Forsvar for mystikken og dialektikken

En replik i en debat mellem Svend Aaquist Johansen og Per Nørgård i DMT nr. l

Af Anker Fjeld

Smarte citater er jo altid behagelige at have ved hånden. Hvis en kapacitet som Wilhelm Reich skriver, at »Al mystik er reaktionær, og det reaktionære menneske mystiker«, så skal det jo nok være rigtigt. Citatanvenderen finder det ofte uvæsentligt at sætte sig ind i emnets, in casu, mystikkens begreb. Det er alt for behageligt at definere verden i den overskueligt teknologiske fatteevnes regi, hvor det alt for menneskelige blokerer for erobringer på mystikkens område, og hvor dialektikken gøres til en tåbelig automobilførers fordrukne kørsel. (Et held for automobilføreren, at der ikke var en politibetjent i nærheden under den kørsel. Kortet kunne jo blive inddraget!). I det verdensbillede gøres det »alt for menneskelige« (Nietzsche) til humanisme og mystikken til humanismens negation, »en højere, ikke-human verden«.

Således kan det teknologiske samfunds-menneske bevare sin suverænitet ved at afvise mystik som primitivitet på nederste rangstige og dialektik som en vittighed skabt til at underholde. Det er næppe i hr. Jedermanns objektive interesse, at det teknologiske bureaukrati ikke sætter sig ind i den terminologi, den slynger om sig med for og udelukkende for at distancere sig fra. Hr. Jedermann har sin natur og civilisationen som objektive livsvilkår og vil vel næppe rangere søgen efter og mulig beskrivelse af naturlove ind som reaktion, eller dialektikkens fintmærkende civiliserede metode ind som fordrukken bilkørsel. Snarere vil han omvendt Jacob i Holbergs komedie kunne undre sig over, at Erasmus Montanus uden videre går ud fra, at jorden er flad!

Anker Fjeld