Rapporter

Af
| Årgang 56 (1981-1982) nr. 06 - side 296-297

Ikke helt nyt fra Polen. Beretning fra et kompositionsseminar i Wzdów juli 81


Af Anker Fjeld

Omgivelserne

Vi boede på et slot i en lille landsby i det sydøstlige Polen. Slottet er nu folkeuniversitet, og landsbyen kalder nostalgiske tanker og stemninger frem i en dansker, der har vænnet sig til, at landbrug er noget gennemindustrialiseret noget med garagelignende stalde, mejetærskere og burhøns. Her kan vi ca. 70 kursusdeltagere i pauserne slentre ned til det åbne land, kanalerne og floden på den anden side landsbyen, mens hønsene piler rundt i grøftekanten og tyre ligger og gumler med bagbundne ben. Storke flyver parvis over vore hoveder, og i den tilpas fugtige sommervarme foregår samtalerne uhæmmet og sprudlende.

Arrangementet

Den polske afdeling af »Musik og Ungdom« arrangerer dobbeltkursus i animation og komposition, for første gang i animation. Med studerende som tolke på engelsk og fransk havde vi fjorten dage til at udfolde os musikalsk og drøfte kompositorisk filosofi, metode og teknik eller på animations-kurset beskæftige os med igangsætning af musikalske aktiviteter, sociologi, kommunikation samt udbredelse af ny musik.

Under indtryk af den polske krise har kurset øjensynligt været en hård tørn for den administrative stab og kursuslederen, Barbara Dybkowska fra polsk »Musik og Ungdom« at arrangere. Adskillige afbud fra især ikke-polske forelæsere og en ret sen flytning af kurset fra Poznan til Wzdów vidner sit tydelige sprog. Det faglige kursusniveau blev vel som følge af de mange afbud næppe ganske hvad arrangørerne havde indbudt til, hvilket kompenseredes af diskussion på baggrund af kursusdeltagernes værker. Kompositionskurset styredes af direktør Marek Stachowski fra konservatoriet i Kraków med løbende assistance af komponisten Wlodzimierz Kotonski og besøg af bl. a. Witold Lutostawski og den ungarske komponist Zoltan Jelen.

Historiske forudsætninger

Mange har skildret udviklingen i den polske musikverden siden 1956 mere sagligt end jeg - jeg kan da bl.a. henvise til Bent Lorentzens notationskritik i nr. 5 - så denne beretning skal kun være et subjektivt strejftog i de problemstillinger som den unge stort set færdiguddannede komponistgeneration med lærere som bl.a. Górecki, Kotonski, Lutoslawski og Bogusfaw Schaeffer beskæftiger sig med. Omend kurset tiltrak deltagere fra Belgien, Frankrig, Italien, Jugoslavien, Mexico, Ungarn og - altså! - Danmark, var den polske dominans også i kraft af førnævnte afbud overvejende.

Historisk set skal jeg således indskrænke mig til at omtale Pendereckis særstilling som nyromatiker i førnævnte generation. Hans tilbagevenden til en også undertiden harmonisk klangverden efter sin strengt eksperimenterende ungdom definerer dette stilbegreb i det polske forår over for de øvrige stærkt teknisk-intellektuelt betonede partiturer, der ofte udnytter instrumenterne til deres yderste grænse. Vi hørte således Boguslaw Schaeffers »Projekt« for tuba og bånd, hvor Zdislaw Piernik på sit store instrument forstærket med trækbasunbøjler, saxofon- og klarinetmundstykker frembragte usædvanlige klange i elegant samspil med Schaeffers elektron-og konkretbånd. Notationen af »Projekt« er ofte grafisk. En musiker fra Zygmunt Krauses gruppe frembragte lignende overtoneklangorgier på basblokfløjte.

Kompositionskursets forløb

Komponistkurset formede sig i øvrigt som kursusdeltagernes fremlæggelse af partiturer og koncertoptagelser med efterfølgende diskussion. Om aftenen var der koncerter eller rundbordssamtaler. Som eneste skandinaviske kursusdeltager fik jeg lejlighed til at præsentere bl.a. mit båndværk »En hval i teknologiens bug« som oplæg til diskussioner om naturlyd i musik og metodik i elektronmusikstudier.

Før jeg vender tilbage til den polske virkelighed vil jeg omtale den helt væsensforskellige ungarske. Manifestagtigt proklamerede Zoltan Jelen med en uddybning af et Boulezcitat, at »Harmoniens funktion er død« for at befri sit publikum for den traditionsbelastede høremåde, som han mener selv Boulez og Webern lægger op til. Hans bud på den ny enkelhed - og med ham en gruppe unge ungarske komponister velsagtens i gæld til Kodalys pædagogiske skole - er f.eks. en permuteret eller aleatorisk musik af lige lange lige kraftigt spillede toner, som det så er op til tilhøreren selv at strukturere. Jeg kunne godt mindes min tid som klaverbokser i Michael Bertelsen^ strengt noterede og gennemstrukturerede aktionsmusik, omend ungarerne forekommer mere matematisk i mikrostrukturen, men »Schroeder er død«, som et af de ungarske værker hedder, og det gør Schultz' verdensberømte tegneseriefigur efter at have gennemspillet -samtlige tænkelige skalaer på klaveret, hvorefter han begraves under instrumentet.

Hvad er komposition i dag - et referat i essayform

Kotonskis tredeling af kompositions-metode i koncept og vel ikke konception (skriftligt udkast og ikke undfangelse), inspiration og teknik kastet på bordet i forbindelse med præsentationen af orkesterværket »Sirocco«, kon-ciperet på el-orgel og siden instrumenteret, en fortællende beskrivelse af ørkenvinden, dannede udgangspunkt for megen debat. Den ganske unge Edward Selicki fandt processen mere integreret, idet han opfattede sig som en slags vognstyrer og ledvogter, hvis opgave det er at holde sin komposition på de rette skinner.

Et arkitektonisk forløb såvel som et episk-emotionelt eller episk-programmatisk styres af overjeg'ets vilje til og bevidsthed om det for den musikalske eller musikalsk-episke logik relevante. Konceptet kan foreligge apriori som tekstforlæg eller rituelt forløb, være en skitse eller en underbevidst beherskelse af tradition og teknik, eksperimenterende teknik (eller en vilje til negation af tradition og teknik!). Brændstoffet er kanske underbevidsthedens inerti, og hvis toget skal til Ålborg, skulle det jo nødig havne i Rødby eller på et sidespor i jernbanemuseet endsige køre i grøften!

Som beskrevet af Bent Lorentzen i skildringen af den polske musikalske fødekæde i nr. 5 i termer, der kunne minde om den økonomiske videnskabs begreb: teknisk innovation, »er megen værdifuld research foregået i polsk regi«. Og for at blive ved polsk politik: Hvor vidt rækker analogien mellem musikalsk fornyelse i kompositionsteknisk henseende og opfindelsen af de rotorer til barbermaskiner, som velsagtens var indirekte årsag til at general Franco aldrig fik halsen skåret over af en dansk barbér en herlig sommernat i Osvald Helmuths vise?

Følgelig polariseredes debatten mange timer i frontstillingen arkitektonisk-teknisk contra episk, en polarisering med dialektisk formål, idet overbetoningen af en holdning havde som formål at tydeliggøre debatten. F.eks.: Er erhvervelse af og udtryk gennem kompositionsteknik et tilstrækkeligt mål for komponisten eller spiller ikkemusikalske f.eks. episke eller filosofiske begrebsverdener en rolle for hans skaben, eller sagt på en anden måde: Er komponisten en slags løv-sanger, hvis højeste mål kan være at ændre et par toner i sin arts eller traditions arketypiske former, er han en konstruktivistisk arkitekt eller søger han at anvende sin teknik i tjeneste for noget ekstramusikalsk, dette være sig af rituel, mytisk eller historisk karakter? Der gives jo kun subjektive svar, idet jeg dog vil tro, at beherskelse af og fornyelse af arketypiske musikalske former med noget formål kan opfattes som musik-an-sich episk.

Mit subjektive bud (og ikke-svar) skal være, at komponister er sjældne og undertiden truede fugle, der ofte kan undgælde for jægeres manglende forståelse af deres sprog. Tjenerrollen, der naturligt defineres som høresansens skærper, forsker og intellektuelle overbygger, om K. ikke har den udtrykkelig defineret som messekomponist for vorherre eller pædagog for sine elever, kan da risikere at fortone sig ind i sociologisk set snævre sekteriske kredse, hvor konkurrencesport, antal opførelser, udgivelser samt evner til at lære køreplaner udenad bliver fremmedgørende personlige mål. Forudsætninger for eksistensen bliver til målsætninger! Stiller han sig da i sin kvide ukritisk til rådighed for en hvilken som helst bestillers ønsker og arketypiske holdninger, risikerer han at gå på akkord med sin private kompositoriske etik som produkt af »egen historie stillet over for opfattelsen af historien og egne etiske værdier på andre felter«. (Witold Lutostawski ) og at »blive som bestilleren«. Hans mest etiske og revolutionerende handling er »at skabe værdier, der er modstandsdygtige over for publikum, kritik osv., at være imod den karikatur af den permanente revolution, der står for, at hvad der skabes i dag, bliver revet ned af en bulldozer i morgen!« (WL)

Centralisme eller efterår?

Ivan Hansen har i en artikel i »Berlinske Aftenavis« ved nytårstide sand-

(fortsættes side 299)

(fortsat fra s. 297)

synligvis med mig som kilde*) skrevet noget om at musikernes og komponisternes indflydelse skulle være blevet begrænset ved en bureaukratisk overtagelse af styringsorganer i Polen. Idet jeg i øvrigt fralægger mig ethvert ansvar for medvirken til det vildt fortegnede billede, som blev resultatet af IHs telefonisk opringning til mig, finder jeg det passende her at knytte et par kommentarer af mere kandestø-beragtig karakter til. I den mere centralistiske musikpolitik, som i Polen bl. a. giver sig udtryk i, at ISCM, »Musik og Ungdom« og »Centeret for animation« har samme adresse i Bydgoszcz, kan der ligge en opfattelse af, at en samordning af pædagogiske, kunstneriske og kompositoriske bestræbelser administrativt set er nødvendig for at nå en forsvarlig opdragelse til den ny musiks videnskabelige og kunstneriske forudsætninger og landvindinger. At jeg i øvrigt deler håbet om, at militærstyret efter 13. december i fjor ikke har formået eller ønsket at ødelægge det polske musikliv, er en næsten tautologisk bemærkning, som jeg kun medtager for en ordens skyld! Efter 13. december har jeg modtaget ét kort med »alt vel« fra Polen!

Anker Fjeld

*) - Den journalistiske skik med at dække kilder forekommer her snarere at være til gavn for journalistens fristil og private meninger end for objektiviteten og den »dækkede« - bl. a. Jeg har fået returneret et læserbrev til »Berlingske Aftenavis« om ovennævnte med begrundelsen: Overvældende stofmængde og er naturligvis glad for at kunne omtale episoden i denne sammenhæng.