Må et geni opføre sig som han vil?

Af
| DMT Årgang 57 (1982-1983) nr. 04 - side 155-155

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Stockhausen har besøgt Kongens (Dronningens) by. Kagel har holdt kursus i den jyske hovedstad.

Ingen af disse to herre er nemme at få hold på. Værst har de, som skal realisere deres krævende visioner, haft det, først og fremmest musikerne.

»Han sku' ha' tærsk«. - »Det er nøjagtig som at spille med andre tyske kapelmestre, musikerne er ikke en skid værd«. »Han er så modbydelig, at det han laver ikke interesserer mig«.

Bemærkningerne kom spontant fra sangere og musikere som spillede under Stockhausen under Musiknytåret. Sådan er det tit - hvor han end optræder.

For komponisterne er det anderledes. Perspektivet forskydes fra selve personen til det han afstedkommer. Mest kategorisk udtalte Ib Nørholm sig: »Han er århundredets største komponist«. Han sagde det nu ikke særligt højt. Men han mente det ligeså provokerende som det lyder. Der er ingen tvivl om at dyndingerne fra »Krock-hausen« satte de fleste sind i bevægelse. De ældre mere end de yngre - mærkelig nok. »Det er passé«, er et sædvanligt synspunkt især blandt yngre komponister. At det er en forhastet slutning at drage viste besøget. Hvem har overhalet Stockhausen?

Gruppen for intuitiv musik - som har spillet meget af hans musik - har truffet ham privat og viser et helt andet billede af manden end musikerne.

Men spørgsmålet står tilbage: Musikerne følte sig personligt krænkede, Stockhausen forbrød sig mod vore demokratiske spilleregler. Ændrer dette vort syn på hans kunst?

Hvad med Langgaard? Var han for besværlig for det københavnske musikliv? Langgaard blev ikke organist i Slotskirken. Stockhausen har papir på, at de tyske operascener vægrer sig ved at spille hans musik. Den samme historie med 50 års mellemrum? Bliver der skrevet en artikel år 2033 med titlen »Hvorledes man torturerer et geni« - og er det Stockhausen man tænker på?

Xenakis er en anden besværlig komponist. Først og fremmest fordi hans teorier er så enestående svære at begribe. Musikken er derimod ofte ganske ligetil og spilles tit her i landet - ikke mindst i dette forår. Ivar Frounberg har påtaget sig den opgave at forbinde teorien med den klingende musik. Det er faktisk lykkedes. For første gang foreligger en omfattende introduktion på dansk til »en af nutidens største komponister«.

Resultatet ligner mest en byggebeskrivelse. Man kan bygge selv eller man kan spørge: skulle jeg have bygget på samme måde? Behøver den som elsker eller hader hans musik at læse artiklen? Ikke hvis man mener, at musik kun er en sag for øret. Men hvis du mener, at den menneskelige opfindsomhed er et eventyr, som er mest spændende, når det boltrer sig på æstetikens område, så begynd for alt i verden med DMT's Symposion!

Og tænk, det som behager mig driver dig til vanvid.

Sætter moralen grænser for det, vi finder lyst ved?

Årgang 57/1982-1983, nr. 04