Musik er ikke nogle noder på et stykke papir 2

Af
| DMT Årgang 55 (1980-1981) nr. 06 - side 288-293

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Seismograf søger ansv. redaktør
  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf

Musikpædagogik i relation til unge, med udgangspunkt i hf´s og gymnasiets musikundervisning

Denne artikel er den anden af to artikler, der behandler de problemer, der er forbundet med at undervise i musik i gymnasiet og på hf.

Den første artikel, som stod i DMTnr. 4 februar 1981, handler om nogle generelle problemstillinger af mere overordnet karakter. Denne anden artikel vil med udgangspunkt i disse problemstillinger beskæftige sig med nogle konkrete handlings- og undervisningsforløb.

Af Estrid Heerup

»- hvad er det for en virkelighed de unge giver udtryk for i deres forhold til musik?«*

Sindssyg????
Det banker - mit hjerte
det føler angsten
det kribler - det er sveden
mine øjne - ae ser - ser en pilot
Han styrer maskinen i stadig mindre og mindre cirkler
han udfordrer - udfordrer skæbnen, dér højt oppe langt fra
mig og min sjæl.
Skæbnen - vandt
Det føles underligt - en mærkelig ro
Mine ører- de lytter og hører trøstende ord
Løbet er kørt - et nyt løb?
Starten - min nye start
Mine ører de lytter atter intenst,
det' ordrer de hører
Mit indre mærker hensynsløs forvirring
Mine øjne ser - de ser forvirring komme på lodne
trippende og dansende ben, den famler sig frem ind i mig,
med sine daskende løsthængende arme
Roen - roen kommer
Træt og smilende, men nej ingen fred
den afløses af den energiske forvirring
min krop er sanseløs og stakånde!
Flammer - indre flammer, de brænder alt i min hjerne
Jeg vækkes fra mit evige mareridt
mine muskler er spændt til bristepunktet
Om få minutter er der stuegang
Jeg venter utålmodigt, nervøs og spændt på diagnosen.

Pige i 1. g.

Elevbesvarelse af: »Der ønskes en analyse af Pink Floyds melodi 'Breathe'. Den kan enten have form af en strukturanalyse, en sammenligning mellem tekst og musik eller en indholdsanalyse fremlagt mundtligt i plenum, evt. i form af et digt. «

»- jeg forstår undervisning som udvikling og ændring«*

I foråret 1979 arbejdede jeg i en l.g sproglig på Birkerød Statsskole med et projekt i musik, der strakte sig over ca. tre måneder. Projektet hed 'Forholdet mellem klassisk musik og beatmusik'. Ideen stammede fra eleverne selv, og problemformuleringen lød således:

»Er det en fordom, at der eksisterer et modsætningsforhold mellem på den ene side klassisk musik og på den anden side beatmusik, således at de to former for musik kan betragtes som klasse- og/eller generations-specifikke, eller som udtryk for bestemte livsholdninger eller ideologier?

Det var tanken, at produktet skulle være et situationsspil med anvendelse af musik på plader og bånd, dramatik, sang, spil (lydformning), dans og fri bevægelse. Efter i et par måneder at have arbejdet med musik, dans, bevægelse og sang blev klassen imidlertid så interesseret i undervisningsproblemer og -metoder, at slutresultatet i stedet blev en kronik, som bragtes i Politiken lige før sommerferien, og som handlede om deres syn på gymnasieundervisningen. Heri skrev de blå.:

»Hvis vi beskæftiger os med begreber som »Angst«, »Magt«, »Krig« eller »Kønsroller« er det relevant at spørge om, hvordan kunsten har beskæftiget sig med disse problemer. Hvordan skildrer Shakespeare magtbegrebet i »Macbeth«? Hvad er det, filmen »Cabaret« vil vise os? Hvad vil Bartok med sin musik? Hvad er det Ed Kienholz vil vise os med sine skulpturer og opstillinger?«

I 2. g valgte to tredjedel af klassen musik og resten formning. I musiktimerne blev klassen derfor slået sammen med elever fra to matematiske klasser, som jeg ikke selv havde haft.

I 2. g tog vi tråden op. De sproglige elever udarbejdede nogle spørgsmål om unges forhold til musik, som de gerne ville have belyst, og om hvilke muligheder der var i Birkerød Kommune for at tilfredsstille forskellige behov i forbindelse med musik. På dette grundlag udarbejdede vi i fællesskab et spørgeskema, som dannede grundlag for en undersøgelse af kammeraternes musikalske vaner. Undersøgelsen, som omfattede tre klasser, 1., 2. og 3. g blev edb-behandlet på pædagogiskpsykologisk værksted på Danmarks Lærerhøjskole. Undersøgelsen viste bl.a., at der er et enormt behov for opsøgende arbejde blandt unge med henblik på at få et aktivt forhold til musik. Denne antagelse er blevet understreget af den overvældende deltagelse, der har været til koncert-, ballet- og andre arrangementer, jeg har foranstaltet, samt den interesse eleverne har udvist i samarbejdet med de arbejdende kunstnere, der har besøgt os i timerne.

Mens ca. to tredjedel af klassen arbejdede med spørgeskemaundersøgelsen, tilrettelagde resten af klassen et projekt om ballet, for at undersøge hvad ballet er, og hvordan man arbejder med ballet. Projektet blev lagt meget bredt og spændende tilrette med besøg hos Marianne Walther og Ann Grosset på Teaterskolen for at se på kropsteater, kontakt med den Kgl. ballet, Open Space-scenen, film og teaterbesøg etc. og til slut besøg på skolen af kgl. balletdanserinde Inge Jensen og Mogens Winkel Holm, der fortalte om og demonstrerede, hvorledes man arbejder med at komponere musik og bevægelse sammen til en ballet (»Euridice tøver« og »Gærdesanger under en kunstig stjernehimmel«).

Hele klassen var meget fascineret af Inge Jensen og Mogens Winkel Holms besøg, men ellers delte klassen sig klart i to grupper: de to tredjedele, som havde arbejdet med spørgeskemaundersøgelsen, var problemorienterede og opsøgende og udtalte ved den efterfølgende evaluering af projektet, at »konfrontationen med kunst og kultur i hverdagen med besøg af kunstnere på skoleny koncert- og teaterture har ændret vores bevidsthed og stimuleret vores daglige oplevelse af skolen som vedkommende«.

Resten havde i øvrigt et ret passivt forhold til musik, som noget man bedst kunne høre hjemme hos sig selv på et perfekt stereoanlæg. I timerne mente de, at man lige så godt kunne sidde og lave lektier, mens deres yndlingsplader blev spillet. Denne diskussion, og dette at klassen i 2. g var blevet sat sammen af elementer fra flere forskellige klasser førte hen mod slutningen af 2. g til en ret passiv holdning hos alle, mig selv inclusive. Jeg kan på denne baggrund og ud fra de samme erfaringer med andre undervisningsforløb konkludere, at man i musiktimerne i 2. g kan have så store vanskeligheder med på ny at socialisere klassen og gøre den til en samarbejdende enhed, at de oplagte muligheder for at arbejde anderledes og mere spændende bliver ødelagt. Hertil kommer så, at man heller ikke kan gå ind i tværfaglige forløb, da eleverne ikke har de samme fag og de samme lærere, og fordi resten af stamklassen (stamklasserne) har formning.

Da man i 3. g kun har én times musik om ugen og i praksis derfor ofte kun hver anden uge, er det let at se, hvor vanskeligt det er at holde en kontinuitet i den obligatoriske musikundervisning efter 1. g.

»- jeg vil satse på selvvirksomhed, musikalsk aktivitet og glæden ved egen egen formåen«*

Opgave til musik og bevægelse.

Lav en dans til denne melodi med anvendelse af følgende instrumenter:

to rammetrommer
to bjældekranse
xylofon
klokkespil
fløjte

»Holdningen ændrer sig imidlertid markant, når musik kan indgå i et tværfagligt samarbejde med andre fag...«*

I foråret 1979 kørte jeg i en 1. g matematisk i samarbejde med en kollega Bo Tao Michaelis et tværfagligt projekt i dansk og musik. Dette samarbejde førte til, at klassen og vi to lærere syntes, det kunne være spændende at gå til årsprøve i dansk og musik omkring et eller andet fælles emne. Vores valg faldt på det helt aktuelle, nemlig opsættelsen af Karen Blixens novelle 'Ringen' som opera med tekst af John von Daler og musik af Bo Holten. Klassen havde tidligere på året læst novellen i dansk.

Forud for årsprøven havde klassen overværet Bo Holtens opera, hvor eleverne efter forestillingen havde interviewet komponisten.

Årsprøveforløbet faldt over tre dage, to dages projektfase lig med ti timer og én dags fremlæggelse i plenum. Klassen blev delt i fire grupper. Grupperne fik udleveret et radiobånd med musikken og et interview med komponisten lavet af Eric Schack, den engelske tekst, program, avisanmeldelser, men stod i øvrigt ganske frit m.h.t. hvad de ville vælge at inddrage af materiale undervejs. Det var meget spændende og helt utrolige resultater eleverne nåede frem til.

Årsprøve 1979. Dansk/musik. Spørgsmål til 1.x

Omkring Bo Holtens »The Bond«.

1) Præciser forskelle mellem Blixens tekst »Ringen« og Librettoen af John von Daler.

2) Skriv om de to teksters litterære form. Hvilken litterær form er Blixens tekst og er det »smittet af« på Bo Holtens værk.

3) Giv en grundig dagbladsanmeldelse, hvor I berører følgende aspekter: a) musikken b) librettoen c) forholdet til Blixens originale tekst d) operaens politiske ståsted, dens »ideologi«.

Omkring Karen Blixens »Ringen«.

Her kan i vælge en af følgende opgaver:

1) Omskriv teksten til drama med regi-bemærkninger og ideer til instruktion af jeres arbejde. I må gerne til sidst opføre det for os og jeres klassekammerater.

2) Skriv en moderniseret udgave af B lixen-teksten, altså før hendes tekst »up to date«. Gør imidlertid rede for - i et forord - hvorfor I har valgt at modernisere teksten på den gjorte måde. (Fx.: Hvorfor gør I Blixens krybskytte til en »rocker«/narkoman/gangster?)

Med hensyn til begge opgaver er I frit stillet med hensyn til at kombinere de to opgaver, fx udarbejde et moderniseret skuespil over teksten. Vi ser gerne, at I selv fremlægger opgavebesvarelsen i mundtlig form over for os, fx læser op/ spiller selv/eller andre fremførelsesformer.

Et uddrag af elevernes »anmeldelser«

Blixen forenet med nutidig musik

»Bo Holten og John von Daler har i samarbejde lavet en opera over Karen Blixens novelle »Ringen« ... Den symfoniske digtning, som Bo Holten foretrækker at kalde den,
begynder med en af verdens længste ouverturer på 16 min. ... Da musikken i denne oversigt er meget specifik og utraditionel, kræver det af publikum en forhåndsviden i handlingen, et godt musikøre og -kundskab, for at få den tilsigtede forståelse ... Ideen er god nok, det er bare synd, at musikken, som skal give forståelsen, er på så højt et plan, så kun få modtager budskabet.«

The Bond

»... Hvis man interesserer sig for nyskabt opera, har man mulighed for at overvære opførelsen af »The Bond« i det gamle Bellacenter ... Hvis man vil have et lille udbytte af operaen, er det absolut nødvendigt at læse Blixens novelle inden.«

Al begyndelse er svær

»... Dette kunne den 20.5. opleves i det gamle Bellacenter, hvor Bo Holtens opera »The Bond« havde premiere ... Bo Holten mente, at man blot ved at lytte til den indledende, og i øvrigt meget langvarige, musik skulle kunne leve sig ind i situationen og bedre »forstå« operaen.

... Til trods for nogle mindre »børnesygdomme« i opsættelsen og fremførelsen, lykkedes det dog at »skabe« et begejstret publikum på Bellahøj. Kom igen Bo!«

Karen Blixen

... Denne dramatisering blev iværksat af Bo Holten. To andre var inddraget, tekstforfatteren John von Daler og instruktør Lennart Toft... Librettoen, som er på engelsk, kan opfattes som en fortolkning af Karen Blixens novelle »Ringen«, der lægger vægt på: 1. Lovisas udvikling (bevidstgørelse), 2. Mathias' halvfascistiske krav om lov og orden og 3. Sigismunds borgerlige, humanistiske holdning, hans socialpsykologiske forståelse for tyven ... Musikken som librettoen er svøbt ind i er yderst effektfuld. Denne musik bruges som et vigtigt udtryksmiddel. Handlingen bliver gennemgået to gange, først i forspillet, der varer et kvarter, for at temaet skal stå klart, og for at man skal komme i den rette stemning. I salen er orkestret delt i fire musikgrupper (blandt disse et kor) for at give en kvadrofonisk virkning ... Karen Blixens skæbnetro skinner igennem ... Hvis opera er ens livret, er »The Bond« bestemt et stykke, der kan anbefales; dels p.g.a. musikkens fremragende udformning og effekt, og dels p.g.a. operaens nytænkende kulturelle værdi.«

»- jeg vil satse på 'det store møde' i eksistentialistisk pædagogisk forstand, her forstået som 'mødet' med kunsten og kunstneren i samfundet«*

I skoleåret 1979/80 havde en 1. g sproglig og jeg arbejdet med gennemgang af forskellige slags musik. Arbejdet var tilrettelagt og musikken valgt af eleverne selv. En af grupperne havde udvalgt en række sange, som vi skulle synge og spille. Hele klassen var ret aktiv og havde overværet et utal af teaterforestillinger og koncerter, såvel i som uden for skoletiden. Hen på foråret havde vi lyst til at lave noget helt andet og fablede om musikdramatik eller noget i den retning. Jeg tog derfor kontakt med Marianne Walther og Eske Holm, som var meget interesserede i at lave noget med os. Med et mandat fra klassen udarbejdede vi tre et udkast til et projekt, hvis nærmere planlægning i detaljer Marianne og Eske tog sig af.

Projektet blev gennemført under studiekredsordningen, hvilket vil sige: det skal være åbent for alle, der skal være mindst 10 deltagere, og det skal forløbe over 10 timer. Rent praktisk blev dette til to parallelt løbende studiekredse, som afholdtes samtidig, dvs. ca. 25 deltagere med teamteaching ved Marianne og Eske.

Projektet løb over tre dage, tre dage à fire timer, og kom til at ligge i skoletiden med deltagelse af nogle af klassens andre lærere. De to første dage omfattede kropstræning, arbejdet med at indøve trin og bevægelser, teoretiske diskussioner m.m. Den tredje dag blev alt det tilegnede »materiale« brugt i en skabende sammenhæng, eleverne udarbejdede selv danse og danse-forløb.

Det blev en helt fantastisk oplevelse for alle deltagere, og det var lidt svært for os at komme videre med noget »almindeligt«. Ved den efterfølgende evaluering lagde eleverne vægt på især to ting: at man selv var nået frem til at kunne skabe noget, og på oplevelsen af musikken i forhold til dette at bevæge sig. De lagde meget vægt på at forsøge at forklare, at selvoplevelsen, dette at vende blikket ind i sig selv, at føle sig selv på en anden måde, havde været en helt ny oplevelse, der gav dem stof til eftertanke. Det sociale, samspillet med de andre? Det havde de slet ikke haft tid til at tænke på, de havde været travlt optaget af at sanse sig selv.

»- hvordan de giver udtryk for deres forståelse og hvad vi kan bruge den til!«*

»... viste også, at mange elever faktisk havde lyst til at spille på et instrument, hvis de fik mulighed for det... !*

Projekt klasseband

Den 5. januar 1981 i en 1. g matematisk. Planlægningstime for det næste halve år. Klassens 25 elever inddeles i 5 grupper. Grupperne sætter sig for at lave en arbejdsplan. Efter timen samles forslagene sammen. Fem næsten enslydende ønskesedler.

- aktiv musikudøvelse (skrive sange og musik og finde instrumenter som vi selv kan spille på)

- musikanalyse

- lære at synge ordentligt

- akkordlære (at kunne tage akkorder på klaver eller guitar)

- evt. musikhistorie

I de efterfølgende timer diskuteres de indkomne forslag, hvad menes der, hvad ligger der bag ønskerne? Klassen når frem til, at de gerne vil lave et klasseband. Tre elever spiller klaver, den ene også trompet, en pige er lige begyndt at spille trompet, men vil også gerne spille tværfløjte. Ellers lyder ønskerne således:

- to vil gerne spille trompet

- to vil gerne spille saxofon

- to vil gerne spille trommer

- fire vil gerne spille tværfløjte

- seks vil gerne spille guitar

- tre vil gerne spille klaver

- to vil gerne undervise kammeraterne i klaver.

Summa summarum: 21 elever ud af 25 vil gerne spille et instrument. Ved en helt enestående velvilje fra forskellig side, ved at låne guitarer, ved private lån og ved helt usandsynlige betalingsvilkår hos »Scandinavian Brass and Woodwind« lykkedes det os at få alle sat i gang omkring februar. Den øvrige undervisning ud over klaverundervisningen varetages af elever fra 2. g musiklinje og er en del af den »praktik«, der hører med til musiklinjens arbejde. (Vi har et praktikforsøg i gang på musiklinjen). Jeg selv tager mig af saxofon og fløjte. Undervisningen er gratis, men eleverne med de dyre instrumenter betaler 100 kr. i leje om måneden med køb for øje.

Vort klasseband har spillet et rocknummer til skolekoncerten i april.

Foreløbig konklusion: selv om undervisningen helt klart tager sit udgangspunkt i elevernes behov, er det vanskeligt at opnå og opretholde en ordentlig arbejdsdisciplin. En gruppe på ca. 25 er ganske enkelt for meget at holde sammen på.

Hvilke betingelser har vi, lærerne og eleverne, for at gennemføre en meningsfuld undervisning?

De i denne artikel beskrevne handlingsforløb og det fremlagte arbejdsmateriale skulle gerne vise lidt af bredden i de muligheder, der ligger i at arbejde med musik i gymnasiet. Men jeg skal ikke lægge skjul på, at det kræver fantasi, tid og kræfter at gå på tværs af den skiveskårne pædagogik, som gymnasiets struktur, time- og fagplan i sig selv lægger op til.

Hvor bliver værkgennemgangen af, vil nogle så måske spørge?

Den er integreret i undervisningsforløb, som de her skitserede, eller samlet i kursusforløb. Det som i øjeblikket har min hovedinteresse kan så til slut opsummeres ganske kort i en række punkter, som viser tilbage til den første artikel:

1) Der skal være en minutiøs planlægning, som foretages i fællesskab med eleverne.

2) Man skal kontrollere, at den bliver overholdt.

3) Man skal holde eleverne fast på deres ønsker.

4) Man skal stille krav.

5) Det er svært at holde en kontinuitet i den obligatoriske musikundervisning.

6) Det er også svært på musikgrenen, fordi man ikke kan inddrage musikundervisningen i 1. g som en slags forberedelse.

7) Det er svært at arbejde med de store holdstørrelser.

8) Man skal derfor være opmærksom på, at det kan være nødvendigt med en ret håndfast og ikke særlig 'musisk' disciplin.

9) Det er svært at placere musik i en tværfaglig sammenhæng bl.a. p.g.a. skemaet, og i 2. og 3. g p.g.a. de forskellige stamklasser.

10) De mange 'brud' fører let til frustration hos lærer og elever.

11) Man skal ikke lade sig overraske af, at eleverne pludselig bliver trætte og ikke gider, - eller mener noget andet i dag end i går. De bliver kusket rundt fra fag til fag.

12) Man skal alligevel som lærer forholde sig åben overfor problemerne ...

13) og det er MØGSVÆRT.

* angiver at der er tale om citater af mig selv fra den foregående artikel.

Årgang 55/1980-1981, nr. 06