund. Helt anderledes med en helt ukendt bog, den må man tænke nøje over, og det er spændende at se hvad der sker undervejs.

At lytte til ny musik er som at bevæge sig ind i et nyt og ukendt land, og gå på opdagelse efter spændende ting, man bliver nysgerrig, for man ved aldrig hvad der kan hænde undervejs.

Hvad jeg her har beskrevet, kan vel kaldes at lytte intuitivt, og det er der jo nok nogle musikeksperter der ikke synes man bør gøre, men det er faktisk den eneste mulighed vi almindelige musikglade mennesker har, alle os der ikke selv spiller, eller er opvokset i et musikmiljø. Jeg støder desværre af og til på den påstand, at ny musik kun kan forstås af en lille intellektuel klike, javel - forstå - men hvem siger man absolut skal forstå, er det ikke lige så vigtigt at kunne opleve og leve sig ind i musikken? Når jeg tænker på alle de vidunderlige timer jeg har haft med ny musik, føler jeg at jeg står i evig gæld til dens skabere, om bare flere dog ville lære at forstå, hvilke musikalske og åndelige værdier der ligger gemt bag de »mærkelige« klangflader. Ny musik får mig altid til at tænke nye spændende tanker, er i det hele taget så bevidsthedsudvidende, at jeg ikke kunne tænke mig at undvære den. Jeg kan også varmt anbefale, at deltage på et af de mange aftenkurser, der holdes landet over, i musikforståelse m. m.

Selv har jeg fulgt et aftenkursus i seks år (aim. klassisk), og to år på folkeuniversitetet med ny musik. Det har jeg haft megen glæde af, man tvinges ligesom til at beskæftige sig mere med musik end man ellers ville have gjort.

Skal jeg til slut nævne nogle få værker der har haft særlig stor betydning for mig, må det blive: Per Nørgårds 3. symfoni, Messiaen: »Fra bjergene til stjernerne« og »Turangalilasymfoni«, G. Crumb: »Makrokosmos 1,2 og 3«, samt Axel Borup Jørgensen: »Marin«.

Kirsten Benn