uden titel

Af
| Årgang 57 (1982-1983) nr. 01 - side 50-50

Der er faldet sne. Efter midnat forlader du beruset af purpurvinen det mørke der råder hvor mennesker bor, ildstedets røde flamme. Oh hvilket altopslugende mørke hersker der her!

Sort frost. Jorden er hård, bitter er luftens smag. Dine stjerner samler sig til onde tegn.

Med forstenede skridt tramper du afsted ved jernbanedæmningen, med runde øjne, som en soldat, der stormer en sort skanse. Avanti!

Bitter sne og måne!

En rød ulv, som en engel kvæler. Dine ben klirrer mens du går som blå is og et smil fuldt af sorg og hovmod har forstenet dit åsyn og panden blegner ved frostens vellyst; eller den bøjer sig tavs over en vogters søvn, hvor han sank om i sin hytte af træ.

Frost og tåge. Stjerneskjortens hvidhed brænder de skuldre der bærer den og Guds gribbe flænser løs i dit hjertes metalkød.

Oh så stenet en banke. Stille hensmelter og glemt den svale krop i den sølverne sne.

Sort er søvnen. Øret følger længe stjernernes veje i isen.

Vågnede op og klokkerne klang i landsbyen. Fra porten mod øst trådte dagen frem, rosenrød i sølver-skær.

Georg Trakl (dec. 1913)/overs. Svend Ravnkilde (august 1982)

Note: I foregående nummer af DMT blev Trakls digt »Winternacht« gengivet sammen med et par sider af partituret til Hans Abrahamsens komposition af samme navn og sammen med en oversættelse ved Rolf Gjedsted. Visse elementære oversættelsesfejl og visse dispositioner i gendigtningen gør Gjedsteds bud problematisk: Teksten er flot nok, men den gør ikke ligefrem Trakl lettere at forstå. Derfor har jeg forsøgt mig med endnu en dansk version. - Mit digt »Højtidsnat« står i omtrent samme forhold til Hans Abrahamsens orkesterstykke »Nacht und Trompeten« som hans »Winternacht« til Trakls digt Mehr Empfindung als Malerey. Da Hans har taget dette lyriske »barnebarn« til sig med glæde, kan der vel ikke være noget forgjort i at lade andre læse det også.

- Svend Ravnkilde

HØJTIDSNAT
Optrin dansetrin mørke glimt udsæd glemsel liv
Flagren
Genkomst
Tonebånd
Fremkomster
Indskud
Opspænding
Hvælving
Livsrum
Indspærring
Snittet: Tys,
De kommer
De gudebudbringende
Med vælde og almagts Tavshed
Tunge dybe gonger Træder skridt For værdigt skridt Nærmer sig nødig
Dybe små fløjter Tripper i stammedans Inde ved Ildstedets ulmen
Før rytmen tår til Og kroppen tår til Og glæden tår til Og altings lyst Vil
Snittet:
Tåresnert over øjet
De kalder ikke forgæves Gennem nat med trompeter
Sidste vink
Evigt lever kun Det tables Efterklang I os
Uudslukkelig Stilhed
Genklangs ekkostrejf
I pausen Indtil -

Grafik: Ole Bremer

Svend Ravnkilde, august 1982 Tilegnet Hans Abrahamse