Plader - Ny dansk musik i Borums ører

Af
| DMT Årgang 56 (1981-1982) nr. 02 - side 99-101

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Modtag Seismografs nyhedsbrev
  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf

Den fremragende musikkritiker Jens Brincker vakte for et par år siden postyr blandt de musikalske venner med en artikel om dansk musik i europæisk perspektiv. Det kom der nogle hidsige indlæg ud af, hvor man gjorde grin med Brinckers »internationale øren« -men ingen egentlig debat. Punktet er stadig ømt. Jeg kan huske, vi dengang længe diskuterede, hvordan man skulle lave en radioudsendelse om emnet, men opgav; ingen orkede, for man vidste jo ligesom på forhånd, hvad alle adspurgte i en enquete - fra vor førende musikforlæggerske og nedefter - ville svare.

Men er dansk musik da fortsat i udenlandske øren kun Buxte-hude, Carl N. og til nød Per N.? Og Buxte var tysker og Nielsen var fra Fyn og Nørgård er fra universet -. Eller tør man ha urene øren i DMT og også nævne Jacob Gade og Kaj Normann Andersen og Leo Mathiesen og Svend Asmussen og (potzdonnerwetter) Bent Fabricius-Bjerre? Næh, det gælder »komposi-tionsmusikken«, den a-rytmiske og såkaldt nutidige - den! (Det ku være skægt og se opførelsestal for nyere dansk musik i udlandet -!) Jamen, der kommer da plader, og de når jo da (i teorien) ud? Tja, så sku vi til og diskutere markedsføring. Danmark har jo ikke en så enorm, stasstøt-tet pladeproduktion som f.eks. Holland (og selvfølgelig de fleste østeuropæiske lande). Hollands imponerende Donemus-stiftelse donerer tilsyneladende en plade til hvert eneste medlem af De Nederlaandsje Tonsaatzevoorejn eller hvad den monne hedde. Disse plader doneres så til alverdens radiofonier, men spilles de? A tviler. Men plader kommer der da, en 3-4 stykker om året. I hvor store oplag? Og sælges de? De anmeldes da i al fald knap nok. I al fald ikke i Den mest Selvglade Avis, det er det eneste dagblad der recenserer, skriver mere end sporadisk - og det er jo klart, når anmelderen ikke har ældre riller at sammenligne med. (Jeg kan for øvrigt ikke se, hvorfor Sicklivet har så meget mod Herr Lenz - herregud, en antikvitetsforretning er da ofte både morsommere og interessantere end Magasin Moderne Bo ...)

TØR MAN HA' URENE ØREN l DMT?

Nå, nu skal de i hvert fald anmeldes. Jeg skal på opfordring sige min uforgribelige og inkompetente men entusiastiske mening om 1979-80's plader med ny dansk musik. Det er nunte mange. 8 plader (hvoraf nogle også har udenlandsk musik): 17 værker af 17 komponister samt 4 af Ib Nørholm (er den mand privilegeret?). Og jeg kan da godt, for at spændingen ikke skal blive for stor, give resultatet af min lytning på forhånd: l uundværligt værk (Nørholms Katarakter), 3 gode som man gerne lytter til mange gange (Mogens WHs Tarantel, Pelle G-Hs Genbrug og Nørholms orgelstykke Forespørgsler - Overtalelser), 7 pæne, gode værker som man hører med glæde

Paula 9: Gunnar Berg- Fresques / Maria Kammerling, guitar

EMI 6c 065-39331: Samfundet til udgivelse af dansk musik (Winkel Holm, Aaquist Johansen, Abrahamsen, Gudmundsen-Holmgreen)

Caprice CAP 3013: Nordiska Musikda-gar 1978 (dansk: Nørholm)

Danica S003: Scandinavian Brass Band Compositions / Copenhagen Brass Band (dansk: Nørgård, Kayser, Christiansen)

DFM 20101: Conservatorium 7: Det Fynske Musikkonservatorium 1929-79 / Den Fynske Trio (dansk: Rasmussen, Werner)

DFM 20101: Conservatorium 8: do. / Poul Børch, Ib Bindel, Inger Marie Thomsen, Niels Henrik Jessen, orgel og Jan Aagaard, fløjte (2 x Nørholm, la Cour, Weis)

NORDKONS 1001: Conservatorium 9: Nordjysk Musikkonservatorium 1930-1980 (dansk: Norby, Bjerno, Bach)

Paula 8: 4 danske komponister fra det 20. årh. / Bodil Christensen, s, Eva Meile, kl (ny dansk: Nørholm, Holm-boe, Jersild) /interesse/irritation men ikke brænder efter at genhøre (Weis, Berg, Holm-boe, Christiansen, Werner, Abrahamsen, Rasmussen), 9 la-la og l uantageligt (Bjernos sange). (Lad os lige få o-verstået dem. De er et typisk eksempel på hvad svenskerne kalder »pekoral«: ufrivillig parodi - lige fra første sangs første ord »Æl-skøø-thø« kommer jeg simpelthen til at fnise, og udførelsen er pinligt adækvat).

Men lad os tage de 18 andre komponisters 20 værker nogenlunde efter generationer.

Flemming Weis' orgel-concertino fra 58 er elskværdig musik og godt håndværk. Jørgen Jersilds tre sange fra 44 er klukker og triller, mens Vagn Holm-boes Moya, syv japanske sange, fra 52 er strenge og lidt tørre - jeg er i det hele taget ikke vild med den sangplade, jeg synes Bodil Christensen har for mange koncertsangerindemanerer og for lidt tekstfortolkning. Og så Gunnar Berg, der jo meget længe er blevet undervurderet på en stærkt overvurderende måde. Men hans fire uendelige guitarstykker hedder Fresker, men det er sgu ikke /orfriskende ... Det er »noget af det mest komprimerede, den moderne guitarmusik kan opvise«, siger Jens Rossel, Bergs Köchel, på coveret - jo, komprimeret på ét plan: i materialtætheden. Men hvis musik skal måles i parametermål, så mangler GB et par a' metrene. Freskerne er som det meste af den musik, jeg har hørt af ham, klangligt helt uinteressant (freskerne skaller af) - mens tegningen er ovenud detaljeret, med manisk pertentlighed. Rossel fortæller også, at det er et bestillingsværk; det lykkedes Maria Kammerling »at gøre GB interesseret«, triumferer coverteksteren. Desværre lykkedes det hende ikke at gøre ham interessant. Hvis vi glemmer Bjerno og går let hen over Leif Kaysers lange brassband-suite fra 59, når vi generationen af nu 40-50 årige, med vores Aladdin-Noureddin-par Nørholm og -gård i toppen. Per N. er desværre kun repræsenteret med de ubetydelige men underholdende Beatles-parafraser for brassband, men 4 værker af Nørholm. Sangene med den som så ofte hos IN flertydigt vemodigt-ironiske titel Blomster fra den danske Poesis Flora er nydelige og energiske, men med usikre distancer til teksterne, og de tre stykker for orgel og fløjte fra 66 forekommer mig lidt tynde og dekorative - guirlander i kirkerummet. Men orgelværket fra 70 er utroligt fascinerende - jeg tror det er et af de mest erotiske stykker musik jeg har hørt, ja, det er sgu lige ved at være naturalistisk! Som sædvanlig arbejder Nørholm på mange planer samtidig, strata af ofte modstridende psykologiske spændinger, men her lykkes det. Forespørgsler -Overtalelser er en helhed. Først efter at jeg havde hørt det og gyst flere gange, læste jeg INs covertekst om værkets religiøse »program« - »Jomfru Marias og Josefs møjsommelige jule-natsvandring fra dør til dør« - men det passer jo egentlig meget godt med værkets kompleks af sexualitet-og-fortviv-lelse. Det er stærke sager! Og endnu stærkere er oktetten De fynske katarakter fra 76 (på pladen fra Nordiske Musikdage): det eneste mesterværk i denne bunke. Katarakter er ikke en øjensygdom her, men vandfald, og pointen er ifølge INs kommentar, at der netop ingen vandfald er på Fyn. Atter en ironisk og samtidig ømt-me-lankolsk titel: Danmark er fladt, men Ib Nørholm er op og ned -! Hvor Per Nørgård er horisontal (men ikke af den grund altid flad), er Ib Nørholm vertikal. En vertikal absurdist. Oktetten er en fantastisk, helt Elliott Cartersk (påvirkning?) rigdom af tætheder og tyndheder på 12 minutter, med en anspændt, næsten brutal energi og en underliggende skønhed, der pludselig bryder igennem. Jeg har hørt det utallige gange og vil høre det lige så mange gange til.

RUNDT ER VIRKELIG LYTTERGUF.

Absurdister er jo også de jævnaldrende Henning Christiansen og Pelle Gud-mundsen-Holmgreen - det er skægt så meget Samuel Beckett har betydet for nyere dansk musik. HCs lille stykke Æventyrlige tilstande gør næsten brass-pladen værd at eje - sjov, spændende vital musik trods HCs plader vist nok antyder, at stykket handler om skattevæsnet. PG-Hs Genklang er som sædvanlig ironi uden ironi, dvs. vrængen, men der er også i Genklang en desperat skønhed, som trods alt behager. Jeg har meget svært ved PG-Hs musik, temperamentmæssigt, men pludselig lukkede det her værk sig op for mig -jeg oplevede det som »popkunst« og kunne godt illustrere det med Per Kirkebys malerier. Det er også, når et stykke får én til at skifte mening og prøve at høre vedkommendes andre værker igen på en ny måde. En utrolig konstrast til Genklang på samme plade: Mogens Winkel Holm Tarantel, balletmusik som er fantastisk effektiv, med en styrke og konsekvens som er helt usædvanlig i både danse-og danske sammenhænge. Det kan godt være, det er »indholdsløst« (bortset fra story'en), men ih, hvor det funker! MWH er ny dansk musiks Stevie Wonder - forrygende flot! (og det er alt, alt for lidt man hører og genhører af ham!).

DANMARK ER FLADT, MEN IB NØRHOLM ER OP OG NED -!

MWH ER NY DANSK MUSIKS STEVIE WONDER -FORRYGENDE FLOT!

Og dermed er vi ved de »yngre«, inden vi når til de »unge« - de »yngste« er ikke repræsenteret (og sgunte heller særlig repræsentable ...). Dvs. Norby og Werner, folk med problemer, dvs. nyromantikere uden at ville være det. Norbys 3 Knaben Wunderhorn-sange (pragtfuldt sunget af Solveig Lumholt) forekommer mig lidt naivt-smarte, men bevares, gestikulationsmusik er jo også en slags kropsmusik. Sven Erik Werners Aquamanile fra 75 har jeg også svært ved, og det har han tydeligvis også selv haft. Hvis Norby er underbevidst er Werner over-bevidst, det bliver tvivls-musik, ikke blot splittet, men splintret i sin vil-ikke-være-følelsesfuld. Og de »unge« Erik Bachs Anleitung zum Tanz fra 79: tom, neoklassisk-pa-sticherende konditorkunst. Niels la Cours orgelstykke Archetypen fra 70: røvtrist og samtidig påtrængende som den slags mennesker, som De godt kender, hvor man, når man snakker med dem, hele tiden må træde et skridt tilbage, fordi de hele tiden træder et skridt frem. Og så har la Cour oven i købet Jung på programmet! Svend Aaquist Johansens ke-Tjak fra 73: fikst og begavet og med en stofrigdom, så dets 7 minutter føles som 28. Ketchup! Og hvis vi skal lave Aladdin-Nourred-din-Goethe-Schiller-Nørholm-Nørgård-nummeret én gang til, så er der til sidst Abrahamsen contra Rasmussen -. Hans Abrahamsens Rundt og imellem fra 71 er så umiddelbart charmerende og musikalsk blæsermusik, at man næsten bliver mistænksom; men det er selvfølgelig utaknemmeligt, for Rundt er virkelig lytterguf. Og over for det Karl Aage Rasmussens Le Tombeau de Père Igor fra 77 på Den Fynske Trios fremragende spillede plade: Alvorligt ment pastiche, men vist nok uden noget at sige (men hvad betyder »sige«?). Og imponerende er det jo. Og det kan godt være, det er tungen ud ad vinduet, men hvad, det er jo da også en måde at få frisk luft på. Konklusion: frisk luft er sundt. Eller konklusion på det hele: for lidt og for meget.

DET ER TUNGEN UD AD VINDUET, MEN HVAD, DET ER JO DA OGSÅ EN MADE AT FA FRISK LUFT PÅ.

Eller tredje konklusion: hvad jeg ku ønske mig? Jo, tre dobbeltalbums udgivet på et internationalt og distributions-indstillet plademærke: et med Holm-boes bedste strygekvartetter, et med Nørgårds og et med Nørholms Greatest Hits.

Sådan tre plader ville faktisk være dansk nymusikpladeproduktion nok i 1982. (Samt selvfølgelig Rued Lang-gaard ud på verdensmarkedet, hvor han hører hjemme, mellem gynger og karrusseller).

Samt masser af ny musik på kassettebånd, i 200 ex., billigt til salg med statsstøtte. O.K.?

Ny dansk musik på plade

1960-1980

- supplement til DMT nr. 6 maj 1981

ERLING BJERNO

Conatus nr. l f. guitar op. 132 (Erling Møldrup) Odeon 30017 Trimors, trio op. 135 Point 5005 Hans Christian op. 142 (Erling Møldrup guit., .E. Transkov sang) Stuk 412 Salmer (Radiodrengekoret, H. Elbirk, dir., L. Beck orgel) Princ. 1014 og 1009 Kantate: Rejsen fra Bethlehem (E.B. Nielsen, Århus K. Kor) Mes 115

GUNNAR BERG

Fresques pour Guitare seule I-IV 1976-77 (Maria Kämmerling guit.) Paula 9

AXEL BORUP-JØRGENSEN

Winterpieces f. klaver (Bengt Johns-son) Odeon 30008

VAGN HOLMBOE

Moya, 7 japanske sange op. 57 1952 (B. Christensen sang, El Meile kl.) Paula 8

JØRGEN JERSILD

Trois Pièces en Concert (Amalie Malling kl.) Paula 5 3 sange 1944: Tø, Kilden, Forårsvise

(B. Christensen, E. Meile) Paula 8

BERNHARD LEWKOVITCH

To sange for lige stemmer, fra 8 børnerim (Skt. Annæ G. Pigekor, B. Ettrup) Kbh.'s Komm. Sangsk. 1979

IB NØRHOLM

Blomster fra den danske poesis flora 1966 (B. Christensen, E. Meile) Paula 8

POUL ROVSING OLSEN

How to play in D-Major without caring about it (Mogens Ellegård og Marta Bene) Pyramid TLLP 51 Without a Title op. 72 (E. Moser) EMI Ico6632857 og (L. Turnevicious) Earthl. 12001

Invention (Lis Smed Kristensen kl.) Simax TN 2001

KNUDÅGE RIISAGER

Samtlige klaverværker (Bengt Johns-son) EMI Moak 30015

FINN SAVERY

Teenagerlove (Johannes Rediske ra. orte m.fl.) Fontána 885410

Fest i Møllen (Finn Savery rn.fi, DR Pigekoret, Jens Okking m.fl.) WH 1024

SVEND ERIK TARP

Serenade op. 28 b (Poul Birkelundkvartetten) Tóno A122

POUL SCHIERBECK

Den Kinesiske Fløjte 1917 (B. Christensen, E. Meile) Paula 8

FLEMMING WEIS

Femdelt Form nr. l f. klaver (Bengt Johnsson) Odeon 30001 Den Lyse Nat (KFMF-sangerne, J. Berg) 79104-5313 Aspekter f. guitar (Erling Møldrup) Moak 30017

TIMME ØRVAD

Preludium og Pastorale f. guitar (Erling Møldrup) Moak 30017, div. Danske Salmer og Motetter (Af Teu-ber, Jeppesen, Hjelmborg, Schultz, Kayser, Weis, sunget af Buddinge Kirkes B ørne- og Ungdomskor, Kl. Lyngby dir.) Cantica Stereo

Amatørmusik i Rødovre Kommune:

Elever fra Aften-, Ungdoms-, Musik- og folkeskolen gik 10 dage i et professionelt lydstudie og lavede forskellig musik (bl. a. en uropførelse af Per Nørgård). -Følgende 9 af Rødovres 30 ensembler medvirker på det kaset-tebånd, som blev resultatet: Rødovre Percussion (slagtøjsen-semble), Islev skoles pigekor, Rødovrespillemændene, Rødovre Big Band, Rødovre Ungdoms-orkester (harmoniorkester), Centuria (voksenkor), Rødovre Musikskoles Jazzorkester, Rødovre Musikskoles renæssance-gruppe og No Brain (rockgruppe).

Båndet er ledsaget af et 12 siders hefter med tekst og fotos. -Fås ved henvendelse til Rødovre Kommunale Musikskole tlf. 01-703220.

Årgang 56/1981-1982, nr. 02