Debat - Respekter den rytmiske musik, Winkel Holm!

Der er forskel på fodbold og skak! Hvor fodbold primært appellerer til spillernes og publikums fysik og krop, er skakspillet rendyrket hjerneballet. Det kan være svært at afgøre hvilken af de to sportsgrene, der er mest interessant og værdifuld??? Måske kan Dansk Komponist-forenings nyvalgt formand, Mogens Winkel Holm, hjælpe mig. Han kan nemlig afgøre at europæisk kompositionsmusik (klassisk musik) er mere interessant end rock-, jazz-og folkemusik (rytmisk musik). Det gør han bramfrit i Politiken den 29.05.82. »Størstedelen af den rytmiske musik og poppen er blottet for opfindsomhed og virkelig musikalsk originalitet!« hævder Winkel Holm. Og hvad er formålet med denne vidtgående påstand? At stoppe en tendens hvor »store dele af befolkningen og de bevilgende kultur-myndigheder mere og mere betragter jazz og rock som tidens musikalske stemme, mens komponister som Winkel Holm selv og Per Nørgård anses for at være ufolkelige konservative.«

Må jeg være helt ærlig? - Jeg er skide træt af at læse om klassiske musik-folk, der tramper på deres rytmiske kolleger og omvendt. Både klassisk og rytmisk musik er en værdifuld og nødvendig del af kulturlivet. Men det er to helt forskellige musikalske former. Lige så forskellige som sportsgrenene fodbold og skak. Det er nemmere, og sikkert meget sjovere, at sammenligne fodbold med rock og skak med kompositionsmusik. Den klassiske komponistformand må prøve at respektere rytmisk musik som en ligeværdig musikalsk udtryksform. Den rummer nemlig lige så mange eksperimenter, lige så megen kreativitet og et lige så stort behov for offentligt tilskud, som den klassiske musik. - Det er rigtigt, at den rytmiske musik har en stor folkelig opbakning. Vær dog imponeret over denne kvalitet, i stedet for at slå dens tusindvis af udøvere og hundrede-ogtusindevis af lyttere oven i hovedet med prædikater som »bevidstløshed« og »mangel på opfindsomhed«. Det afslører kun intolerance og mangel på indsigt.

- Det er rigtigt, at den rytmiske musik er ved at blive respekteret af politikerne og de bevilgende myndigheder. Men dog ikke i større omfang, end den stadig modtager under 10% af de offentlige midler til musikformål. Men bemærk, at behovet for støtte til rytmisk musik var en af politikernes hovedbegrundelser for at hæve musiklovens beskedne budget med 8 mill. kr. ved lovrevisionen i fjor. Er dette ikke med til at styrke musiklivet som helhed???

- Det er rigtigt, at en del af den rytmiske musik er indfanget og styret af den kommercielle musikindustri. Men er det ikke en nødhandling fra de berørte musikeres side? Manglen på offentlige tilskud har tvunget mange professionelle musikere til at indtage en kommerciel holdning til deres job.

Men der ligger også en kvalitet i det faktum, at det kommercielle musikliv opfanger musikalske ideer og kvaliteter fra den rytmiske musiks progressive fortrop. Prøv at lytte til popmusikkens udvikling gennem de sidste 10 år.

Det rytmiske musikliv er efterhånden så velorganiseret, at det på et ikke-kommercielt grundlag kan tilbyde musikere og publikum et alternativ til musikindustrien og dens fordummende produktioner som Melodi Grand Prix o.lign.

Derfor bør også den klassiske side sympatisere med det rytmiske musikliv, dets effektive organisationer og deres kamp for at skabe alternativer til den kommercialiserede ensretning af musiklivet. Disse alternativer er også betinget af en økonomisk og moralsk opbakning fra det offentlige og befolkningen. Det er denne opbakning, der er godt på vej. Derfor må musiklivet stå sammen og samarbejde når man kan se fælles interesser. Man skal diskutere, når man er uenige, men altid respektere hinandens betydning og eksistensberettigelse.

Tillykke med valget, Mogens Winkel Holm, og glem at Rundetårn er højere end et tordenskrald!