Dansk Tonekunstner Forening

Af
| Årgang 57 (1982-1983) nr. 03 - side 151-151

Ved Dansk Tonekunstner Forenings møde den 27. oktober på Det kgl. danske Musikkonservatorium med emnet: »Hvad skaber et hit?« var indlederne komponisterne Paul Bach (Harlekin Music aps) og Niels Hausgaard og programmedarbejder Jørgen Mylius (Danmarks Radio). Med disse var såvel det skabende og udøvende som det formidlende led i hit-skabelsen godt repræsenteret. Det tredie led - det modtagende publikums betydning blev udmærket belyst fra salen af redaktør Robert Naur, som førte hit- eller schlagerbe-grebet helt tilbage gennem musikhistorien og slog fast, at det først og fremmest var det melodiske, der var forudsætningen for det, der kunne gøre en sang eller melodi til musikalsk fælleseje for kortere eller længere tid. Såvel indledere som forsamlingen kunne - med tilføjelsen af fantasiens betydning - tilslutte sig dette. Formidlerens rolle f.eks. i radio og ved pladeudgivelser, måtte herefter være at finde den musik, som havde de kvalitative betingelser for at skabe den medievende oplevelse, som er hit'ets forudsætning. Spørgsmålet om tekstens mulighed for at være værdivejledende blev rejst, men ikke uddybet.

Johan Bentzon

Dansk Tonekunstner Forenings møde om landsdelsorkestrenes aktuelle problemer fandt sted i Odense den 24. november med deltagere fra en del af de byer og egne rundt om i landet, hvem problemerne i sær Hg grad vedkom. Udgangspunkterne var de forventninger, som den reviderede musiklov havde skabt om især de tre gamle »byorkes-tre«'s øgede virksomhed uden for hjem-stedsbyerne og om alle danske symfoniorkestres forpligtelser over for de nulevende danske komponisters værker. Indlederne, hvor kapelmester Jens Schrøder præsenterede Amts-Musik-udvalgenene, professor Søren Sørensen landsdelsorkestrenes Samarbejdsudvalg og Henrik Colding-Jørgensen Dansk Komponistforening, gav såvel en god oversigt over årsagerne til vanskelighederne såvel som mulighederne for deres løsning ved en kommende forhandling mellem de berørte parter. Fra forsamlingens side var der navnlig bidrag til diskussionen om samtidens musiks ringe placering på programmerne. Og der var flere indlæg bl.a. om skolekoncerternes betydning og mulighederne for at skrive musik til det voksende musikskoleområde for amatørkor - og orkestre, som vidnede om god vilje til at bane vejen for en øget anerkendelse af og forståelse for denne musik.

Johan Bentzon

Til foranstående korte referat til brug for den almindelige presseomtale kunne jeg - med særligt henblik på anvendelse i Dansk Musiktidsskrift - have lyst til at føje følgende mere personlige bemærkninger.

Diskussionen i Odense føltes navnlig vellykket med hensyn til de problemer, der havde med samtidens musik at gøre fordi, der hovedsagelig fra såvel indledere som tilhørere blev fremsat ideer om, hvordan man kunne give især det kommende musikpublikum et mere fordomsfrit forhold til samtidens musik. Men selv om mødets forløb dermed føltes ret positivt, havde i alt fald jeg fornemmelsen af, at vi kunne være kommet betydelig dybere ned i problemerne, hvis vi forinden havde haft et møde om det emne, som i fjor var blevet foreslået af den nedskrevne musiks repræsentanter »Hvem komponerer vi for?« Enkelte af Dansk Musiktidsskrifts læsere vil måske kunne huske, den artikel undertegnede fik trykt i Dansk Musiktidsskrift for ca. et år siden. I den forsøgte jeg at give en introduktion til den planlagte diskussion ved at beskrive, hvordan jeg i sin tid havde følt mig som målgruppe for mine jævnaldrende komponister, den for hvem musikken mere eller mindre direkte var skrevet for, og den der derfor havde særlige forudsætninger for - og forpligtelser til - at fremføre den.

Nu kom artiklen til ligesom at svæve frit i luften, og der er da heller ikke nogen, der tilsyneladende har haft lyst til skriftligt at tage stilling til dens synspunkter.

Jeg skal ikke forsøge at genoplive dem her, men kun give udtryk for den opfattelse, at for at løse forståelsesproblemet i forholdet til de forskellige former for samtidens, må det gøres til genstand for gensidige betragtninger. De spillende og de lyttende må prøve at sætte sig ind i forudsætningerne for, at komponisterne skriver, som de gør. Og komponisterne må - bedre end tilfældet er nu -prøve at forstå de forhold af såvel psykologisk som fysiologisk art, som er bestemmende for, hvilke former for musik - fra nutid som fortid - der føles vedkommende for såvel udøvende som lyttende med varierende forudsætninger.

I forbindelse hermed skal jeg benytte lejligheden til at opfordre Dansk Musiktidsskrifts redaktion til at formidle en anmeldelse af den svejtsiske dirigent Ernest Ansermets bog »Die Grundlagen der Musik im menschlichen Be-wusstsein«. Selv om bogen udkom i 1965 er dens synspunkter lige grundlæggende og aktuelle i dag, som dengang. Og efter min mening uundværlige for enhver diskussion om forholdet mellem de forskellige musikkulturer i fortid og nutid, der ikke skal nøjes med at blive stående ved det mere overfladiske.

Johan Bentzon

Dansk Komponistforening: Kontor: mandag til fredag mellem 9.00 og 14.00. Valken-dorfgade 3, 1151 København K, tlf. (01) 13 54 05, postgiro 2 00 32 52. Dansk Tonekunstnerforening: Kontor og sekretariat: Hverdage kl. 10-15. Sekretær og juridisk rådgiver: Advokat Knud Lundblad, Badstuestræde 18, 1209 København K, tlf. (01) 12 61 26, postgiro 2 23 50 99.

DUT- Det Unge Tonekunstnerselskab: Val-kendorfsgade 3, 1151 København K, tlf. (01) 15 07 26, hver dag kl. 10-12. Formand: Svend Aaquist Johansen. Forretningsfører: Sekretær: Henning Fangel.

Postgiro: 5 00 34 74. Redaktionen træffes tirsdag 12-14.30. DEMS, Dansk Elektronmusik Selskab: Kontorfælleskab med DUT, Valkendorfs-gade3,1151 København K, tlf. (01) 15 07 26. Forretningsfører: Henning Fangel. Formand: Jesper Beckman, tlf. (01) 14 24 89. Postgiro: 1576275.

NB: DUT råder af og til over nogle ganske få billetter til rabatpris kr. 10,- til forestillinger med musik på Det kgl. Teater. Vi kan desværre intet love, men DUT-medlemmer er velkomne til at forhøre sig på DUTs kontor.