Klip

Af
| DMT Årgang 56 (1981-1982) nr. 06 - side 278-278

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Concerto Copenhagen

DMT 1952 (s. 198-201)

Hvad siger kollegerne?

Udtalelser af danske komponister

........Da jeg som ca. 20-årig mødte Igor Strawinskys kunst følte jeg den som en befrielse. Det forste værk jeg horte var »Petrusc.hka«. I dette værk udfoldede sig en klangkunst, der var dristig men sober og en melodik, der i sin blanke diatonik var spænstig og bøjelig -- en kras modsætning til de drivhusprodukter, jeg mødte under min studietid i Wien, hvor Schönberg og Scriabin stod i forreste række, hvor Gustav Mahlers umådeholdenhed stadig beundres og hvor Richard Strauss og Max Reger hædredes med trættende »festwochen«. Jeg følte i Strawinskys modale tonalitet en renhed, der var beslægtet med Carl Nielsen, og jeg indså at de nydannelser på klangens, orkestrationens og rytmens område såvelsom polytonaliteten, som jeg ...... De unge nutildags forstår vel knap det gny der stod om Strawinskys værker; den ældre generation (bortset fra Carl Nielsen) betragtede ham næsten som umoralsk. Den aldrende Louis Glass forlod forarget koncertsalen under en Strawinsky-aften, hvor Strawinsky selv medvirkede, og gav sin harme offentlig udtryk, en harme, der på fin og nobel måde blev imødegået af Christian Christiansen. Finn Høffding.

.... anerkendt i den store verden. Hans værk er sammen med Bartóks grundlæggende for den ny musiks udvikling. Frodigheden, rigdommen og fantasien i hans musikalske sprog parret med hans eminente beherskelse af udtryksmidlerne viser os, at vi står overfor en stor komponist, hvis musik vil have betydning langt ud over vor tid.
Herman D. Koppel.

...... Idag er Strawinsky for mig et afsluttet kapitel. Han er i mine ojne allerede klassiker, og når jeg frarcgner de mere negative momenter som, beklageligt for mig, har afkølet min interesse, finder jeg stadig, at Strawinsky er en betydningsfuld hjornesten i det skarpe sving mellem den sene romantik og den tidlige »års nova«, og at denne vor tids nye musik - i praktisk talt alle dens afskygninger - står i stor gæld til ham.
Vayn Holmboe.

.... På andre af den ny musiks overdrev dyrkes der en mangfoldighed af sære, grå teorier, hvis afgrøde var duftløs og kedsommelig. Heller ikke dér hørte Strawinsky til - - denne modsatte yderlighed, et konstruktivt «priori, har været ham lige så fremmed.

Strawinsky har i sin musik formuleret sin tids intellekt-betonede kunstopfattelse med en forunderlig kraft. Da han blev vesteuropæer og senere amerikaner, trådte denne intellektualisme i forgrunden. Det gav anledning til profetier om, at nu stagnerede han i gold formalisme. Jeg har lært mig at være forsigtig med at godtage den teori, fordi disse sene værker gang på gang har åbnet sig for mig og afsløret en særegen skønhed, efter at jeg til at begynde med bedømte dem som svagere i deres inspiration end ungdomsværkerne. De er lærerige, .....
Jørgen Jersild.

..... Bortset fra faa Værker placerer Strawinsky sig som typisk Repræsentant for den saakaldte vesteuropæiske intellektuelle Retning hvad der utvivlsomt overfor et normalt Koncertpublikum forringer hans chancer for at vinde en lignende Udbredelse endsige Yndest som tidligere Tiders geniale Mestre. Set fra en Fagmusikers Standpunkt er der jo imidlertid ingen Tvivl om hans Førerstilling. Men er det nok?
Sv. S. Schultz.

..... Strawinsky har også sin opfattelse af fortiden, men han støber glaskugler om hver løsning og hænger alle disse perler af mesterværker op på en snor foran os, uden at vi kan se, hvad der er gået forud, eller hvad der vil komme bagefter.

Strawinsky er vor tids største komponist - det kan jeg forstå og opildnes til at erkende: Men jeg kan ikke føle det.
Niels Viggo Bentzon.

.......... Strawinskys kompositoriske mesterskab - såvel satsteknisk og formalt, som instrumentalt-klangligt -- er af indlysende betydning for de sidste 40 års musik. Men, hvor kan hans dygtighed også virke steril i værker som violinkoncerten og klaversonaten, hvor kan viddet være anstrengt i Pulcinella eller dansesuiten for orkester, og hvor kan den livsbenægtende grundstemning i en lang række af hans værker dog virke trykkende.
Svend Westeryaard.

....... sig naar hans arvtagere har forstaaet at udnytte ham paa den rigtige maade, saaledes at de elementer Strawinsky har tilført musikken, kan gennemgaa den tidens metamorfose der bliver nødvendig for at gøre vejen tilgængelig for anderledes tænkende komponister, og som maaske derved muliggør dannelsen af en helt ny stil.

Da tror jeg Strawinsky vil faa direkte betydning, - - langt frem i tiden, som en kraftkilde for en generation der synes musikken henimod aar 2000 bør være helt anderledes!
Bernhard Lewkovitch.